Vi spurgte til deres synspunkter og de gav dem til os - angående politikken for homosexualitet i De Forenede Staters hær

                                      General James F. Amos, øverstbefalende for USA's  Marinekorps



I letlæselig PDF   på Google dokumenter  :    

https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=explorer&chrome=true&srcid=0B4hjJTbOj_agMGQwYzhmZjktZmRhYS00MTU2LTk0MzktYjQzZThiOGYzMGIw&hl=da





                                                                                                                                 Ikke offentligt

                                                                                                                           Før det frigives af

                                                                                      Senatets kommitte for de væbnede styrker





                                                                   Erklæring fra

                                                        General James F. Amos

                                                Øverstbefalende for Marinekorpset

                                                                     Overfor

                                          Senatets kommitte for de væbnede styrker

                                                               Med hensyn til

                               Politikken Angående Homosexualitet i de væbnede styrker

                                                            3. december 2010





Ikke offentligt

Før det frigives af

Senatets kommitte for de væbnede styrker

Læs mere ved hjælp af linket     

Persecution in Iraq

Persecution in Iraq




http://www.nytimes.com/2010/12/13/world/middleeast/13iraq.html    

Afskaf en pacifiserende taber : Public-service

Afskaf en pacifiserende taber : Public-service


( I PDF udgave : https://docs.google.com/leaf?id=0B4hjJTbOj_agZjRkNzZiZjItYTNmYS00YmVkLWFmMTktNzIwNmMwMjBjMGQw&hl=da   )

Når Folketinget og dets partier skal berettige Public-service ordningen, heriblandt DR’s eksistens og den medfølgende tvangslicens, finder man det følgende kodesprog:

Fra ”Frihed, fællesskab og kvalitet - Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre” :

”Mediepolitikken er en afgørende hjørnesten i kulturpolitikken. Ikke mindst de elektroniske medier har enorm indflydelse på demokratiets udvikling og kulturen i alle dens afskygninger. Mediepolitik er derfor først og fremmest kulturpolitik..... .. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre vil sikre et mediebillede, der er kendetegnet ved pluralisme, demokratisk medleven, tilgængelighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand......Det forudsætter overordnet, at der skabes stærke public service-tilbud som alternativ til markedet og de kommercielle aktører...... Tv-seningen i Danmark fragmenteres og individualiseres i stigende grad..... Fragmenteringen fortsætter, og selvom nye sociale fællesskaber på nye medier kommer til, individualiseres medieforbruget i stigende grad...... De tre partier vil tackle disse udfordringer offensivt...De tre partier vil fastholde et bredt public service begreb, som omfatter et bredt programudbud og hvor det samtidig bliver en vigtig opgave at fastholde seere og lyttere.... ... fordi public service skal fungere som et folkeligt samlingspunkt for fælles oplevelser og demokratisk samtale... Det bliver derfor vigtigt at skabe rammer for mere frihed, fællesskab og kvalitet..... Fællesskab i form af stærke public service medier... som skaber programmer, der samler Danmark foran skærmen... . PRINCIPPER FOR MEDIESTØTTE: ....... Medierne skal afspejle den politiske og kulturelle pluralisme, som kendetegner vores samfund, og give befolkningen et righoldigt medieudbud....... Medierne kan og skal være en drivende faktor i at bygge bro over såvel sociale som kulturelle skel..... Stærke public service-medier: Public service skal stå stærkt i dansk mediepolitik. Uden et stærkt modspil til de kommercielle tilbud svækkes den kvalitet og alsidighed, som er nødvendig for at opfylde befolkningens demokratiske, sociale og kulturelle behov. Public service medier skal skabe mulig-hederne for at befolkningen kan samles om en fælles referenceramme....”

Og så lidt fra ” Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010.” :

” Danske public service-medier udfylder en vigtig rolle som skaber og formidler af dansk kunst og kultur, ligesom disse medier er uundværlige for den demokratiske debat..... DR skal i det samlede udbud af programmer og tjenester:

Styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund...... Spejle Danmark og danskerne...... DR skal medvirke til at fremme integration........ Stimulere kreativitet og kultur..... DR skal berige dansk kulturliv med originalt indhold........ Fremme viden og forståelse......”





Afkodning til hverdagsdansk

En laang perlerække af ekstrem bredt favnede formål, hvor konkrete succeskriterier ofte kan være svære eller umulige at definere. I særdeleshed når der så ofte bruges altomfavnende ord som fællesskab og kultur, sidstnævnte kan jo dække alskens former for produktioner. Man har en rasende masse tanker og vidt favnende formål for nationen, og Public-service er Folketingets udvalgte værktøj, der skal udføre jobbet. Hvad i alverden blev der af skoler, uddannelsesinstitutioner,museer, kursusvirksomhed, familier, foreninger, festivaller, arbejdspladser og den uendelige række af alle mulige andre fora og steder, hvor mennesker også dyrker kultur, fællesskab og demokrati? Nå ja- alle er jo enige om at medierne er så enormt magtfulde, og det vil medierne da sikkert også gerne være de første til selv at bekræfte. Det medfører igen at det åbenbart bliver magtpåliggende for Folketinget at handle, og tilsyneladende ser de dybt dybt pessimistiske politikere absolut ingen fremtid uden Licens og Publicservice, for der findes kun ringe tillid til (medie)aktører, der virker uden for statssikret støtte : ”Det er afgørende, at der i Danmark er rammebetingelser for medier, hvis aktiviteter er af publicistisk art, og som kan indgå i et modspil til kommercielle mediers tilbud. ” (2) Læg mærke til ordet afgørende. Og så strammes skruen lige en tand mere: ”Public service skal stå stærkt i dansk mediepolitik. Uden et stærkt modspil til de kommercielle tilbud svækkes den kvalitet og alsidighed, som er nødvendig for at opfylde befolkningens demokratiske, sociale og kulturelle behov. Public service medier skal skabe mulighederne for at befolkningen kan samles om en fælles referenceramme....” (1)

Det er det klassiske socialistisk-ideologiske verdensbillede, der ses her. De initiativløse og uvidende danskere, som ikke selv ejer dømmekraft og evne til at organisere sig kulturelt og demokratisk, kan prise sig lykkelige over at staten garanterer for deres ”demokratiske og kulturelle behov” ved ”Et stærkt DR” , uden hvilket de grumme og dybt kommercielle kanaler ville føre os i retning mod kulturelt og demokratisk fordærv. Man sætter altid det kommercielle/private op overfor statsfinansieret Publicservice, og de kommercielle skal altid dæmoniseres, eller ihvertfald nedgøres i forhold til Publicservice organer. (Hvem har ikke hørt hvor dårlig FoxNews er?) Læs også et tydeligt eksempel herpå i Politiken (4). Det ender med at blive en pacifiserende og selvopfyldende profeti, der er banket ind i vores hoveder lige fra barnsben. Aldrig nogensinde har Det Danske Folketing givet folket en reel mulighed, gennem private og kommercielle stationer, for at vise hvad det kan i et helt frit og ureguleret TV-marked. Sålænge Folketinget fortsætter den nuværende konstruktion med DR og TV2, er der ikke ligeværdige betingelser for andre TV-kanaler, som vil fokusere på de samme indsatsområder som DR? Hvordan kan der være det, når DR har 3 til 4 milliarder licenskroner i ryggen?

Afskaf den nuværende Public-service model

Statsstøtten til DR og TV2, som er kommet ind gennem skat og den tvungne licens, har tjent deres formål vel, forsåvidt at de har sikret et finansielt grundlag for opstart og senere drift, og dermed indirekte har banet vejen for rigtig mange gode programmer. Dette er et vidnesbyrd om begavede menneskers kreativitet og arbejde – ikke et bevis for nødvendigheden af Public-service. Det Danmark jeg ser, er på mange måder ”kulturelt stærkt”, og det største ”behov” i den henseende er nok at opmuntre og støtte folk i deres virkelyst og kreative udfoldelser. Men skal det absolut ske ud fra den pessimistiske tilgang, at hvis ikke offentlige penge kommer ind over ligningen, så mister vi en masse kultur? Hvad er der blevet af de ”skønne mø’r og mænd og raske svende” som ”bebo de danskes øer”?



Et afsluttende digt

For at forstå digtet skal man vide at DR siges at være plantet på tre ben: En kulturel - nyheds og underholdningsdel, og at ”en holdningsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning viser, at et flertal på 60 procent mener, at man skal have mulighed for helt at fravælge licensen.” (3)

” Danske public service-medier udfylder en vigtig rolle som skaber og formidler af dansk

kunst og kultur, ligesom disse medier er uundværlige for den demokratiske debat. For

at sikre denne rolle indgår kulturministeren og DR nedenstående kontrakt om DRs

public service-virksomhed. ” (2)



Rollen for DR er så sikkker

Når bare mine penge i licenskassen ligger

Kanalen er noget særlig

De siger den er ganske uundværlig

Til hele Danmark et stort tilllykke

Danmarks Radio er Folketingets mesterstykke

Plantet solidt på tre ben så fine

At vi alle må falde i svime

Men det er ikke knageme ikke for sjov

Vi opfylder sandelig befolkningens demokratiske og kulturelle behov

Hvem er til fals for sådan en gang lommefilosofi ?

Enhver med overdreven trang til pladderhumanisteri

I am from the government and I am so proud to to help you

Cause in the area of democracy and culture you really need us to see you through

The state offers the people Public-service: Your great educator

So you better pay your license bill sooner than later

Men valgfrihedens røster er som en mægtig hær

Catinet viste at licensen er upopulær (*)

Så TV-byen fyldes snart med ekskrementer fra måger

Medmindre Folketinget stadig over DR våger

Er digteren nu blevet småsur?

Som et irriteret vækkeur?

Nej- over sidste nyt han sig propert fryder

DR med en solid check ex-generalen pryder:

6,4 millioner kroner det er dobbelt sul

Hr. Plummer skal da også mærke at det snart er jul





(1): Frihed, fællesskab og kvalitet- Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre

(2): ” Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010.”

(3): http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/danskerne-stoetter-muligheden-for-fravalg-af-danmarks-radios-produkter-og-fritagelse-for-betaling-af/

(4): http://politiken.dk/debat/kroniker/article998371.ece



(Med brug af andre indlæg fra denne blog, ( http://heine-stromdahl-blog.blogspot.com/  )     

Se også   "Danmarks Radios TV AVIS igen kåret til verdens bedste"   : 
  http://heine-stromdahl-blog.blogspot.com/2010/05/danmarks-radios-tv-avis-igen-karet-til.html  



December 2010

© Heine Strømdahl

Tre gode ben- nej et ben

Tre gode ben – nej et ben.





6, 4 millioner kroner senere: Nu skal vi ud og lede efter en ny generaldirektør. Det kommer sikkert til at blive meget dyrt når man skal et have topkonsulentfirma til at headhunte en ny generaldirektør.

Et bestyrelsesmedlem udtaler noget i retning af at Generaldirektøren skal have hjerte og forståelse for at DR står på 3 ben, en kulturdel, en underholdningsdel og en nyhedsdel.

Den passer nu ikke helt, DR står på et ben og kun et ben. En folketingsbeslutning, der overfor folket bekendtgør at offentlig institutioneret Publicservice er så rasende vigtig at den oveni købet ikke kan undværes.

”Danske public service-medier udfylder en vigtig rolle som skaber og formidler af dansk kunst og kultur, ligesom disse medier er uundværlige for den demokratiske debat. For at sikre denne rolle indgår kulturministeren og DR nedenstående kontrakt om DRs public service-virksomhed.” Citeret fra ”Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010.”

AT DR laver relevante og gode produktioner kan vel næppe sidestilles med uundværlighed?

Se evt. http://heine-stromdahl-blog.blogspot.com/2010/10/medielicensen-upopulr-ulovlig-og.html 





Med hensyn til folket, ja så er de vist aldrig blevet hørt. Der er ikke sket nogen ”afstemning med folket”. Og heller ingen folkeafstemning. Jensen har bare at betale, for det er skam uundværligt med en tvangslicensfinansieret ”Danmarks Radio”.

Tak til DR’s medarbejdere og tak til Folketingsmedlemmerne for jeres villighed til at arbejde for landet, jeg har intet imod jer, men denne borger tror altså ikke på den postulerede uundværlighed, snarere på valgfrihed.







Rollen for DR er så sikkker

Når bare mine penge i licenskassen ligger

Kanalen er noget særlig

De siger den er ganske uundværlig

Til hele Danmark et stort tilllykke

Danmarks Radio er Folketingets mesterstykke

Plantet solidt på tre ben så fine

At vi alle må falde i svime

Men valgfrihedens røster er som en mægtig hær

Catinet viste at licensen er upopulær (*)

Så TV-byen fyldes snart med ekskrementer fra måger

Medmindre Folketinget stadig over DR våger

Er digteren nu blevet sur?

Som et irriteret vækkeur?

Nej han er faktisk ganske glad

selv med et tyndt generalieblad

over sidste nyt han sig propert fryder

DR med en solid check ex-generalen pryder:

6,4 millioner kroner det er dobbelt sul

Hr. Plummer skal da også mærke at det snart er jul



(*) : http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/danskerne-stoetter-muligheden-for-fravalg-af-danmarks-radios-produkter-og-fritagelse-for-betaling-af  





Oktober 2010

©

Heine Strømdahl

Åben henvendelse til Transportministeren Hr. Hans Christian Schmidt og Salgsdirektør hr. Niklas Marschall, DSB S-tog

Kære medarbejder ved DSB.






Jeg har skrevet og vedhæftet et brev til Salgsdirektør Niklas Marschall, som jeg vil bede Dem om at videresende til Salgsdirektøren. Transportministeren har også fået en forespørgsel hvor det samme brev er vedhæftet. Denne åbne henvendelse bliver lagt ud på min egen blog samt på den Facebookside der referes til i henvendelsen til Transportministeren.

Se nederst.

De er naturligvis velkommen til også at læse brevet selv, hvilket Deres arbejde sikkert også forpligter Dem til. Salgsdirektøren har formentlig særlig interesse i de anbefalinger jeg afslutter med, ifølge hans seneste indlæg på hans S-more Blog. På forhånd tak.



Venlig hilsen







Heine Strømdahl

Ungdomsskolelærer

Gentofte







Kære Transportminister, Hr. Hans Christian Schmidt.



Tak for deres deres villighed til at arbejde som minister for Danmark.

Jeg skriver til Dem, fordi De som ansvarlig Transportminister har tilsyn med og overordnet ansvar for jernbanedriften i Danmark, og i denne sammen hæng finder jeg - og mange mange andre - DSB's nye tiltag med TV-skærme i S-tog temmelig eller enddog meget bekymrende for udviklingen i dette område.

Efter at have nærstuderet mange pendleres klager over disse skærme, og i særdeleshed lyden fra dem, har jeg nedskrevet det vedhæftede brev, addresseret til Salgsdirektør i DSB Niklas Marschall, og fremsendt både som mail og almindeligt brev til salgsdirektøren.

Som en pendler og borger, der ønsker at se et velfungerende offentligt transportsystem, føler jeg derfor stor interesse i at høre hvorledes De, Hr. Transportminister, forholder dem til dette emne. Mere specifikt ønsker jeg at høre, om De vil garantere at der ikke bliver åbnet op for lyden igen fra disse skærme, eller om dette tiltag skal være første trin i en tiltagende støjforurening af det offentlige rum. En sørgelig udvikling og et forfærdeligt dårligt signal at sende til borgerne i Danmark.

Mine overvejelser findes som sagt i det vedhæftede brev, som er sendt til Niklas Marschall over mail og sammen med denne henvendelse også opslået på min Blog,

http://heine-stromdahl-blog.blogspot.com/ , samt på Facebook siden for Gruppen "Nej tak til TV i S-tog", http://www.facebook.com/group.php?gid=112790432079913





Venlig hilsen



Heine Strømdahl

Bachelor of science i matematik

Ungdomsskolelærer

Gentofte



 
 
 BREVET  
 
 
 

Kære salgsdirektør Niklas Marschall

Tak for jeres villighed til at lytte til os pendlere.

Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke DSB for det fine produkt, som jeg også selv har købt og nydt godt af jævnligt i de seneste år. Rejser med fjerntog og S-tog med forholdsvis stor rettidighed, i behagelige omgivelser med adgang til internet og i fjerntoget også strøm, en servicevogn med drikkevarer og lignende. Dertil kommer et personale, som er venlige, dygtige og professionelle.

Jeg har haft stor tillid til DSB og jeres professionalisme, det har jeg stadig bl.a. fordi jeg tror at I tager jeres kunder seriøst og tager tid til at lytte til dem.

Men med hensyn til jeres nye tiltag om at sætte tv-skærme op i S-togene :

Tak fordi I har slukket for lyden eller støjen-for det er snarere støj end det er lyd- og lad venligst det blive permanent. Det er støj, fordi det er invasivt og uønsket af mange, hvis ikke langt de fleste. Er DSB blevet overrendt af tusindvis af kunder, som har bedt om tv-skærme med lyd i toget? Næppe. Men nutildags kan man desværre let lave en undersøgelse, der drejes på en sådan måde, at det tilsyneladende er noget som er meget efterspurgt blandt kunderne. Er der nogen som tænker at denne "service" vil gøre DSB mere attraktiv. Ja, det er der nok nogen som mener, men vi er også mange brugere der mener at påtvungen lyd snarere er et onde end et gode. Utallige indsigtsfulde og velformulerede indlæg på DSB’s S-more Blog, samt på Politikens og Ekstrabladets hjemmesider dokumenterer det. (Links 1 til 4 nedenfor)

Et lille udpluk: ”støjhelvede” , ”grænser til tortur”,”tvangsindlagt”, ”krænkende og nedladende”, ”chikane”, ”en hensynsløst grænseoverskridende handling at sætte tv-skærme med lyd op i alle togene”. ” Kører til fra valby og hillerød hver dag. Især morgenen er hård pga. tv-støjen. Plejer at sidde og nyde den smukke tur og vågne mere op, ligeså stille - lader op til at skulle på studie. Men tv larmen er simpelthen intimiderende og stressende. Tiden ér ikke længere min egen.” ” det undrer mig, at man tror, de rejsende er lallende idioter, der skal underholdes som i en børnebiograf. Vi er altså nogen, der tænker en selvstændig tanke, og ikke har brug for mere enerverende LARM i de få stunder man som moderne menneske har ro. Men well... man er jo kunde, og kan stemme med fødderne. Jeg skal ikke køre med S-tog under de vilkår.” ” Der er rigeligt med larm og flimren for øjenene til daglig. DSB behøves ikke at give deres bidrag.” ” Det mest taberagtige i denne verden: et hjem med et fjernsyn der bare står og kører. Og nu skal vi så have det i S-toget også. Og vi skal bare vænne os til det, skal vi. Jeg er begyndt at spare op til en dyt.” ” Det er meget irriterende som daglig pendler, at være udsat for det støj helvede, som DSB mener skal indføres i s-togene. Bøllebob, Lærkevej og ligegyldigt reklame lort forhindrer mig i at læse min avis, forberede mig på mit arbejde eller nyde udsigten fra vinduet. Jeg har klaget til dsb kundeservice, og modtaget et svar med forventeligt "der er mange der er glade ..." STOP DET.” ” Jeg føler med jer S-togspassager, Til DSB: Stop den påtvungne støjforurening i offentlige transportmidler! ” Det er fuldstændig uacceptabelt. Som daglig pendler og hyppig S-togsbruger i fritiden vil jeg ikke være tvangsindlagt til tv-skærme i S-toget. Det er støj- og synsforurening og ligegyldige informationer. Det er umuligt at slappe af og nyde togturen med en bog. Og stillekupeer duer ikke, når jeg rejser med min familie. Jeg har skrevet til direktøren for DSB og klaget men ikke fået noget svar.” ” Vores nervesystem kan ikke tåle, hele tiden at blive udsat for stimulation - og det at kunne opholde sig et øjeblik et roligt sted er faktisk en nødvendig restitution!” ” Jeg har oplevet meget og fundet mig i meget gennem 20 år som pendler og har - trods alt - altid været virkelig glad for at køre med DSB. Det er jeg desværre ikke mere, de nye skærme er det absolut værste og mest blodtryksforhøjende DSB nogensinde har budt mig! Ja, det er i sandhed et overgreb. DSB, lyt til jeres kunder og fjern de skærme.” ” Organiseret støjforurening er et skidt signal at sende. Det kan opfattes i retning af, at al støjende adfærd er acceptabelt.” ” bare det evindelige skift i lysintensitet forstyrrer almindelig læsning.” ” Lyden fra de skærme var vitterligt en form for tortur - og så betaler vi endda i dyre domme for det.” ”I alle S-toge er der faktisk opsat et reglement,hvor der står, at det er forbudt "ved støjende adfærd at genere medpassagerer".Kunne man anmode rette vedkommende om at forklare sammenhængen mellem dette og de opsatte støjsendere? At skærmene også hælder død og ødelæggelse fra nyhedsudsendelser ud over børn og andre ubefæstede sjæle, er det også med i bytttehandlen?” ” At tvinge små børn til at se nyhedsudsendelser er psykisk vold og et overgreb, som i alle andre sammenhænge ville blive straffet. At DSB gør det, er en skændsel. At høre Niklas Marschalls ..... snakken udenom er deprimerende. At jeg og alle, jeg kender, er holdt op med at bruge toget i følgeskab med børn, er et faktum.”

”Tog og busser må vel anses for en slags offentligt rum, og ikke en privat legeplads for nogle folk i dsb. Har vi nogensinde fået én god grund til beslutningen?” ” TVet er sindssygt distraherende og stressende. Og jeg hader i forvejen 3-linjers nyheder og reklamer.Kom nu Danmark!” ” Den 30.3.2010 kunne man i Politiken læse, at skærme med lyd var DSB S-togs største satsning i mange år og at projektet koster 100 millioner kr. Stort set alle synes det er ganske forfærdeligt. Tænk at man har brugt et så kæmpe beløb på at genere sine kunder. Der må vist snart rulle hoveder blandt de smarte reklamefolk, der har fundet på denne største fejlinvestering i mange år.”

” Kom til at tage S-toget i går (plejer at cykle i byen og bruge bilen ud af byen) og det fortrød jeg prompte. De nye skærme med lyd er da det mest irriterende, jeg har været udsat for. Var ved at blive vanvittig. I Indien taler man meget om støj-forurening og hvordan man kan stoppe det - i DK er vi åbenbart ved at indføre det. SLUK DEM!!!”



” Kunderne søger ro i S-toget og mulighed for at glo ud af vinduerne på det forbipasserende liv. Udfordringen ligger i at lade kunderne være i fred, ikke i at underholde dem.”



Grunden til at alle de ovenstående indlæg er medtaget, er for at illustrere et simpelt biologisk eller neurologisk faktum: kombinationen af lyd og billede stresser og generer mange mennesker. Iøvrigt vil selv de som siger, at det ikke generer dem blive påvirket. Jeg besidder ingen form for særlig videnskabelig eller statistisk kompetence på dette område, andre kan udtale sig bedre, men vidnesbyrdet er der for alle som vil gøre sig den umage at se: Hundredevis eller måske tusindvis af mennesker udtaler at lyd og billede fra disse skærme har generet dem. Det kan ikke afskrives som nogle få forbitrede vredesudbrud eller enkelte hypersensitive personers klage. Det er både Uffe, Lis, Hanne, Frederik, Joyann, Ahmed, Mette, Lars, Kim, Jesper, Henrik, Rolf, Nynne osv.

Agter DSB at indføre fri rygning i alle togkupeer fremover? En påtvungen gentagen løkke af billede OG lyd er da endnu værre? Der findes vist ikke mange lande, hvor man kan finde på at behandle de rejsende på den måde? ”Vi ønsker alle vores passagerer en behagelig rejse”, for ”I toget er tiden din egen”, her i en splinterny særlig udsøgt DSB fortolkning af hvad disse ord betyder. Politikerne har sagt, at målet er at fordoble antallet af passagerer i den offentlige transport over de næste 20 år, men med den nuværende kurs ender det nok snarere med at antallet af passagerer bliver halveret. Selv de få, som er glade for skærme med lyd kommer nok til at blive grundigt trætte af dem, for det er næppe hver dag folk har lyst til få spammet øregangene.

Et godt informationssystem, der kan hjælpe kunderne videre på vej på arbejde osv. har naturligvis en vis legitimitet, men dertil behøves ikke forstyrrende højttalerlyd fra en skærm. En kunde skriver således:

”Jeg vil gerne henvise til, hvordan det gennem mange år har fungeret i Berlins U-Bahn: Der hænger skærme i hver togvogn, og skærmene bringer nyheder (fra aviser og tekst-TV og lignende) UDEN lyd. Det er en glimrende oplevelse!”

Og endnu et indlæg fra samme sted: ”Ligesom XXXXX nævnte om Berlin kan jeg fortælle at det samme gælder i Tokyo i Japan. Der har man længe haft TV-skærme hængende, også uden lyd. Det content der vises er lavet specielt så det kan ses uden lyd. Fx er der vejrudsigter, information om sporarbejde, nyheder, og endda quizzer (hvilket jeg måske synes man godt kunne undvære herhjemme!) Men i hvertfald fungerede det godt. Jeg håber vi et lignende system permanent i Danmark så vi der pender omkring 2 timer hver dag fortsat kan nyde vores bog eller musik eller bare lidt fred og ro inden arbejdet hhv. familien "truer"! ;)”.

Andre velfungerende tekniske løsninger, skulle angiveligt også findes.

På hjemmesiden for forbrugerrådet kan man finde følgende erklæring:

”Forbrugerrådet mener:

Hvis der skal være tv-skærme i S-togene, så bør det være minimalt (f.eks. i hver fjerde vogn) og lydløst.”

Denne pendler erklærer sig enig heri, og har efter bedste evne søgt at affatte nogle nogle anbefalinger i sidste afsnit.



Og tillad mig venligst i den forbindelse at stille Dem endnu et spørgsmål. Agter DSB at indføre regelmæssige Breaking-news spot, hvor dagens værste ”Heart-breaking news” også vil kunne ses på disse skærme? Blodige terrorbombninger, drab, kriminalitet, katastrofer osv. serveret med lyd og billede til alle passagerer- herunder børn- der ikke kan finde plads i en skærmfri kupe? Er det DSB's forvandling "Fra transportvirksomhed til moderne servicevirksomhed" ?

Men selv hvis den slags blev sorteret fra, og lyden ellers fik lov at fortsætte, så må Danmarks omdømme være beskadiget for generationer. Japansk skoleklasselokale 2011, læreren siger sine elver : ”Nu skal I høre her, jeg rejste til Danmark i januar og der havde jeg den mærkeligste oplevelse. Når folk går ind i deres S-tog, S-togene er et tognet, der forbinder Danmarks hovedstad København med en stor del af det omkringliggende Sjælland, så bliver man udsat for lyd og billede fra en stor og intimiderende fjernsynsskærm, som man ikke undgå at sidde overfor i myldretiden. Der kommer reklamer, vejrudsiger, trafikinformationer, nyheder og andet.” Der breder sig en undren og en latter i lokalet. En elev rækker fingeren op og siger ”Jamen sådan kan man da ikke behandle mennesker, at overhælde dem med støjforurening, det siger sig selv.” Læreren ryster på hovedet , ”hvad skal man sige, ved siden af mig sad en tysker som sagde ”Ak die dumme dänen”, han citerede også Shakespare ”There is something rotten in the state of Denmark” . Eleverne bliver alle enige om, at når turen går til Europa, så er det Tyskland og ikke Danmark der skal besøges.

Den nuværende jernbanetransportform er blevet opbygget møjsommeligt over mange generationer. Titusinder har svedt, slidt og slæbt for at bringe os hertil. Vi har betroet DSB, og i et vist omfang andre aktører, at forvalte denne arv, og efter min mening gør DSB det flot. Skal disse 100 millioner kroner dyre skærme nu have lov til at ødelægge det alt sammen?

Gør hellere det, I normalt er så gode til: Almindelig jernbanedrift, dvs. Transport fra A til B.



Venligst

Heine Strømdahl

Ungdomsskolelærer

Gentofte



Links



SKRIV: Hvad synes du om tv-skærmene i S-togene? På Politiken.dk

1: http://politiken.dk/tjek/skrivtjek/1042922/skriv-hvad-synes-du-om-tv-skaermene-i-s-togene

2: http://smore.ogilvy.dk/blog/?p=64&fn=&ln=&fn=&ln=#comments





2.764 reklame-TV i S-tog: Kan du tage det?Kilde:

3: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1395797.ece#ixzz10y3DeC7T

4: http://politiken.dk/debat/ECE1052865/dsb-det-her-er-jo-bare-en-byttehandel/#topreslist







5: ” Reklamer i S-toget er en mild form for tortur.”

DSB er uforskammet, mener filosofi-professor Ole Thyssen om tv-skærme i togene”

http://i.pol.dk/debat/article1052866.ece



6: I toget er tiden ikke din egen. Asger Liebst



http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/i-toget-er-tiden-ikke-din-egen



7: Video på youtube, ”DSB kørt af sporet”. http://www.youtube.com/watch?v=pzqxIne3cjM&feature=related



8: http://camillahersom.dk/tags/s-tog





9: ”Lydløse S-tog, tak” Forbrugerrådets hjemmeside

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/lydloese-s-tog-tak/





Forsker: Tv i S-tog kan nedsætte din præstation. Støj fra skærme i S-togene kan nedsætte din koncentration, mener forsker. DSB afviser at slukke for lyden foreløbigt.

10: http://politiken.dk/tjek/article1028176.ece









Anbefalinger til skærmindhold på de skærme, DSB måtte beholde.



Overordet: Lad endelig skærmene være lydløse.

1: Tag en studietur til Berlin og Tokyo og se hvordan de kører deres lydløse service.

Implementer det bedste herfra, oversat til ”danske forhold”.



2: Sørg for at skærmene ikke brager ud med en kraftig vekslende lyintensitet, det vil virke generende for mange.

3: Find de trafikinfo, folk har størst interesse i at vide. Send dem på skærmene.

4: Gør det lidt sjovt, lad der være lidt indhold på skærmene man kan le af. ”In whatever form”. Tegneserie, gammel Gøg og Gokke, hvad der nu måtte virke. Det her er svært, for alle aldersgrupper vil se på skærmene.

5: Lav et sæt standardkriterier for nyheder.

F.eks.

Mord, terrorbombninger og lignende undgåes, det bliver folk tæppebombet med i forvejen på alle mulige og umulige medier. Selvom myten går, at det er det folk ønsker at høre , så undgå at hoppe på den vogn.

En god regional vejrudsigt.

Nogle vedkommende regionale, nationale og internationale nyheder. Heriblandt noget sport.

6: Quizzer eller andet, der aktivt involverer folk. Det må ikke kun være ”passiv lytning”, for i så fald kommer der også et større irritationsmoment for folk, og der er desværre en del som har en kort lunte.

7: Skub nogle afmålte reklameblokke ind i det hele. Personligt bryder jeg mig ikke specielt om reklamer i toget, men hvis de er lydløse, så kan folk ikke klage. De kan jo bare lade være at se.

8: Find en leverandør, der kan matche disse krav.





Og til sidst:

Hvis DSB alligevel vil have lyd på nogle af skærmene, så lad det endelig blive i nogle ganske få kupeer. Men personlig synes jeg virkelig , at det i givet fald vil være en dårlig og uigennemtænkt beslutning, som kun kan have negative konsekvenser, også for DSB’s image og brand.       


Efterskrift tilføjet den 8.november 

Salgsdirektør Niklas Marschall har i sidste uge fremsendt et seriøst og venligt svar til mig, hvilket jeg sætter pris på.  Mht. fremtiden for skærmene, så følger hans svar naturligvis den linje, som også udtrykkes på hans S-more blog.    

Et råb om frihed

Et råb om frihed:

Da Safia Taleb Al Souhail og andre irakiske kvinder bad den engelske Premierminister Tony Blair og verden om hjælp til befrielse fra Saddam Husseins myrderier og forfølgelser af irakiske kvinder og det irakiske folk :

                                       

    



Saddam Husseins krig mod Irak

Af Safia Taleb Al Souhail

Safia Taleb Al Souhail deltog i en delegation på ni irakiske kvinder, som orienterede den britiske premierminister Tony Blair den 2. december 2002 om forfølgelsen af deres familier og samfund i Irak.  Dette perspektiv er baseret på delegationens bemærkninger.

Januar 2003.

Mens vi nu kan iagttage FN - inspektører søge efter masseødelæggelsesvåben i Irak, spørger jeg - hvorfor er der ingen FN - inspektører, som undersøger Saddam Husseins forbrydelser begået mod det irakiske folk? Side om side med skjulte lagre af biologiske og kemiske våben har Irak også skjulte torturkamre, fængsler og massegrave. 

I Saddams Irak er kvinder særligt sårbare som angrebspunkter for afpresning  –  de er ofre, som bliver brugt til at udøve indflydelse på andre ofre.  De bliver forfulgt, misbrugt, voldtaget, tortureret og gasset både som konsekvens af deres modstand mod regimet og som middel til at kontrollere deres familier. På grund af disse årsager har vi – en gruppe irakiske kvinder -  organiseret os med henblik på at få vores stemmer hørt på den internationale arena.  Sidste december mødte vi Storbritanniens premierminister Tony Blair for at orientere ham om Ba’ath regimets systematiske misbrug af kvinder, og om hvorledes vores familier og fællesskaber er blevet forfulgt. 

Zahraa Mohammed er en Shia, en ”Feyli” kurder fra Baghdad.  Hun beskrev for Tony Blair, hvorledes hun sammen med sin familie blev fængslet i tre måneder i 1980, på den tid hvor der gennemførtes en massedeportation af ”Feyli” kurdere fra Irak til Iran. Saddams regime har gennemført tre sådanne deportationer , i 1969, 1971 og 1980, under hvilke flere hundredetusinder ”Feyli” kurdere er blevet forvist fra landet og har mistet al deres ejendom. Saddams agenter bortførte Mohammeds fire brødre og otte kusiner og dumpede resten af hendes familie ved den stærkt minerede grænse til Iran. Den dag i dag ved hun ikke, hvad der er sket med hendes brødre og hundredvis af andre slægtninge, som også er forsvundet. I alt blev 7000 unge mænd fra det ”Felyie kurdiske samfund” taget som gidsler i april 1980, og 23 år senere er deres skæbne uvis.

Berivan Dosky, en kurder fra det nordlige Irak, beskrev, hvorledes hendes mor blev tvunget til at flygte fra sin landsby under den irakiske krig mod kurderne i 1961, og det blot to timer efter at hun havde født Berivan.  Berivan selv var  tvunget til at gentage det samme scenario med sin tre måneder gamle søn. Under et kemisk angreb mod Kurderne i 1988 stod hun overfor et ”Faustisk valg” : Hun havde kun en gasmaske og skulle beslutte, om hun selv ville bruge den  eller give den til sin tre måneder gamle søn. Hun besluttede, at ingen af dem skulle bruge den, de ville leve eller dø sammen. Berivan frygter, at Saddam igen vil bruge kemiske våben mod de irakiske kurdere, som bor i de sikre områder, som USA og England beskytter. Hun bad Tony  Blair sikre, at der er gasmasker nok til alle.

Fatima-Bahr-al-Ulum er en Shia fra en respekteret religiøs familie i Najaf i det sydlige Irak. Hun kunne opremse en liste på mere end 20 gejstlige medlemmer af sin familie, som er fængslet -  ingen af dem blev løsladt, da der for nylig blev givet en amnesti. Mange andre er blevet dræbt. De irakiske Shiaer har lidt enormt under den diskrimination, der er udøvet af Saddams regime, som har massakreret mere end to hundredtusind Shiaer, myrdet 5 af deres religiøse ledere (Al Maraji’) og ødelagt deres marskland, kendt som Mellemøstens Venedig.  Alle de store religiøse Shia familier i Irak - som Fatima Ulums - er blevet mål for for Saddams regime på grund af deres modstand mod regimets brutale politik.

Layla Kelenchy, en turkmener fra Kirkuk i det nordlige Irak, beskrev, hvorledes hun blev tvunget væk fra sit hjem i 1990’erne som en del af Saddams ”arabiserings” kampagne, hvor Sunni arabiske irakere blev flyttet rundt i Irak for at destabilisere andre irakiske befolkningsgrupper og deres samfund. Det er et estimeret antal på en million flygtninge internt i Irak, som er blevet forflyttet under Sadddams etniske udrensninger, og som lever i flygtningelejre eller er spredt til forskellige dele af det irakiske Kurdistan. 

Melinda Bakhos, en assyrisk digter, fortalte premierministeren, hvordan Saddams regime har ødelagt mere end to hundrede landsbyer og dusinvis af kirker og klostre i hendes lille kristne assyriske befolkningsgruppe. Så sent som denne sommer halshuggede hans agenter en 72-årig nonne i en kirke i Mosul.  Hundredevis af irakiske kvinder er blevet halshugget i de to sidste år efter ordre fra Saddams søn Uday. Deres hoveder blev hængt op på dørene og murene i  deres huse. Disse kvinder og andre kvinder, som var læger og ingeniører, blev beskyldt for at være prostituerede. I virkeligheden blev de dræbt, fordi de var i familie med modstandere af Saddam.

Min far, Sheik Taleb Al Souhail, var leder af den knap 1 million store Bani Tamim stamme fra det centrale Irak. Vores familie flygtede fra Irak efter Ba’ath partiets coup d’etat i 1968, men det lykkedes alligevel Saddams agenter at myrde min far i hans eksil-hjem i Libanon i april 1994.

Selvom sagen er veldokumenteret, blev den aldrig taget op i det libanesiske retssystem.  Alle vores ejendele i Irak blev konfiskeret af Ba’ath regimet, og flere medlemmer af vores stamme blev arresteret og henrettet.  Min mor og seks af mine søstre er forblevet i eksil i Libanon. Vi modtager til stadighed dødstrusler fra regimet. Tidligere i år var der i telefonen en stemme, som sagde følgende til mig: tro ikke, at du – fordi du er kvinde - ikke vil lide samme skæbne som din far.

Disse historier er blot en lille del af de forbrydelser, som Ba’ath regimet har begået imod det irakiske folk i de tre sidste årtier. Det er afgørende, verden forstår, at irakernes lidelser ikke får nogen afslutning, så længe det nuværende regime har magten.  Den britiske premierministers samtykke til at møde os var en hjertevarmende og opmuntrende gestus.  Vi bad den britiske regering håndhæve de sektioner af FN - sikkerhedsråds resolution 688 - vedtaget i 1991 - som påbyder den irakiske regering at stoppe undertrykkelsen af det irakiske folk. Resolution 1284 - vedtaget i december 1999 – påbyder også Irak at stoppe diskrimination af forskellige irakiske etniske grupper.  Og vi bad om, at en FN - kommission måtte blive dannet med henblik på at undersøge overgreb mod menneskerettighederne i Irak. Der er rigeligt med bevismateriale til at anklage Saddam Hussein for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

I de tre sidste årtier har vi søgt international støtte til vores anstrengelser for at få et Irak, i hvilket vores børn kan vokse op i fred og sikkerhed. Irak har forbrudt sig mod 16 FN - resolutioner, hvoraf de fleste er blevet vedtaget under det sjældent brugte kapitel 7, som gør det juridisk bindende for alle FN - medlemmer at håndhæve dem med militær magt om nødvendigt.

Hvad er formålet med disse resolutioner, hvis medlemslandene i FN ikke viser viljen til at håndhæve dem? 

Saddam Hussein er selv et masseødelæggelsesvåben. Afvæbning er ikke nok. Den kan måske afværge et kemisk eller biologisk angreb, men den vil ikke kunne beskytte det irakiske folk mod tilfældige fængslinger, henrettelser, voldtægt, tortur og daglige intimideringer og afsavn.

Saddams undertrykkelse af irakerne er ”kongen over alle krige”. Hans vedvarende krig mod det irakiske folk må stoppes.  Det irakiske folk, som har lidt i lang tid, fortjener at blive befriet og at leve i et demokratisk og pluralistisk Irak, som er i fred med sig selv, regionen og verden.  

http://www.mail-archive.com/ctrl@listserv.aol.com/msg105579.html



Oversættelse: Heine Strømdahl, tak til Christian Thorning Engelstoft for bistand.  
Tilrettet udgave : Den 13. april 2011   




-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------







Safia Taleb al-souhail er en Irakisk politiker, som ifølge Wikipedia blev valgt ind i et repræsentativt råd i Irak i december 2005, hvor hun stillede op for ”den sekulære Nationale Irakiske liste”. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Safia_Taleb_Ali_al-Suhail       

Safia Taleb al-Suhail, leader of the Iraqi Women's Political Council, second on right, displays a peace sign as other guests applaud during President George W. Bush's State of the Union speech at the U.S. Capitol, Wednesday, Feb. 2, 2005. Also pictured are, from left, Kindergarten teacher Lorna Clark of Santa Theresa, New Mexico, Army Staff Sergeant Norbert Lara, and Laura Bush. White House photo by Paul Morse  
Se den forrige artikel. 


http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/02/20050202-11.html






Der cirkulerer en del omtale om safia al-souhail rundt ude på nettet, hvor meget der er pålideligt aner jeg ikke, men den Østrigskfødte forfatter Johanna Awad-Geissler har skrevet en bog om hende. Den hedder :



Safia. Eine Scheichtochter kämpft für ihr Land. Droemer Verlag, München 2003. 396 Seiten, 19,90 [Euro].

http://www.buecher.de/shop/buecher/safia-/awad-geissler-johanna/products_products/content/prod_id/11823360




http://www.awad-geissler.at/

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Relaterede Links

http://www.9neesan.com/docs/doc85.htm

http://www.aliraqi.org/forums/showthread.php?p=109035

http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/blair-hears-womens-stories-of-abuse-and-suffering-609673.html

http://www.kurdmedia.com/article.aspx?id=3210



SADDAM HUSSEIN:

crimes and human rights abuses. A report on the human cost of Saddam’s policies by the Foreign ∧ Commonwealth Office:

http://www.c-span.org/Content/PDF/hrdossier.pdf      

Dansk oversættelse af denne rapport:

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/nyheder/2011/03051806-emupwirakmarts11.html   

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/menretirak.pdf     

https://docs.google.com/leaf?id=0B4hjJTbOj_agYTg5NzU5MjYtYTAzOC00NDliLTg4NmYtYTY3MDA1ZDFjYjdk&hl=da 


 









Såfremt nogen ønsker at anvende oversættelsen- og eventuelt hele artiklen med links-  er det gratis og uden nogen form for rettighedsforbehold fra min side, sålænge det klart fremgår at indholdet er hentet fra denne blog, og med angivelse af  mit navn hvis oversættelsen bruges.

27. Oktober 2010
Heine Strømdahl

Hyldesttilkendegivelser til en falden Amerikansk soldat

Major sergeant Byron Wayne Norwood

Sergent Byron Wayne Norwood , tjenestegørende ved det amerikanske marinekorps; USMC, blev født i Austin, Texas den 11. august 1979 og blev dræbt under aktion i Fallujah, Irak, lørdag den 13 november 2004 mens han deltog i et redningsforsøg for 7 Marinesoldater som var sårede og fanget i en bygning. Byron ville have regnet sin mission for en succes eftersom alle 7 overlevede og kunne vende tilbage til deres familier. ”Større kærlighed har ingen, end den som sætter sit liv til for sine venner.” Johannesevangeliet i det nye testamente, kapitel 15, vers 13.

Han var den tredjefødte af Bill og Janet Aston Norwoods 5 børn. Han tog eksamen i 1998 ved Pflugerville High school, hvor han spillede trompet i et marchorkester og i et jazz orkester og deltog i flere teater forestillinger.


Efter sin eksamen gennemførte han en livslang drøm om at gå ind i marinekorpset, hvor han gik i fodsporene på begge sine bedsteforældre, som gjorde tjeneste ved marinekorpset under 2. verdenskrig.


Efter det indledende forløb og Infanteriskolen ved Camp Pendleton returnerede Byron til Austin, hvor han fik forpligtigelser i reserven, gik på college og begyndte et aktivt arbejde som en assistent for en hverver.


Han forlod Texas i juli 2001, for at gøre tjeneste ved den tredje Bataljon, 1. marinekorps, og gennemførte en udstationering til havs med den 11. ”Marine Expeditionary Unit” fra juni til og med december 2002.


Fra februar til maj 2003 kæmpede Byrons enhed i Operation Irakisk frihed og efter at have returneret til Camp Pendleton brugte han tid på at studere arabisk før hans anden tur til Irak. Hans arabiske sprogkundskaber og forståelse af arabisk kultur og skikke var en stor hjælp i forbindelse med hans træning af Irakiske specialstyrker. Han havde stor tiltro til det formål at støtte opbygningen af et demokratisk Irak og var stolt af at være en del af historien af denne nye nation.



Byron havde en ånd med en dyb patriotisme og kærlighed til sit land og bysamfundet ved Pflugerville, sin famile og sine venner, og sin Gud. Den hengivelse talte han frit og åbent om, og han regnede det for en ære at være en beskytter for dem som han elskede. Han var overbevist om at det var af central betydning at bekæmpe terroisme ved dens rod for på den måde at mindske sandsynligheden for at det måtte gøres i i vores egne beboelsesområder.


Byrons fortryllende sans for humor og hans strålende smil berigede alle dem som omgikkes ham. Han var mild, havde en evne til at være på bølgelænge med andre og var hensynsfuld idet han satte andres behov før sit eget. Hans sidste uselviske gerning var at give sit liv for sit land og sine brødre i Marinekorpset.


Han efterlader sine forældre, søsteren Kristen og svogeren David Hullum fra Pflugerville, broderen Grant og søsteren Grayson begge bosiddende i Austin, broderen Colin fra Lubbock/Pflugerville, bedsteforældrene Jeane og Jake Aston fra Houston samt mange tanter, onkler, kusiner og fætre. Hans familie er meget stolte af hans ære, mod og hengivenhed til tjenesten for hans land. 


Oversat og hentet fra :

http://www.fallenwarriormemorial.org/staticpages/index.php?page=20051013122545449 



Byron W. Norwood nævnt i State of the Union tale.



Præsident George W. Bush omtalte Byron Wayne Norwood og en Irakisk kvinde ved navn Safia Taleb al-Suhail i sin State of the Union tale i den amerikanske Kongres i januar 2005. Det følgende er citeret direkte fra talen, fordi det er nødvendigt for at kunne forstå de hyldesttilkendegivelser til Byron Norwood som følger nedenunder.






“One of Iraq's leading democracy and human rights advocates is Safia Taleb al-Suhail. She says of her country, "We were occupied for 35 years by Saddam Hussein. That was the real occupation. Thank you to the American people who paid the cost, but most of all, to the soldiers." Eleven years ago, Safia's father was assassinated by Saddam's intelligence service. Three days ago in Baghdad, Safia was finally able to vote for the leaders of her country -- and we are honored that she is with us tonight. (Applause.) ” 


Oversættelse:
”En af Iraks ledende forkæmpere for demokrati og menneskerettigheder er Safia Taleb al-Suhail. Om sit land siger hun, ” Vi var besat i 35 år af Sadam Hussein. Det var den virkelige besættelse. Tak til det amerikanske folk, som betalte prisen, men mest af alt, tak til soldaterne. For elleve år siden blev Safia’s far myrdet af Saddams efterretningstjeneste. For tre dage siden var Safia i Bagdhad, hvor hun endelig var i stand til at stemme på lederne i hendes land – og vi er beærede ved hendes tilstedeværelse sammen med os i aften. (Applaus).”

Safia Taleb al-Suhail, leader of the Iraqi Women's Political Council, second on right, displays a peace sign as other guests applaud during President George W. Bush's State of the Union speech at the U.S. Capitol, Wednesday, Feb. 2, 2005. Also pictured are, from left, Kindergarten teacher Lorna Clark of Santa Theresa, New Mexico, Army Staff Sergeant Norbert Lara, and Laura Bush. White House photo by Paul Morse  

Fra Bush's tale: 
"I dette øjeblik tjener amerikanere i uniform ved poster rundt omkring i verden, ofte under stor risiko efter mine ordrer. Vi har givet dem træning og udstyr, og de har givet os et eksempel på idealisme og karakter, som gør enhver amerikaner stolt. (Applaus.) De frivillige i vores militær er ubøjelige i kamp, ufravillige i loyalitet, uforlignelige i ære og værdighed, og hver dag gør de vores nation mere sikker. Nogle af vores tjenestegørende mænd og kvinder har overlevet forfærdelige skader, og dette taknemmelige land vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem med at blive raske og komme sig. (Applaus.) Og vi har sagt farvel til nogle meget gode mænd og kvinder, som døde for vores frihed, og hvis minde denne nation vil ære for altid.

Et navn vi ærer er Marine Korps sergent Byron Norwood fra Pflugerville i Texas, han blev dræbt i angrebet på Fallujah. Hans mor, Janet, sendte mig et brev og fortalte mig hvor meget Byron elskede at være en ”Marine”, og hvor stolt han var over at være i frontlinjen mod terror. Hun skrev ” Da Byron var hjemme sidste gang, sagde jeg at jeg ønskede at beskytte ham, sådan som jeg havde gjort det efter han var født. Han gav mig bare en omfavnelse og sagde, ”Du har gjort dit job mor. Nu er det min tur til at beskytte dig.” Mine damer og herrer, med taknemmelige hjerter ærer vi frihedens forsvarere og vores militær familier, som denne aften er repræsenteret ved sergent Norwoods mor og far, Janet og Bill Norwood. (Applaus).”

First Lady Laura Bush and Army Staff Sgt Norbert Lara, foreground left, injured in action, look on as William Norwood, whose 25-year-old son, Marine Sgt. Byron Norwood, was killed in action in Iraq, reaches out to Marine Staff Sgt. John Manuel Martinez while the dead Marine's mother, Janet Norwood, embraces Safia Taleb al-Suhail, leader of the Iraqi Womens Political Council. White House photo by Eric Draper

President George W. Bush receives a standing ovation during his State of the Union Address at the U.S. Capitol, Wednesday, Feb. 2, 2005. White House photo by Susan Sterner   


Kilde:  State of the Union tale af Præsident Bush januar 2005 :


http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/02/20050202-11.html   



Ærestilkendegivelser til 


Major sergeant Byron Wayne Norwood




Født I Austin Texas, 11. august 1979 , KIA, 13 november 2004, Fallujah , Irak





Søde Byron (prædikanten):


For fire måneder siden ofrede du dit liv og betalte den ultimative pris for dit land. Du er en sand helt. Du har gjort en forskel og vil altid blive husket. Tak for den dyrebare, uvurderlige gave som frihed er. Ord kan ikke udtrykke hvor stolt jeg er af dig og hvor meget jeg savner dig og dit venskab. Minder om dig lever til stadighed i mit hjerte. Jeg kan stadig høre din søde sagte latter og din smukke stemme synge Karaoke. Sangene ”Amazed” og ”Baby got back” vil altid bringe tårer, latter og gode minder delt med dig Byron.

Til Bill og Janet Norwood, at se jer stå til ”the state of the Union” gjorde mig helt målløs. Jeg har aldrig følt mig mere stolt over at være en Amerikaner. Hver aften beder jeg at Gud må trøste jer og jeres familie. Byron omtalte jer med stor agtelse & jeg ønsker at takke jer for at I opdrog sådan en god-hjertet mand. Det er min intention at flyve til Pflugerville, TX, for at se Byrons grav, og det vil være en stor ære, hvis jeg kunne møde jer.

Byron Wayne Norwood- Dette er ikke farvel, det er ”jeg vil se dig senere”… ved Himlens porte. Indtil da, fortsæt med at smile ned fra Himlen til alle din elskede. ”I wuv you, RIP Preacher” . Til gode minder: ”Klokken er 5 et eller andet sted!!!”

Shauna Maria of Hilmar, CA



Der er dyrebart få mennesker i verden som kan efterlade et varigt indtryk blot ved glimtet i deres øje. Næsten 10 år efter at jeg havde fælles skabsplads ved siden af ham i High school, tænker jeg stadig på hans smittende smil når dagen bare bliver for meget. For de som havde den lykke at kende ham godt kan jeg ikke forestille mig den skønhed og glæde han bragte ind i deres liv. Tak Byron , for dit mod og dit offer så vi kan forsætte med at nyde de friheder, som er så kostbare for os.

Georgia Nixon fra Arlington, VA (tidligere Austin TX)



”Min kæreste lillebror Byron- jeg savner dig så meget hver eneste dag og mit hjerte smertes uden dig. Vores liv er blevet ændret for altid, men så vanskeligt som det her er for os, så ved jeg at du ville have gjort det samme offer igen, i en tilsvarende situation. Jeg er så stolt af den mand du voksede op til at blive og din dedikation til denne store nation og dine (soldater i ) ”Marines”. Du vil for evigt være i mit hjerte og jeg kan ikke vente med at være sammen med dig igen en dag- jeg ved at du vil tage imod mig med åbne arme. Jeg elsker dig altid.

Din storesøster, Kristen.”

Kristen Norwood Hullum fra Pflugerville, Texas.



”De af os som har haft det privilegium at gøre tjeneste i Marine korpset værdsætter vores oplevelse som den mest dyrebare i vore liv. Sergeant norwood var stolt af vores korps og regnede det for at for at være ”second to none” . Han vil for altid blive husket som en sand helt som altid vil have hans egen side i Marine Korpsets historie. ……. Semper Fi, broder.”

Robert Stephenson, tidligere korporal i USMC, CA



Byron jeg elsker dig og savner dig mere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Du vil altid være en helt i mine øjne og jeg er så stolt af dig. Det har været en af mit livs største velsignelser at være din mor og se dig vokse op til at blive den mand du blev til – villig til at lægge dit liv ned for at beskytte dine venner i ”Marines”.



”All my love”

Mor

Janet, Pflugerville, Texas



”Sergeant Norwood, farvel soldat og tak. Du er min helt.”

Bill fra Houston,TX



”Vi vil for altid være taknemmelige til Byron fordi han beskyttede os. Han var en tapper amerikaner og en mand af ære og ypperlighed. Vi ærer hans offer ved at huske ham og værdsætte den frihed han kæmpede for at beskytte. Må Herren velsigne hans familie.”

Kari og Jim Bergamo fra Round Rock,TX.



”Kære fru Norwood, jeg mistede også en søn i Operation Irakisk frihed. SPC Andrew Ehrlich. Mit hjerte var virkelig rørt da jeg så dig til ”The State of the Union” talen. Jeg føler at du repræsenterede alle de mødre som har mistet vore børn der, hvad enten det er fra Hæren, ”Marines”, etc. Ingen kan virkelig forstå vores smerte undtagen en anden moder. Må Gud velsigne dig. Igen, tak fordi du repræsenterede os alle. Vi vil se dem igen en anden dag.”

Jan Ehrlich fra Mesa, AZ.



” Jeg mødte Byron gennem to af hans bedste venner, BC og Ryan, for cirka to år siden. Han fik øgenavnet ”prædikanten” fordi han altid holdt et øje på sine venner og tilbød råd. Byron kunne altid få et smil frem på mit ansigt. Han var der altid for sine venner og han vil blive inderligt savnet inderligt. Jeg længes efter at se hans smil og rocke ud til country musik sammen med ham i hans pick-up truck. Han var en pragtfuld fyr hvis interesse og kærlighed til Marine korpset aldrig ophørte. Mit hjerte og mine bønner går ud til hans familie.

Lauren Alford fra San Diego, CA





”Jeg vil aldrig glemme dig Byron. Du fulgte mig til min senior balfest (senior prom) og du var der altid når jeg havde behov for en skulder at græde ud ved. Vi savner dig.

Elli fra Austin, TX



”Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig broder. Hver gang muligheden byder sig tager jeg den og fortæller din historie til mine soldater. Du er en sand amerikansk helt og jeg takker dig for dit offer. Jeg vil se dig igen broder, men i mellemtiden må jeg bære den fakkel videre som du så modvilligt viderebragte. Semper Fi og Rangers viser vejen.”

1LT Brian Payne fra Camp stanley, Korea.



” Til vores helts dyrebare familie:

Jesus sagde: ” Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner” og det er hvad han gjorde. Jeg er aldrig blevet så bevæget som da jeg så hans dyrebare mor omfavne den kønne, taknemmelige Irakiske kvinde for hvem han gav sit liv. Jeg takker ham for hans ægte uselviske måde hvorpå han gav sit liv og jeg takker dig fordi du gav din dyrebare søn. Ord kan aldrig forklare vores taknemmelighed.

Venligst

William og Cherry Durant”

Cheryl Durrant fra Ridgedale, Missouri.

”Byron,

Jeg savner dig så meget. Du var den bedste storebror man kunne ønske sig. Du lærte mig så meget af det jeg ved og du vil altid være i mit hjerte. Ord kan ikke udtrykke hvor stolt jeg er af dig.”

Din lillebror -Colin fra Pflugerville, Tx



”For 25 år siden ærede min søster mig ved at give hendes søn mit navn. Ord kan aldrig udtrykke hvor stolt jeg føler mig over den ære. Byron, du vil for evigt være en inspiration for din familie og dine venner. Det offer du og dine fælles soldaterkammerater har gjort vil aldrig blive glemt. Må Gud velsigne dig i himlen.”

Randall Byron Aston fra Scottsdale, AZ



“Kære Bill og Janet

”Som far til to unge drenge kan jeg blot begynde at forestille mig det tab I har lidt. Jeg blev rørt udover ord af jeres tilstedeværelse ved State of the Union og jeres omfavnelse af Safia. I har min families evige respekt og beundring.

Bob Gronlund fra Fort Collins, CO



“Bill og Janet,

Jeg kendte jeres søn gennem hele den tid hvor jeg gik i Highschool og han var en stor personlighed. Jeg har en bror som har været i Irak to gange og jeg er selv i luftvåbnet. Jeg kunne ikke forestille mig at jeg skulle miste ham. Sidste gang jeg så Byron var for nogen tid siden ved Omids hus. Byrons bortgang har bragt mange følelser frem som jeg ikke var forberedt til. I vil være i mine bønner.”

Joseph Warren fra Austin, Texas.



“Kære hr. og fru Norwood,

Tak fordi I så fint og mildt repræsenterede alle forældre og alle familier for både vores faldne helte såvel som de der stadig tjener vores land i frihedens tapre sag. Fru Norwood, din omfavnelse af frøken al Sadif og hendes af dig var fra os alle. Byrons ord til sin mor er gravindskriften for en sand helt.

Må Guds nåde give jer styrke i jeres sorg.”

Lorry Sutherland fra Maple Glen, PA, USA



“Byron var en stor mand og en endnu bedre ven. Byron du vil aldrig blive glemt.”

Chris Wylie fra cedar Park, Tx



”Og Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: ”Velsign mig og gør mine besiddelser store. Grib ind i mit liv og beskyt mig mod sorg og smerte.” Og Gud gjorde hvad han bad om.

(1.krønikebog i det gamle testamente, kapitel 4 vers 10- tilføjelse af HS.)

Byron var så velsignet i sit liv, nu høster han en trofast tjeners løn.

Jeg savner dig mand, virkelig.

Cpl barazzo of Wpns Co 1/3 Dragon Plt





“Norwood og jeg havde fællesskab I Kristus da vi tjente sammen…. Jeg siger i dag at Norwood er i sandhed i Himlen. Norwood var ikke kun en mand af ære, mod og hengivelse men frem for alt en mand med tro på Kristus Jesus. Jeg ser frem til at dø og er ivrig efter at se ham igen sammen med vor Fader.

Jeg husker den kærlighed han havde så meget af, ligesom Kristus elsker os. Når alle andre var ude og drikke eller rodede rundt med prostituerede havde Byron og jeg fællesskab på skibet, og vi delte Guds ord. Jeg så op til ham, ikke kun som en leder, men som en storebror i Kristus. .. Må I alle finde den fred fra Herren som byron havde.”

CPL Larry Bishop, WPNS Co. 3/1, 81s PLT of El Paso, TX



” 2/2/05

Det var sådan en ære at se jer ,Bill og janet, ved state of the Union i går. Jeg kunne ikke andet end at føle mig ufatteligt stolt af Byron og det offer han gav for vores frihed og for at irakerne må få en mulighed for frihed.

Jeg havde det privilegium at vokse op med byron og at have ham som en kær ven og jeg vil værdsætte de år i resten af mit liv.

Jeg ved at han ville være være forbløffet over den betydning han har haft for millionvis af liv.

Jeg håber at jeres familie vil finde lindring i Byron Norwoods storslåede liv. Vi elsker ham og vil altid savne ham.

Med kærlighed,

Lisa Norwood Haley”

Lisa Norwood Haley fra Round Rock, Tx (tidligere Pflugerville,Tx)



” Som forældre til en 24-årig der lige for tiden gør tjeneste nær Fallelujah finder vi at tårerne flyder fra vores øjne hver gang vi ser præsident Bush’s hyldest til jer i hans State of the union tale. Ikke alene vil vil ære jeres søn, Sergeant Byron Norwood, for hans tjeneste, personlige mod og offer, vi beundrer og værdsætter også den rolige værdighed og stolthed hvormed I repræsenterede de tusindvis af os som har sønner og døtre som frivilligt har valgt at gøre tjeneste, hvor det er farligt. Gud velsigne jer og jeres familie.

Chris og Sandy McRae fra Madison, Al



”min storebror Byron,

jeg savner dig hvert sekund hver dag. Jeg er så stolt af den person du voksede op og blev og jeg vil leve resten af mit liv sådan at jeg prøver at leve op til den standard du har sat. Jeg elsker dig inderligt. Din lille søster,”

Grayson Norwood fra Austin, Tx



”Da jeg var menig i 2001 var Sgt. Norwood min teamleder. Han fik mig igennem et års træning. Senere efter at jeg var mere erfaren efter den første tid i Irak fik jeg lejlighed til at kende ham personligt. Jeg kan ikke huske nogensinde at have mødt en bedre person i korpset. Byron var en god mand og en bedre Marinesoldat. Han døde mens han kom til hjælp for hans soldaterkammerater i Marines som var under beskydning og sad fast i en bygning. Han ofrede så andre kunne leve. Han har min fulde respekt for evigt. ”leave no man behind,errr”

3/1 wpns co. CAAT Javelins

Savner dig broder.”

Sgt. Collins T.R. fra South Lyon/Michigan.





“Byron,

Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig. Jeg savner dit smilende ansigt og milde natur. Du var altid på udkik efter den perfekte pige. …… Jeg elsker dig for altid.”

Cynthia Castorina of Austin, Texas USA



"Well, what can I say Norwood, man, we had some good times, and I definitely miss you man, you were a good man and great Marine. I know you are in a better place now, that I know for sure.You gave me encouragement when no else did, that I will never ever forget. God bless you brother, and Semper Fi."

Michael J Gonzales of Sherman Oaks, CA



“Jaa, hvad jeg kan sige Norwood, mand hvor havde vi nogle gode tider sammen, og jeg savner dig så afgjort. Du var en god mand og en stor Marinesoldat. Du er i et bedre sted nu, det ved jeg med sikkerhed. Du opmuntrede mig da ingen anden gjorde, det vil jeg aldrig glemme. Gud velsigne dig broder og Semper Fi.”

Michael J Gonzales of Sherman Oaks, CA



“Kære Bill og Janet

Nogle af hyldestilkendegivelserne er langt mere klare på engelsk end hvad jeg formår at oversætte dem til på dansk. Eftersom så mange danskere er så velbevandret på engelsk følger der her en som ikke er oversat.



”Semper Fi, Bro, looking forward to see you further down the line, so does Wyatt.”

Jimmy Clark, Houston, Tx



"I miss you Byron. We all miss you. Our family will always be with the Norwood family. I cracked up everytime your e-mails would end with "Ain't Ready to be Marine Yet" - A.R.M.Y. Sometimes it seems like I see you in a crowd, and I want to call out to you. It's such a helpless feeling. I think about you everyday and I won't ever forget; and I won't let others forget."

Yari Mokri of Austin, TX - USA



“Jeg savner dig Byron. Vi savner dig alle. Vores familie vil altid stå sammen med Norwood familien. Jeg flækkede af grin hver gang dine e-mails endte med ” Ain't Ready to be Marine Yet" - A.R.M.Y.” Af og til er det som om jeg ser dig i en menneskemængde og jeg ønsker at råbe til dig. Det er sådan en følelse af hjælpeløshed. Jeg tænker på dig hver dag, jeg vil aldrig glemme og jeg vil aldrig lade andre glemme.”

Yari Mokri of Austin, TX – USA  


Kilde:


http://www.fallenheroesmemorial.com/oif/profiles/norwoodbyronwayne.html       




Oversættelserne er alle foretaget af Heine Strømdahl



Oktober 2010

Copyright ©

Heine Strømdahl

Dagens billede, der arbejdes i Fælledparken i København. Idrætsparken er i baggrunden

Der er nu åbnet op for kommentarer fra alle på denne blog...

Dog således at alle kommentarer med forhånende eller krænkende indhold vil blive slettet, anonyme kommentarer skal heller ikke regne med særlig lang levetid....   

Medielicensen: upopulær, ulovlig og unødvendig ?

Medielicensen: upopulær, ulovlig og unødvendig ?


Det nuværende system med tvungen licens for alle, der har et licensforpligtet apparat, er blevet upopulært :

”Danmarks Radio finansieres i dag via en medielicens, der i international sammenhæng er meget høj. En holdningsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning viser, at et flertal på 60 procent mener, at man skal have mulighed for helt at fravælge licensen. En yderligere undersøgelse gennemført af Catinét viser, at kun en femtedel af befolkningen ville være villig til at betale det, som DR i dag koster, hvis de havde en valgmulighed.” Den nævnte undersøgelse er fra sidste år, men stadig relevant. (A)

Folk ønsker valgfrihed! At tvinge alle til at betale til DR, uagtet at mange, bl.a. studerende, ikke benytter sig af, endsige ønsker DR’s tjenester, er en besynderlig måde at inddrive en afgift på.

Autoriserer Den Danske Grundlov virkelig en forordning hvor man kan tvinge folk til at betale for en ydelse de hverken ønsker eller benytter eller har behov for?

Statsstøtten til DR og TV2, som er kommet ind gennem skat og den tvungne licens, har tjent deres formål vel, forsåvidt at de har sikret et finansielt grundlag for opstart og senere drift, og dermed indirekte har banet vejen for programmer som TV2 Lorry, STATION2 , ”Clement Direkte” og mange andre gode programmer. Men er tiden ikke for længst kommet, hvor enhver form for offentlig pengestøtte til tv- og radiostationer så glimrende kunne eller burde afskaffes? Vi lever i et frit land med ytringsfrihed – selvom frygten for voldelig ekstremisme kan lure i baggrunden- og sagen er den at de mange dygtige og energiske journalister, producenter, forfattere og skribenter, der brænder for deres håndværk, sagtens kan klare sig uden først at skulle hente en stor pose penge hos SKATTE- eller licensfar.



Jeg har en fornemmelse af, at en del danskere vil føle at vi måske risikerer at miste en del af vores nationale og kulturelle identitet, hvis ovenstående foreslag gennemføres. Det er ikke en bekymring jeg deler.

Påstand. Det vil kun gavne at få fri konkurrence på lige vilkår. Sådan er det i mange andre lande, og såvidt jeg er bekendt fungerer det godt, eller endda ypperligt masser af steder. Se på avisbranchen i Danmark, fungerer den ikke udemærket? Konkurrencen mellem de mange aviser skærper dem til yde deres bedste. Flere pålidelige undersøgelser viser desuden at privatisering generelt fører til mere effektivitet, så hvorfor skulle det ikke også være tilfældet indenfor mediesektoren? Og ødelægger eller hæmmer det nuværende system med de tvangsindkrævede licensmilliarder reelt set ikke et frit og velfungerende TV-marked ? Lad os f.eks. forestille os, at Politikens hus fik en kapitalindsprøjtning og stod klar til at søsætte en spritny TV-kanal, med hovedfokus på nyheds og dokumentar-programmer. Hvordan skulle denne kanal kunne klare sig overfor en konkurrent med Folketinget/Licensen i ryggen?

Nu siger du: ”Men DR er meget populær, den har flere millioner lyttere og seere dagligt”. Glimrende! Så meget desto mere er der grund til at privatisere Danmarks Radio. Det økonomiske grundlag er jo helt sikkert med sådan et kundeunderlag.





Desværre er der både politikere og meningsdannere, som straks vil finde udsøgte skræmmeeksempler frem, steder hvor de mener at det frie marked ikke leverer, som det bør gøre. De vil også på forhånd komme med ”forskrækkelige” advarsler om hvilket forfærdeligt kulturelt armod og fordærv vi vil synke ned i. Perfekt eksemplificeret tidligere i år i en kronik her i Politiken. (B) Sådan er det når man har ringe tillid til mennesker , men stor tro på formynderisk statsstyring. Men gode landsdækkende kanaler med en regional, national og international bredde i nyhedsdækning, samt en bredde i kulturelle og øvrige produktioner, vil have alle muligheder for at høste store seer- og abonnementstal. Danskere både ønsker og søger sådanne muligheder. Men frygten for det frie marked stikker tilsyneladende dybt hos nogle? Måske ideologisk betinget? Privatiser eller nedlæg Danmarks Radio og vi har en national identitetskrise?! (For nogle!) Bliver Danmarks Radio anset for en slags kulturarv, der skal statssikres med tvangslicensen? Er folketingets medlemmer bange for at miste eksponering i TV-medierne hvis DR bliver privatiseret? Man skal ihvertfald næppe forvente at se socialdemokratiet kæmpe for en privatisering af DR. Tværtimod! I forbindelse med det nye medieforlig, som formentlig kommer til at betyde at DR må afgive P2, så vi straks vreden rejse sig iblandt socialdemokraterne. ”Regeringen er ude i en sand ideologisk angrebsbølge på DR i øjeblikket, som nu kulminerer med det her, siger MF Mogens Jensen.” Ord som korstog blev også brugt, og de truer endda med at rulle aftalen tilbage, hvis de vinder næste valg. Enhver form for nytænkning mødes med vrede og vanvittige anklager.

”Noget kan og skal gøres”

I en kommentar i Berlingske Tidende, ” TV skal tage EU alvorligt”, den 9.april, skrevet af Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S) og Emilie Turunen (SF), alle MEP’ere, kan man se følgende vendinger. ”Noget kan og skal gøres”, “ TV er for vigtig en formidler til at lade stå til og lade EU-formidlingen sejle sin egen sø på noget, der reelt ligner markedsvilkår.” Kommentatorerne mener at EU stoffet i TV bør opprioriteres. De har nogle pointer, og personligt er jeg enig et stykke hen af vejen, men i citaterne fra denne kommentar ser vi ganske tydeligt den indstilling, at der absolut skal reguleres og styres (med statspenge) inde fra Christiansborg. Det er blevet et uantasteligt dogme for en del politikere. Dogmet kan findes i sin tydeligeste form i ”Frihed, fællesskab og kvalitet-Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.” Her står der følgende: ”Mediepolitik er først og fremmest kulturpolitik”, og ”Stærke public service-medier: Public service skal stå stærkt i dansk mediepolitik. Uden et stærkt modspil til de kommercielle tilbud svækkes (kursiv, min tilføjelse) den kvalitet og alsidighed, som er nødvendig (min fremhævelse) for at opfylde befolkningens demokratiske, sociale og kulturelle behov.”(C) Det er det klassiske socialistisk-ideologiske verdensbillede, der ses her. De initiativløse og uvidende danskere, som ikke selv ejer dømmekraft og evne til at organisere sig kulturelt og demokratisk, kan prise sig lykkelige over at staten garanterer for deres ”demokratiske og kulturelle behov” ved ”Et stærkt DR” , uden hvilket de grumme og dybt ”dybt kommercielle kanaler” ville føre os i retning mod kulturelt og demokratisk fordærv.



Kultur koster kassen - Socialdemokratiet vil føre dyr kulturpolitik for dine penge

Mediepolitik er ifølge medieudspillet ”først og fremmest kulturpolitik”. Og hvordan står det så til med det danske kulturliv? Der er masser af kulturelt liv og kulturelle aktiviteter i Danmark, danskerne er på mange måder et flittigt, kreativt og arbejdsomt folkefærd og en mangfoldighed af alskens folkelige og kulturelle aktiviteter finder sted midt iblandt os. Et rigt og blomstrende foreningsliv i alle mulige slags former, heriblandt politisk, for danskerne elsker at debattere og krydse klinger på synspunkterne. Folkefester og folkelige arrangementer som koncerter, festivaler, debatmøder, sportsstævner, løbearrangementer og sommerstævner af mange forskellige slags. Oven i købet finder der en løbende berigelse sted fordi den kulturelle interaktion i den ”globale (internetforbundne) landsby” og det moderne EU er meget stor. Det Danmark jeg ser, er på mange måder ”kulturelt stærkt og spillevende”.

Men det er åbenbart slet ikke tilstrækkeligt for MF, hr. Mogens Jensen kulturordfører for Socialdemokratiet. I kronikken ”Nej til mentalt junk-food samfund” (E), udpensles alle de mange mange gode kulturpolitiske ambitioner, han har for kunst- og kulturlivet i Danmark.

” Jeg ønsker, at Danmark skal være et stærkt kulturelt samfund, der baserer sig på borgernes aktive engagement og deltagelse. Danmark skal være et land, der sprudler af kunstnerisk energi og aktivitet, og hvor danskerne selv får de bedste forudsætninger for at opleve, diskutere og skabe.



Danmark har derfor behov for en offensiv kulturpolitik, hvor vi investerer langt mere i kunstens muligheder og borgernes egen kreativitet og skaberevne.



Jeg tror på, at kunsten har en særlig rolle i samfundet. Kunsten er nysgerrige spørgsmål om forholdet mellem mennesker og dets omgivelser. I lyset af et samfund, der ofte reduceres til fornuft og praktiske løsninger, er kunsten de vilde ideer og umulige tanker.



Kunsten er den luksus at kunne stille spørgsmål uden at have svar. Kunst er sammenlignelig med grundforskningen, hvis umiddelbare resultater ikke kan måles og vejes nu og her, men ikke desto mindre er altafgørende for viden, vidensproduktion og nytænkning.

..... Der er derfor et stort behov for at understøtte borgernes kreative udfoldelsesmuligheder.”

Lignende højtravende og pladderhumanistiske/(universelt anvendelige) udsagn fylder det meste af hr. Jensens kronik. Hele 16 gange fremføres det, at der angiveligt er er et kulturelt eller kunstnerisk ”behov”, ordene kunst og kultur forekommer mere end 120 gange. Og det kommer selvfølgelig til at koste når hr. Jensens velmenende ambitioner for dansk kultur og kunst skal tilfredsstilles:

”Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder kunstnerisk udvikling og produktion. Det har vi som land alle muligheder for. Men det kræver, at vi investerer de nødvendige offentlige økonomiske ressourcer i at styrke kunstens udviklingsmuligheder.” Fremhævelsen er min.

Socialdemokratiet vil åbenbart gerne føre dyr kulturpolitik for dine hårdttjente (licens)penge. DR er tydeligvis et flagskib i kulturpolitikken, og ve den åndsformørkede og uoplyste stakkel der vover at foreslå at skære i pengene til DR. DR og Public-service skal jo SAMLE nationen om ”fælles oplevelser og fælles samtale”, og for enhver rettænkende socialist er det en umulighed at landet sagtens kunne klare sig ligeså godt eller bedre med et privatiseret mediemarked. De initiativløse og kastrede danskere- det er sådan de direkte eller indirekte fremstilles- bliver ofre for grumme markedskræfter. Ulven (eksempelvis Fox News) kommmer!

Men folketinget iler de stakkels forarmede danskere til hjælp, og sikrer den nødvendige samling med Public-service- og en licens- og skatteregning. For kultur og kunst : Det skal vi edderpetervælteme ha’. Kulturen skal være kittet der holder landet sammen. Mogens Jensen skriver:” Kunsten og behovet for kunstneriske oplevelser hører til i bunden af behovspyramiden. Den er det væsentlige brændstof i vores mentale maskinrum og forudsætningen for en stærk intellektuel og kreativ infrastruktur i Danmark.”
Derfor eller af andre årsager har folketinget og kommunerne postet enorme megagigantiske milliardbeløb i ”kulturen” igennem årene. Ikke kun mediekultur, men også alle de andre pengeslugere der kan rubriceres under kultur, som eksempelvis det Kongelige Teater, højskoler, penge til lokale biografer og løn til udvalgte ikoner, som Klaus Rifbjerg. Og helt i tidens trend er det selvfølgelig STATEN, der skal tage initiativ, lave love, bruge oceaner af penge og bevare hele molevitten. Og når først der er blevet bevilget penge til den næsten urørlige kultur, så er det ofte uhyre vanskeligt at skære ned på den igen. Se bare den lille nedskæring (ca. 3,5 %) i DR’s 4 milliarder kr store budget, og den ballade det giver. Faktisk er det ikke engang en generel Public-service nedskæring, for pengene skal bruges til en ny Public-service radiokanal.



Afskaf den nuværende Public-service model

Det Danmark jeg ser, er på mange måder ”kulturelt stærkt”, og det største ”behov” i den henseende er at opmuntre og støtte folk i deres virkelyst og kreative udfoldelser. Men skal det absolut ske ud fra den pessimistiske tilgang, at hvis ikke offentlige penge kommer ind over ligningen, så mister vi en masse kultur? Hvad er der blevet af de ”skønne mø’r og mænd og raske svende” som ”bebo de danskes øer”? Der er en negativ selvforstærkende virkning i den attitude, der ser som staten som mere eller mindre uundværlig FORDI borgerne reduceres til svage initiativløse ofre, der ikke selv kan organisere en kultur, som er fin nok for hr. Jensen og andre Medlemmer af Folketinget. Ronald Reagan plejede at spøge med at de værste 12 ord man kan høre på engelsk er følgende : ”I am from the government and I am here to help you”, dvs. ”Jeg er fra staten, og jeg er her for at hjælpe dig”.

Danmark har ikke mere brug for DR og TV2 i deres nuværende licensfinansierede former, end vi har brug for en ”Danmarks Avis”, en statsdreven og skattefinansieret avis, som kunne trykkes og omdeles til alle husstande i hele landet 7 dage hver uge. (D) Vi har bare vænnet os til goderne og underholdningen fra DR og TV2, og nu tør vi ikke give slip på det trygge og vante?! Det fremgår af medieudspillet at man ønsker at ”public service skal fungere som et folkeligt samlingspunkt for fælles oplevelser og demokratisk samtale.” Men er den nuværende meget dyre Public-service model da virkelig så grusomt nødvendig? Kan danskerne da virkelig ikke selv bevare deres demokrati og kultur uden at staten absolut og nødvendigvis skal skabe licensfinansierede rammer ”i form af stærke public service medier...der samler Danmark foran skærmen”??(C) Vel, hvis man har en urokkelig overbevisning herom og vil statssikre kulturen over en dyr kulturpolitik via bl.a. Public-service og DR....



På egne ben.

Tak til folketinget, som i sin tid tog initiativet og var med til etablere og sikre driften af Danmarks Radio og TV2. Nu er tiden kommet, hvor de udemærket kan stå på egne ben. Slip licens- og skattetøjlerne og lad dem gå ud på det frie marked og konkurrere på lige fod med alle andre. Når en ”privatisering” er blevet gennemført, så kan staten dog stadig sætte udbudsrunder op for helt særlige emner, man ønsker dækket. En mulighed, der er god at have i baghånden.





(A): http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/danskerne-stoetter-muligheden-for-fravalg-af-danmarks-radios-produkter-og-fritagelse-for-betaling-af

(B): http://politiken.dk/debat/kroniker/article998371.ece

(C): Frihed, fællesskab og kvalitet- Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre

(D ): Tænkt eksempel, med inspiration fra det tidligere Sovjetunionen.

(E) : http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1027334/nej-til-mentalt-junkfood-samfund- 





©

Oktober 2010

Heine Strømdahl