SDF operationer

SDF operationer
Folk i verden, kig på Rojava! - Mayday, mayday.. hjælp Kobane og Rojava https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

Blog-arkiv

Most read posts

tirsdag den 26. oktober 2010

Et råb om frihed

Et råb om frihed:

Da Safia Taleb Al Souhail og andre irakiske kvinder bad den engelske Premierminister Tony Blair og verden om hjælp til befrielse fra Saddam Husseins myrderier og forfølgelser af irakiske kvinder og det irakiske folk :

                                       
    



Saddam Husseins krig mod Irak

Af Safia Taleb Al Souhail


Safia Taleb Al Souhail deltog i en delegation på ni irakiske kvinder, som orienterede den britiske premierminister Tony Blair den 2. december 2002 om forfølgelsen af deres familier og samfund i Irak.  Dette perspektiv er baseret på delegationens bemærkninger.

Januar 2003.
Mens vi nu kan iagttage FN - inspektører søge efter masseødelæggelsesvåben i Irak, spørger jeg - hvorfor er der ingen FN - inspektører, som undersøger Saddam Husseins forbrydelser begået mod det irakiske folk? Side om side med skjulte lagre af biologiske og kemiske våben har Irak også skjulte torturkamre, fængsler og massegrave. 
I Saddams Irak er kvinder særligt sårbare som angrebspunkter for afpresning  –  de er ofre, som bliver brugt til at udøve indflydelse på andre ofre.  De bliver forfulgt, misbrugt, voldtaget, tortureret og gasset både som konsekvens af deres modstand mod regimet og som middel til at kontrollere deres familier. På grund af disse årsager har vi – en gruppe irakiske kvinder -  organiseret os med henblik på at få vores stemmer hørt på den internationale arena.  Sidste december mødte vi Storbritanniens premierminister Tony Blair for at orientere ham om Ba’ath regimets systematiske misbrug af kvinder, og om hvorledes vores familier og fællesskaber er blevet forfulgt. 
Zahraa Mohammed er en Shia, en ”Feyli” kurder fra Baghdad.  Hun beskrev for Tony Blair, hvorledes hun sammen med sin familie blev fængslet i tre måneder i 1980, på den tid hvor der gennemførtes en massedeportation af ”Feyli” kurdere fra Irak til Iran. Saddams regime har gennemført tre sådanne deportationer , i 1969, 1971 og 1980, under hvilke flere hundredetusinder ”Feyli” kurdere er blevet forvist fra landet og har mistet al deres ejendom. Saddams agenter bortførte Mohammeds fire brødre og otte kusiner og dumpede resten af hendes familie ved den stærkt minerede grænse til Iran. Den dag i dag ved hun ikke, hvad der er sket med hendes brødre og hundredvis af andre slægtninge, som også er forsvundet. I alt blev 7000 unge mænd fra det ”Felyie kurdiske samfund” taget som gidsler i april 1980, og 23 år senere er deres skæbne uvis.
Berivan Dosky, en kurder fra det nordlige Irak, beskrev, hvorledes hendes mor blev tvunget til at flygte fra sin landsby under den irakiske krig mod kurderne i 1961, og det blot to timer efter at hun havde født Berivan.  Berivan selv var  tvunget til at gentage det samme scenario med sin tre måneder gamle søn. Under et kemisk angreb mod Kurderne i 1988 stod hun overfor et ”Faustisk valg” : Hun havde kun en gasmaske og skulle beslutte, om hun selv ville bruge den  eller give den til sin tre måneder gamle søn. Hun besluttede, at ingen af dem skulle bruge den, de ville leve eller dø sammen. Berivan frygter, at Saddam igen vil bruge kemiske våben mod de irakiske kurdere, som bor i de sikre områder, som USA og England beskytter. Hun bad Tony  Blair sikre, at der er gasmasker nok til alle.
Fatima-Bahr-al-Ulum er en Shia fra en respekteret religiøs familie i Najaf i det sydlige Irak. Hun kunne opremse en liste på mere end 20 gejstlige medlemmer af sin familie, som er fængslet -  ingen af dem blev løsladt, da der for nylig blev givet en amnesti. Mange andre er blevet dræbt. De irakiske Shiaer har lidt enormt under den diskrimination, der er udøvet af Saddams regime, som har massakreret mere end to hundredtusind Shiaer, myrdet 5 af deres religiøse ledere (Al Maraji’) og ødelagt deres marskland, kendt som Mellemøstens Venedig.  Alle de store religiøse Shia familier i Irak - som Fatima Ulums - er blevet mål for for Saddams regime på grund af deres modstand mod regimets brutale politik.
Layla Kelenchy, en turkmener fra Kirkuk i det nordlige Irak, beskrev, hvorledes hun blev tvunget væk fra sit hjem i 1990’erne som en del af Saddams ”arabiserings” kampagne, hvor Sunni arabiske irakere blev flyttet rundt i Irak for at destabilisere andre irakiske befolkningsgrupper og deres samfund. Det er et estimeret antal på en million flygtninge internt i Irak, som er blevet forflyttet under Sadddams etniske udrensninger, og som lever i flygtningelejre eller er spredt til forskellige dele af det irakiske Kurdistan. 
Melinda Bakhos, en assyrisk digter, fortalte premierministeren, hvordan Saddams regime har ødelagt mere end to hundrede landsbyer og dusinvis af kirker og klostre i hendes lille kristne assyriske befolkningsgruppe. Så sent som denne sommer halshuggede hans agenter en 72-årig nonne i en kirke i Mosul.  Hundredevis af irakiske kvinder er blevet halshugget i de to sidste år efter ordre fra Saddams søn Uday. Deres hoveder blev hængt op på dørene og murene i  deres huse. Disse kvinder og andre kvinder, som var læger og ingeniører, blev beskyldt for at være prostituerede. I virkeligheden blev de dræbt, fordi de var i familie med modstandere af Saddam.
Min far, Sheik Taleb Al Souhail, var leder af den knap 1 million store Bani Tamim stamme fra det centrale Irak. Vores familie flygtede fra Irak efter Ba’ath partiets coup d’etat i 1968, men det lykkedes alligevel Saddams agenter at myrde min far i hans eksil-hjem i Libanon i april 1994.
Selvom sagen er veldokumenteret, blev den aldrig taget op i det libanesiske retssystem.  Alle vores ejendele i Irak blev konfiskeret af Ba’ath regimet, og flere medlemmer af vores stamme blev arresteret og henrettet.  Min mor og seks af mine søstre er forblevet i eksil i Libanon. Vi modtager til stadighed dødstrusler fra regimet. Tidligere i år var der i telefonen en stemme, som sagde følgende til mig: tro ikke, at du – fordi du er kvinde - ikke vil lide samme skæbne som din far.
Disse historier er blot en lille del af de forbrydelser, som Ba’ath regimet har begået imod det irakiske folk i de tre sidste årtier. Det er afgørende, verden forstår, at irakernes lidelser ikke får nogen afslutning, så længe det nuværende regime har magten.  Den britiske premierministers samtykke til at møde os var en hjertevarmende og opmuntrende gestus.  Vi bad den britiske regering håndhæve de sektioner af FN - sikkerhedsråds resolution 688 - vedtaget i 1991 - som påbyder den irakiske regering at stoppe undertrykkelsen af det irakiske folk. Resolution 1284 - vedtaget i december 1999 – påbyder også Irak at stoppe diskrimination af forskellige irakiske etniske grupper.  Og vi bad om, at en FN - kommission måtte blive dannet med henblik på at undersøge overgreb mod menneskerettighederne i Irak. Der er rigeligt med bevismateriale til at anklage Saddam Hussein for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

I de tre sidste årtier har vi søgt international støtte til vores anstrengelser for at få et Irak, i hvilket vores børn kan vokse op i fred og sikkerhed. Irak har forbrudt sig mod 16 FN - resolutioner, hvoraf de fleste er blevet vedtaget under det sjældent brugte kapitel 7, som gør det juridisk bindende for alle FN - medlemmer at håndhæve dem med militær magt om nødvendigt.
Hvad er formålet med disse resolutioner, hvis medlemslandene i FN ikke viser viljen til at håndhæve dem? 
Saddam Hussein er selv et masseødelæggelsesvåben. Afvæbning er ikke nok. Den kan måske afværge et kemisk eller biologisk angreb, men den vil ikke kunne beskytte det irakiske folk mod tilfældige fængslinger, henrettelser, voldtægt, tortur og daglige intimideringer og afsavn.
Saddams undertrykkelse af irakerne er ”kongen over alle krige”. Hans vedvarende krig mod det irakiske folk må stoppes.  Det irakiske folk, som har lidt i lang tid, fortjener at blive befriet og at leve i et demokratisk og pluralistisk Irak, som er i fred med sig selv, regionen og verden.  



http://www.mail-archive.com/ctrl@listserv.aol.com/msg105579.html



Oversættelse: Heine Strømdahl, tak til Christian Thorning Engelstoft for bistand.  
Tilrettet udgave : Den 13. april 2011   




-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------







Safia Taleb al-souhail er en Irakisk politiker, som ifølge Wikipedia blev valgt ind i et repræsentativt råd i Irak i december 2005, hvor hun stillede op for ”den sekulære Nationale Irakiske liste”. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Safia_Taleb_Ali_al-Suhail       





Safia Taleb al-Suhail, leader of the Iraqi Women's Political Council, second on right, displays a peace sign as other guests applaud during President George W. Bush's State of the Union speech at the U.S. Capitol, Wednesday, Feb. 2, 2005. Also pictured are, from left, Kindergarten teacher Lorna Clark of Santa Theresa, New Mexico, Army Staff Sergeant Norbert Lara, and Laura Bush. White House photo by Paul Morse  
Se den forrige artikel. 


http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/02/20050202-11.html






Der cirkulerer en del omtale om safia al-souhail rundt ude på nettet, hvor meget der er pålideligt aner jeg ikke, men den Østrigskfødte forfatter Johanna Awad-Geissler har skrevet en bog om hende. Den hedder :



Safia. Eine Scheichtochter kämpft für ihr Land. Droemer Verlag, München 2003. 396 Seiten, 19,90 [Euro].




http://www.buecher.de/shop/buecher/safia-/awad-geissler-johanna/products_products/content/prod_id/11823360




http://www.awad-geissler.at/

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Relaterede Links

http://www.9neesan.com/docs/doc85.htm

http://www.aliraqi.org/forums/showthread.php?p=109035

http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/blair-hears-womens-stories-of-abuse-and-suffering-609673.html

http://www.kurdmedia.com/article.aspx?id=3210



SADDAM HUSSEIN:

crimes and human rights abuses. A report on the human cost of Saddam’s policies by the Foreign ∧ Commonwealth Office:

http://www.c-span.org/Content/PDF/hrdossier.pdf      

Dansk oversættelse af denne rapport:

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/nyheder/2011/03051806-emupwirakmarts11.html   

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/menretirak.pdf     

https://docs.google.com/leaf?id=0B4hjJTbOj_agYTg5NzU5MjYtYTAzOC00NDliLTg4NmYtYTY3MDA1ZDFjYjdk&hl=da 


 









Såfremt nogen ønsker at anvende oversættelsen- og eventuelt hele artiklen med links-  er det gratis og uden nogen form for rettighedsforbehold fra min side, sålænge det klart fremgår at indholdet er hentet fra denne blog, og med angivelse af  mit navn hvis oversættelsen bruges.

27. Oktober 2010
Heine Strømdahl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar