Nok
er nok: Der er behov for en sikkerhedszone i det Sydøstlige Tyrkiet.
Fréderike
Geerdink
http://kurdishmatters.com/2015/08/31/enough-is-enough-safe-zone-needed-in-southeast-turkey/
Den
31. august 2015.
48
civile har mistet livet i de igangværende voldshandlinger i det
Sydøstlige Tyrkiet, det har Human Rights Associationi
estimeret (fra den 21. juli til den 28. august, så på nuværende
tidspunkt er tallet allerede steget). En af de sager, som særligt
ramte mig var Eyüp Ergens død, en sygeplejerske ved statshospitalet
i Cizre. Han blev forældreløs i 1994, hvor staten dræbte hans
forældre mens deres landsby blev evakueret. De var to søskende, og
nu er der kun en tilbage af familien. Det er et smertefuldt eksempel
på det faktum, at en kurder næsten aldrig er udsat for en
traumatisk oplevelse i hans eller hendes liv. Det er altid tragedie
efter tragedie.
Folk
i Sirnak protesterer over Eyüp Ergens død, mens de bærer et
billede af ham.
Så
lad os tale om ”sikkerhedszoner” og ”flyveforbudszoner”,
emner, som allerede bliver debatteret i Tyrkiet. Men den
sikkerhedszone og flyveforbudszone, som jeg ønsker at foreslå
skulle ligge inde i Tyrkiet. Hele den sydøstlige del af landet, også
kendt som Nordkurdistan: De tyrkiske sikkerhedsstyrker skal ud, ned
til den sidste mand, indbefattet evakueringen af alle militære
lufthavne. Ikke flere tanks i kurdiske byer og landsbyer, ikke flere
F-16 fly fra Diyarbakir luftbasen, på vej til at bombe i Qandil og
PKK stillinger inde i Tyrkiet, ikke flere politimænd, der skyder
civile. Nok er nok.
Jeg
ved naturligvis, at det er en endnu mere absurd plan end den plan med
en sikkerhedszone, som Tyrkiet ønsker i Syrien. Det er umuligt at
realisere, umuligt at håndhæve. Der er end ikke nogen, som vil
tage forslaget alvorligt. Tyrkiet er trods alt medlem af NATO,
Tyrkiet forhandler (stadigvæk) om EU medlemskab, Tyrkiet er (siges
det) en del af den internationale koalition mod ISIS. Det
internationale samfund ser den tyrkiske hær som den legitime
militære magt i hele Tyrkiet, og AKP, som måske ikke regerer alene
lige nu, men naturligvis har kontrol med alle statslige
institutioner, som den demokratiske kraft, der har magten over hæren.
I
Dersim alene.
Men
hvor urealistisk virkeliggørelsen af en sikkerhedszone og en
flyveforbudszone end er, så er opfordringen til det legitim. Tænk
over det, og ikke kun på de 48 civile, som er døde i løbet af de
sidste 37 dage. I republikkens historie har den tyrkiske hær dræbt
titusindvis af kurdere – i sidste uge hævede en veninde sine
øjenbryn da jeg nævnte dette tal, men det er på ingen måde en
overdrivelse. I Dersim alene blev 25.000 mennesker slagtetii
. Læg dertil de tusinder, der blev myrdet i de foregående årtier
(Kocgiri, Agri, Sheik Said oprøret), og de tusinder siden den
væbnede kamp begyndte i 1984 (inklusiv alle de udenretslige drab i
1990erne og massakren i Roboski) og så ved du, at disse tal er
uhyggelig kendsgerning. Langt de fleste af disse mennesker var
uskyldige civile, heriblandt mange børn, hvis eneste forbrydelse var
at være kurder.
Hvordan
kan kurderne i Tyrkiet nogensinde forventes at have tillid til den
tyrkiske stat og de tyrkiske væbnede styrker igen? De tjener på
ingen måde det kurdiske folk. De myrder ikke alene kurdere, men
ødelægger også deres omgivelser (er der nogen, som har har tal på
hvor mange skovbrande, der blev startet af hærens bombninger? Er der
nogen, som ved præcis hvor mange dæmninger, der blev bygget med det
ene formål at blokere for guerillaernes bevægelser?) og deres
kultur.
Indtrængere.
Kurderne
skal beskyttes mod deres brutale undertrykker, og den eneste måde
hvorpå det er muligt, er at få sikkerhedsstyrkerne ud derfra. Så
kan kurderne arbejde i fred på det selvstyre, som de er berettiget
til i henhold til international lov, men som staten nægter at give
dem - dette afgørende spørgsmål blev ikke engang diskuteret under
den såkaldte ”fredsprocess”, som varede to og et halvt år. Og
sig ikke, at det vil være uansvarligt i det nuværende Mellemøsten
at efterlade en del af Tyrkiet uden beskyttelse af sikkerhedsstyrker.
Du ved udmærket godt, at kurderne militært set er fuldt ud i stand
til at tage vare på sig selv og beskytte deres land mod indtrængere.
Det
er ikke realistisk at have flere væbnede styrker indenfor én stat?
Jeg er sikker på at Peshmerga i irakisk Kurdistan vil være uenige.
Men hvis det er, så er der en logisk løsning på det: et uafhængigt
Kurdistan. Kurderne fortjener ikke alene et territorium, som er deres
eget, de har desperat behov for detiii.
I en hvilken som helst form, indenfor eller udenfor Tyrkiet. Lande er
blevet grundlagt for mindre end det, som kurderne har været igennem
og går igennem.
Skrevet
af Fréderike
Geerdink:
Fréderike
Geerdink i Zergele iv
, ”en journalist med støvler på jorden”.
Artiklen er
oversat til dansk af Heine Strømdahl, 03-09-15 .
Alle
slutnoter er tilføjet af Heine Strømdahl – og indgår ikke i
Fréderike
Geerdinks artikel.
iiihttp://blogs.timesofisrael.com/the-case-for-kurdish-independence/
– Alle slutnoter er tilføjet af Heine Strømdahl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar