SDF operationer

SDF operationer
Folk i verden, kig på Rojava! - Mayday, mayday.. hjælp Kobane og Rojava https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

Blog-arkiv

Most read posts

lørdag den 19. september 2015

Nok er nok: Der er behov for en sikkerhedszone i det Sydøstlige Tyrkiet.


Nok er nok: Der er behov for en sikkerhedszone i det Sydøstlige Tyrkiet.

Fréderike Geerdink
http://kurdishmatters.com/2015/08/31/enough-is-enough-safe-zone-needed-in-southeast-turkey/ 

Den 31. august 2015.

48 civile har mistet livet i de igangværende voldshandlinger i det Sydøstlige Tyrkiet, det har Human Rights Associationi estimeret (fra den 21. juli til den 28. august, så på nuværende tidspunkt er tallet allerede steget). En af de sager, som særligt ramte mig var Eyüp Ergens død, en sygeplejerske ved statshospitalet i Cizre. Han blev forældreløs i 1994, hvor staten dræbte hans forældre mens deres landsby blev evakueret. De var to søskende, og nu er der kun en tilbage af familien. Det er et smertefuldt eksempel på det faktum, at en kurder næsten aldrig er udsat for en traumatisk oplevelse i hans eller hendes liv. Det er altid tragedie efter tragedie.


Folk i Sirnak protesterer over Eyüp Ergens død, mens de bærer et billede af ham.

Så lad os tale om ”sikkerhedszoner” og ”flyveforbudszoner”, emner, som allerede bliver debatteret i Tyrkiet. Men den sikkerhedszone og flyveforbudszone, som jeg ønsker at foreslå skulle ligge inde i Tyrkiet. Hele den sydøstlige del af landet, også kendt som Nordkurdistan: De tyrkiske sikkerhedsstyrker skal ud, ned til den sidste mand, indbefattet evakueringen af alle militære lufthavne. Ikke flere tanks i kurdiske byer og landsbyer, ikke flere F-16 fly fra Diyarbakir luftbasen, på vej til at bombe i Qandil og PKK stillinger inde i Tyrkiet, ikke flere politimænd, der skyder civile. Nok er nok.
Jeg ved naturligvis, at det er en endnu mere absurd plan end den plan med en sikkerhedszone, som Tyrkiet ønsker i Syrien. Det er umuligt at realisere, umuligt at håndhæve. Der er end ikke nogen, som vil tage forslaget alvorligt. Tyrkiet er trods alt medlem af NATO, Tyrkiet forhandler (stadigvæk) om EU medlemskab, Tyrkiet er (siges det) en del af den internationale koalition mod ISIS. Det internationale samfund ser den tyrkiske hær som den legitime militære magt i hele Tyrkiet, og AKP, som måske ikke regerer alene lige nu, men naturligvis har kontrol med alle statslige institutioner, som den demokratiske kraft, der har magten over hæren.

I Dersim alene.

Men hvor urealistisk virkeliggørelsen af en sikkerhedszone og en flyveforbudszone end er, så er opfordringen til det legitim. Tænk over det, og ikke kun på de 48 civile, som er døde i løbet af de sidste 37 dage. I republikkens historie har den tyrkiske hær dræbt titusindvis af kurdere – i sidste uge hævede en veninde sine øjenbryn da jeg nævnte dette tal, men det er på ingen måde en overdrivelse. I Dersim alene blev 25.000 mennesker slagtetii . Læg dertil de tusinder, der blev myrdet i de foregående årtier (Kocgiri, Agri, Sheik Said oprøret), og de tusinder siden den væbnede kamp begyndte i 1984 (inklusiv alle de udenretslige drab i 1990erne og massakren i Roboski) og så ved du, at disse tal er uhyggelig kendsgerning. Langt de fleste af disse mennesker var uskyldige civile, heriblandt mange børn, hvis eneste forbrydelse var at være kurder.
Hvordan kan kurderne i Tyrkiet nogensinde forventes at have tillid til den tyrkiske stat og de tyrkiske væbnede styrker igen? De tjener på ingen måde det kurdiske folk. De myrder ikke alene kurdere, men ødelægger også deres omgivelser (er der nogen, som har har tal på hvor mange skovbrande, der blev startet af hærens bombninger? Er der nogen, som ved præcis hvor mange dæmninger, der blev bygget med det ene formål at blokere for guerillaernes bevægelser?) og deres kultur.


Indtrængere.

Kurderne skal beskyttes mod deres brutale undertrykker, og den eneste måde hvorpå det er muligt, er at få sikkerhedsstyrkerne ud derfra. Så kan kurderne arbejde i fred på det selvstyre, som de er berettiget til i henhold til international lov, men som staten nægter at give dem - dette afgørende spørgsmål blev ikke engang diskuteret under den såkaldte ”fredsprocess”, som varede to og et halvt år. Og sig ikke, at det vil være uansvarligt i det nuværende Mellemøsten at efterlade en del af Tyrkiet uden beskyttelse af sikkerhedsstyrker. Du ved udmærket godt, at kurderne militært set er fuldt ud i stand til at tage vare på sig selv og beskytte deres land mod indtrængere.
Det er ikke realistisk at have flere væbnede styrker indenfor én stat? Jeg er sikker på at Peshmerga i irakisk Kurdistan vil være uenige. Men hvis det er, så er der en logisk løsning på det: et uafhængigt Kurdistan. Kurderne fortjener ikke alene et territorium, som er deres eget, de har desperat behov for detiii. I en hvilken som helst form, indenfor eller udenfor Tyrkiet. Lande er blevet grundlagt for mindre end det, som kurderne har været igennem og går igennem.




Skrevet af Fréderike Geerdink:





Fréderike Geerdink i Zergele iv , ”en journalist med støvler på jorden”.




Artiklen er oversat til dansk af Heine Strømdahl, 03-09-15.












Alle slutnoter er tilføjet af Heine Strømdahl – og indgår ikke i Fréderike Geerdinks artikel.
iiihttp://blogs.timesofisrael.com/the-case-for-kurdish-independence/ – Alle slutnoter er tilføjet af Heine Strømdahl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar