SDF operationer

SDF operationer
Folk i verden, kig på Rojava! - Mayday, mayday.. hjælp Kobane og Rojava https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

Blog-arkiv

Most read posts

tirsdag den 29. oktober 2013

"For Gud og fædreland: Geronimo EKIA"

”For Gud og fædreland melder jeg at Geronimo er neutraliseret. Geronimo EKIA.”

Radiomelding fra amerikansk SEAL-soldat, som tog del i operationen mod Bin Laden, til hans militære øverstbefalende Admiral McRaven få minutter efter Bin Laden blev skudt og dræbt. Sted: Bin Ladens Compund (hus) i  Abbottabad i Pakistan, 2. sal. Dato: 2. maj cirka en time efter midnat lokal tid. Geronimo var kodeordet for Osama Bin Laden. EKIA betyder enemy killed in action – fjende dræbt i kamp.  Citatet er fra bogen ”En svær dag”. Forfatter: Mark Owen. People’s Press. 2012.   Engelsk originaltitel: ”No easy day” 





”Retten er sket fyldest: De Forenede Stater har gennemført en operation, der dræbte Osama Bin Laden”

Tale af præsident Obama om Osama Bin Laden    
Det østlige rum i Det Hvide Hus, den 2. maj 2011

God aften. I aften kan jeg rapportere til det amerikanske folk og til verden, at De Forenede Stater har gennemført en operation, der dræbte Osama Bin Laden, lederen af al Qaeda og en terrorist, der var ansvarlig for drabene på tusindvis af uskyldige mænd, kvinder og børn. 
Det er næsten 10 år siden, at en klar septemberdag blev formørket af det værste angreb på det amerikanske folk i vores historie. Billederne fra 9/11 er ætset ind i vores nationale hukommelse – kaprede fly, som skærer sig igennem en skyfri september himmel, tvillingetårnene, som kollapser ned på jorden, sort røg der stiger op fra Pentagon, vraget af Flight 93 i Shanksville i Pennsylvania, hvor modige borgeres handlinger reddede os fra endnu mere hjertesorg og ødelæggelse. 
Og dog ved vi, at de værste billeder er dem, som verden ikke så. Den tomme stol ved middagsbordet. Børn, som blev tvunget til at vokse op uden deres mor eller deres far. Forældre som aldrig vil opleve følelsen af deres barns omfavnelse. Næsten 3000 borgere blev taget fra os og efterlod et gabende hul i vores hjerter. Den 11. september 2001 midt i vores sorg fandt det amerikanske folk sammen. Vi tilbød vores naboer en hjælpende hånd, og vi tilbød de sårede vores blod. Vi bekræftede på ny vores bånd til hinanden og vores kærlighed til fællesskabet i vores lokalsamfund og til vores land. På den dag – ligegyldigt hvor vi kom fra, hvilken Gud vi bad til eller hvilken race eller etnicitet vi tilhørte – var vi forenede som én amerikansk familie. ................



Ingen kommentarer:

Send en kommentar