SDF operationer

SDF operationer
Folk i verden, kig på Rojava! - Mayday, mayday.. hjælp Kobane og Rojava https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

Blog-arkiv

Most read posts

torsdag den 14. marts 2019

Akademikervældet, ’klimakrisen’ og rigtige kriser.


Akademikervældet, ’klimakrisen’ og rigtige kriser.   PDF på Google Drev.


Akademikervældet, ’klimakrisen’ og rigtige kriser.
Nogle akademikere ser åbenbart et vedvarende og kolossalt behov for undersøgelser, kommissioner, nye akademikerstillinger og nye akademiske institutter. Den ene akademiker bestiller en stor og dyr undersøgelse, som den anden akademiker skal lave, den anden finder et behov som den ene skal lave en større analyse af.


Screenshot fra Berlingske. 12. marts 2019. Fra artiklen
Og pænt saftige lønninger er der som regel - mens slagteriarbejderne, industriarbejderne og landmændene må svede og slide hårdt for hver eneste krone de tjener - og det er dem og andre producenter, der betaler akademikernes lønninger. Og det er sikkert også vældigt rart at sidde komfortabelt inde på et fint og hyggeligt kontor og lave ’fancy’ teorier, diskursanalyser og rapporter om verdens tilstand og gamle krige og andre fortidshændelser - til en pænt saftig hyre. Alt sammen til ingen eller ringe nytte, det bliver bare til nye teorier og rapporter som hobes op på det Mount Everest af teorier, analyser, rapporter og spekulationer som den akademiske verden har produceret.  
Den gamle ’akademiske klagesang’ om flere penge lyder således:

Vi har brug for en ny undersøgelse.. for vi ved ikke nok... send hurtigt penge.. ellers slipper de op.
Klimadommedagen kommer snart! Kun masser af forskningspenge kan gøre os parat!
Klimadommedagen kommer snart! Kun masser af forskningspenge kan gøre os parat!
Og den interne, som ikke skulle ud til den brede offentlighed:
Vi sagde til folket: ”Isen smelter!!”… hæhæhæ.. nu i forskningsmidler og penge vi os vælter..
Vi sagde til folket: ”Isen smelter!!”… hæhæhæ.. nu i forskningsmidler og penge vi os vælter..
Selvfølgelig er der meget - rigtig meget - fint og vigtigt og fremragende akademisk arbejde, som udføres af flittige arme og hænder, som sidder på dygtige og trofaste medarbejdere i den offentlige administration, på Universiteter og højere læreanstalter og indenfor forskning, men det forekommer mig samtidig, at der tydeligvis er meget, som kan spares væk. Sidste år skrev Berlingske, at der er ansat 60 procent flere akademikere i staten på ti år, og ”mens andelen af akademikere i staten eksploderer, skrumper andre faggrupper”. En anden overskrift andetsteds: ”Voldsom stigning i regionernes administration”. Samtidig er der angiveligt skåret flere millioner hjemmehjælpstimer væk. Problematikken er velkendt.
En udlugning af overflødige akademikerstillinger kan bane vej for flere friske hænder og skarpe hjerner i erhvervslivet og flere hjemmehjælpere og pædagoger. Sidstnævnte gruppe kan så ansættes i de daginstitutioner, som har de mest akutte behov, for at tage nogle konkrete eksempler.  [i]
Jeg har intet imod akademikerne, jeg er som anført ikke i tvivl om at rigtig mange af dem gør et ypperligt og meget vigtigt stykke arbejde, det ved jeg også af egen erfaring; det er antallet af stillinger (og den medfølgende arbejdsbeskrivelse) i det offentlige, som der stilles spørgsmålstegn ved.


Akademikernes orakelstatus og den såkaldte ’klimakrise’.
Akademikerne, forskerne og ’eksperterne’, der konstant (op)finder nye behov (særlig den slags, der kræver nye akademiske undersøgelser), har fået en status som en slags moderne orakler og sandsigere, som jævnligt spreder angst og bekymring med dystre udsagn og forudsigelser. Eksempelvis har man opfundet en såkaldt ’klimakrise’, der i praksis fungerer som en distraktion fra mange konkrete, nærværende og påtrængende menneskelige behov rundt om på kloden. Klimaændringer, naturkatastrofer og klimakatastrofer har der altid været i menneskehedens korte historie. Mange videnskabsmænd har påpeget, at der er ingen beviser på, at den mindre ændring i CO2-koncentrationen, som kan spores tilbage til menneskeudledt CO2, har forårsaget flere og/eller kraftigere orkaner, tyfoner, tornadoer, hedebølger, tørker, stormflode og lignende. Antallet af orkaner og kraftige tornadoer har faktisk været for nedadgående i USA i flere årtier. I 2018 var der for første gang nogensinde siden moderne optegnelser begyndte i 1950 INGEN kraftige tornadoer i USA. [ii] 


”Klimakrisen” er en variant af det dybt vildledende overbefolkningshysteri, som videnskabsmanden Paul Ehrlich stod bag i slutningen af 1960’erne. Nu blot med ’klimakrise’ i stedet for ’overbefolkningskrise’. Paul Erhlich skrev en velkendt og berygtet bog med titlen ’Befolkningsbomben’. Bogen kom med dystre forudsigelser og fremkaldte en verdensomspændende frygt for overbefolkning.  Den udløste ifølge Smithsonian magazine, som udgives af den agtede ’Smithsonian Institution’, ”en bølge af undertrykkelse rundt om i verden…  Den nærede et anti-befolkningstilvækst korstog, der førte til krænkelser af menneskerettighederne rundt om i verden…  Millioner af mennesker blev steriliseret, ofte under tvang, undertiden ulovligt, ofte under usikre forhold, i Mexico, Bolivia, Peru, Indonesien og Bangladesh….  under ledelse af premierminister Indira Gandhi og hendes søn Sanjay, indførte man i Indien en politik, hvor mange stater krævede sterilisering af mænd og kvinder for at opnå adgang til vand, elektricitet, rationeringskort, lægehjælp og lønforhøjelser. Lærere kunne udvise studerende fra skolen, hvis deres forældre ikke blev steriliseret. Mere end otte millioner mænd og kvinder blev steriliseret i 1975 alene…  Robert McNamara, som var lederen af Verdensbanken, sagde, at, ”Endelig… gør Indien noget effektivt ved dets befolkningsproblem”.
Et af ’klimakrisens’ ikoner er i øvrigt den 16-årige svenske pige Greta Thunberg. Hun er autist og har ikke et begreb skabt om klimavidenskab eller klimarealiteter. Men hun bliver (mis)brugt af dem, der vil fremme fortællingen om ’klimakrisen’, tydeligvis et groft børnemisbrug.
Ideer har konsekvenser, og dårlige ideer har dårlige konsekvenser. Og som altid går det hårdest ud over de fattige og svage. Det ser vi eksempelvis for tiden i Venezuela, hvor den betonsocialistiske ide går voldsomt ud over befolkningen. Vi kommer helt stensikkert til at se mange svage og fattige lide under ekstreme klimahysteriske ideer og tiltag hvis disse faktisk bliver indført. Der er intet nyt under solen, sagde Prædikeren. [iv]
Retfærdigvis skal det tilføjes, at der er tonsvis af dygtige og sobre top-videnskabsfolk, som ikke ser en truende klimakrise og kraftigt betvivler teorien om, at den mindre temperaturstigning, som er observeret globalt, primært skyldes menneskeskabte CO2-emissioner. Disse får dog stort set ingen opmærksomhed overhovedet i de fleste mainstreammedier – så ufatteligt det end lyder (i stedet er det Gretha Thunberg og andre blinde og vildledende røster, der som oftest fylder i mainstreammedier).
Joe Bastardi er en amerikanske meterolog, som er en ”pioneer in extreme weather and long-range forecasting”. I artiklen, “Climate Crisis? Four Major Metrics That Say Otherwise.”, skrev han det følgende: “From the evidence I have seen, not only is the cause of warming questionable (there’s no question it’s warming; the question is why it’s warming), but the implied negative impacts are also questionable, because there are factual examples of the opposite happening”. I artiklen tilvejebringer han grundig dokumentation og eksempler på ’the evidence’. [v]
Joe Bastardi udtrykte sig på denne måde: ”Ingen klimakrise, kun en sandhedskrise”. #Think4Yourself, #AskTheHardQuestions.  
En af de mange gamle ’klimadommedagsprofetier’, som blev bragt i The Independent i år 2000, sagde, at ”Snefald nu hører fortiden til”. I den just forgange vinter nåede snemængden på den nordlige halvkugle op på næsten 3500 milliarder tons sne – eksklusiv sneen i bjergene. Et tal, som ligger godt over gennemsnittet for tidligere estimater. 


I Australien og New Zealand var den seneste skisæson forrygende, ved nogle skisportssteder forlængede man skisæsonen med flere uger – selvom eksperterne havde sagt, at ”Der er overordnet konsensus om, at den naturlige snedybde vil fortsætte med at formindskes og længden af skisæsonen vil blive kortere efterhånden som klimaet bliver varmere”. [vi] Meget mere kunne siges om dette emne, læs evt. mere på www.thegwpf.org , www.drroyspencer.org , eller www.icecap.us ,  http://allowgoldenricenow.org/wordpress/home/ , https://klimarealisme.dk/  https://judithcurry.com/ , https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/EFK/bilag/9/1951204.pdf .
Akademikervældet.
Mange medier og journalister benytter naivt og i rigt omfang vor tids orakler – ’forskerne’ og ’eksperterne’ - som autoritetskilder, og ingen, eller kun få politikere tør udfordre deres ’vælde’. Om få år har de nok gelejdet endnu flere tungtlønnede akademiker-kolleger ind i mange nye stillinger overalt i stat og kommune - alt i mens ældre og plejekrævende så må nøjes med mindre omsorg og rengøring, daginstitutioners bemanding halter efter og skatterne holdes oppe. Og måske bliver håndværkerne og lærerne og SOSUerne og sygeplejerskerne tvunget til 45 timers obligatoriske arbejdsuger, eftersom antallet af tungtlønnede papirflyttere, der ”bombarderer de »varme hænder« med opgaver og krav om registrering og data” [vii]  og som flasher deres forkromede kandidat- og Ph.d. grader rundt omkring i de kommunale og statslige forvaltninger, er steget markant, mens antallet af ’varme hænder’ fortsætter med at falde?
Hvor var de mange højtuddannede akademikere og eksperter i kontrolinstanserne i de årtier hvor Britta Nielsen svindlede for mange millioner? Fraværende og inkompetente? Var det i øvrigt ikke en ydmyg bogholder, som var den første der tændte en rød lampe?
I den såkaldte ’nødløgnssag’, hvor justitsministeriet havde løjet over for Folketingets Retsudvalg om årsagen til en aflysning af udvalgets tur til Christiania i 2012, en sag som kostede daværende Justitsminister Morten Bødskov jobbet, nåede akademikerne i ”Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen” frem til, at ”Den usandhed, der lå i [politidirektør]begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn”. Personligt kan jeg slet ikke se, at den usandhed, der blev fremført, på nogen måde kan forsvares eller undskyldes. Hvorfor kunne man ikke blot sige i al offentlighed, at Pia Kjærsgaards deltagelse i Folketingets Retsudvalgs planlagte Christiania-besøg ifølge PET ville betyde en konkret trussel mod udvalget?
Var det fordi man ville dække over den megen kriminalitet, der har hærget i den såkaldte ’fristad’?
Den slags (dyr og omkostningskrævende) akademisk kreativitet og ’spin’ har vi ikke brug for.
Indsigt, viden og akademisk finesse er godt og kan være meget gavnligt, men det er ikke alt. I en gammel bog, som der citeres fra hver søndag i alle kirker, står der følgende. ”kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre”. [viii] (Fremhævelsen er min)

P.S.
Og i øvrigt mener jeg, at den såkaldte ’Klimakrise’ i praksis blot fungerer som en primitiv distraktion fra mange reelle, nærværende og alvorlige kriser, hvor der er ikke nogen forskere og ’eksperter’, der toner frem på skærmen og tilbyder ’klimaaflad/kriseaflad’ gennem påståede men tåbelige og anti-videnskabelige løsningsforslag – for løsningsforslagene på klimakrisen er indlysende tåbelige i den forstand at der ikke er det ringeste bevis for at flere vindmøller og grøn energi kommer til at påvirke klimaet i ’positiv retning’.
 (Jeg er IKKE modstander af grøn energi og bæredygtighed, men spørgsmålet er om det virker)
Her er et enkelt eksempel på virkelig krise:
Record Immigration Surge at the
Border.
© Wall Street Journal, LOUISE RADNOFSKY,  05-03-2019.

More migrant families crossing into the U.S. illegally have been arrested in the first five months of the federal fiscal year than in any prior full year, government data show, prompting the chief of Customs and Border Protection to say the system is at“the breaking point.”
From October through February, border agents arrested 136.150 people traveling in families for crossing the border illegally. The prior record for a 12-month period was 107.212 during the fiscal year that ended last September.
More than 66.400 people were arrested in February the busiest February since 2008
Commissioner Kevin McAleenan said..
“The system is well beyond capacity and remains at the breaking point.”
total numbers are rising The Border Patrol made 267.900 arrests between October, and February, compared with 136.209 over the same period a year earlier.
© Wall Street Journal

Bemærkning: Der er troværdige og forfærdelige rapporter om migranter, der omkommer under rejsen mod USA og om seksuelle overgreb på migranterne, der søger mod USA. En frygtelig krise.


--    ---    --    
©Heine Strømdahl
Lærer i Københavns Kommunes Ungdomsskoler.
Bachelorgrad i matematik fra Københavns Universitet.
























[vi] The Potential Impacts of Climate Change on Victorian Alpine Resorts.
A Report for the Alpine Resorts Co-ordinating Council 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar