Glem
ikke kurderne!
(Ovenfor,
billede fra sendt mail)
|
From:
|
Heine
Stromdahl (h_stromdahl_dk@hotmail.com)
|
|
Sent:
|
Monday, October 19, 2015
1:38:18 AM
|
|
To:
|
Udenrigsministeren Kristian
Jensen (udenrigsministeren@um.dk); Mette Bock MF LA
(mette.bock@ft.dk); Yildiz Akdogan MF A (yildiz.akdogan@ft.dk);
jakob.ellemann-jensen@ft.dk (jakob.ellemann-jensen@ft.dk); Ane
Halsboe (ane.halsboe@ft.dk); Søren Pind (vkams@ft.dk); Søren
Espersen MF DF (dfsesp@ft.dk); Nikolaj Villumsen
(nikolaj.villumsen@ft.dk); Zenia Stampe MF R (zenia.stampe@ft.dk);
Holger K Nielsen MF SF (holger.nielsen@ft.dk);
ellen.trane.norby@ft.dk (ellen.trane.norby@ft.dk); orla.hav@ft.dk
(orla.hav@ft.dk); Mette Gjerskov (mette.gjerskov@ft.dk); Naser
Khader (naser.khader@ft.dk); Martin Lidegaard
(martin.lidegaard@ft.dk); michael.aastrup@ft.dk
(michael.aastrup@ft.dk)
|
Kære
ærede Folketingsmedlemmer, Udenrigsminister Kristian Jensen,
udenrigsordførere og medlemmer af Det Udenrigspolitiske nævn:
Mette
Gjerskov, Yildiz Akdogan, Jakob Elleman-Jensen, Ane
Halsboe-Jørgensen,
Zenia
Stampe, Ellen Trane Nørbye, Pia Adelsteen, Søren Espersen, Orla
Hav, Søren Pind, Morten Bødskov, Holger K Nielsen, Nikolaj
Villumsen, Karsten Lauritzen, Naser Khader, Martin Lidegaard, Michael
Aastrup Jensen og Mette Bock.
(Beklager
hvis det ikke er helt up-to-date mht. de rette udvalg og poster)
Endnu
en tak for jeres villighed til at tage del i det ofte vanskelige
politiske arbejde og tjene vores dejlige land.
Glem
ikke kurderne!
Tag
venligst et kort kig på disse to billeder:
Billederne
er fra Cizre, det nederste bærer DIHAs
( http://www.diclehaber.com/ )
inskription, jeg mener at det øverste må være den samme sårede
dreng. Er vi enige?
Det,
som er sket i Cizre, kalder kurderne selv for en "massakre"
på civile. Jeg beder jer venligst sende en ORDRE omgående til
Forsvarskommandoen: De skal identificere det redskab, som kan ses på
det øverste billede, ved drengens fødder. Forsvarets
eksperter bedes afgøre, om de kan identificere det. Er det en slags
våben? Kunne det være plantet af det tyrkiske militær? Eller kunne
det være plantet af andre? Der er en video, hvor man ser en tyrkisk
soldat lægge snubletråd ud. Kunne denne snubletråd have
forbindelse med den modbydelige lemlæstelse, der er påført
drengen? Se video her:
https://twitter.com/AmedDiicleT/status/642656007517274112
Der
er to videoer i denne forbindelse: Jeg har set en video, hvor der
vist nok var en mindre eksplosion og kort efter kom en mand løbende
med den sårede dreng. Desværre har jeg ikke fået gemt webadressen
til den. Men forsvarets dygtige eksperter kan vel finde den selv ved
lidt research. Hvis forsvaret kan bekræfte, at det er
et våben som svarer til det, der lægges ud i videoen, kan resten
passende afgøres ved den internationale krigsforbryderdomstol.
En
video, som angiveligt viser en af de frygtede tyrkiske snigskytter,
de snigskytter, som ifølge kurderne har dræbt mange civile, kan ses
her: https://twitter.com/onuroncuu/status/655140649788964864
Der er sørgeligvis mange civile, som er døde, heriblandt
også nogle kvinder og børn.
Venligst:
Se denne video og skrid til handling:
I
tidligere henvendelser til jer har jeg omtalt det, der sker i
Tyrkiet, som en "krig mod kurderne". Det er heftige
ord, men jeg mener stadig at der er en vis berettigelse i det for der
er mange, som er ilde stemt overfor dem, og de har - som vi alle ved
- mistet mange af deres brødre, søstre, venner, slægninge...
+ dem, der sidder i fængsel på meget tvivlsomme anklager.
Jeg
efterlader jer med en delvis færdig oversættelse (fra egen hånd)
af en artikel fra Al-Monitor. Oversættes med tilladelse af
forfatteren.
Midt
i alle de andre vanskelige problemstillinger med flygtninge og andre
presserende ting beder jeg jer igen: Glem
ikke kurderne!
I
kommer til at høre mere fra mig - og os. Kontakt mig gerne, hvis der
evt. måtte være noget jeg kan være behjælpelig med, og som er
relateret til ovenstående.
Denne
mail lægger jeg nok snart op på min blog og Twitter og
Facebook-siden for www.nudem.dk og
måske andre steder. Den kan betragtes som en åben henvendelse.
Med
venlig hilsen
Heine Strømdahl
Heine Strømdahl
(Jeg
er af etnisk dansk afstamning)
Ungdomsskolelærer,
Københavns Kommune
2820 Gentofte
2820 Gentofte
Tyrkiets
'lynching' kultur blusser op igen.
Af
Fehim Taştekin,
den 22. september.
Tyrkiets
kollektive hukommelse er stærkt belastet af pøbelvold rettet mod
minoritetsgrupper, vold, som er fremprovokeret af staten og er
politisk motiveret, i daglig tale betegnet som lynching. I de seneste
uger har hundredvis af voldelige episoder indvarslet pøbelvoldens
genopblussen efterhånden som landets politiske klima bliver mere
giftigt dag for dag, med politiske aktører som puster til hadets ild
og normaliserer vold.
I
Tyrkiets nærmeste historie har pøblen primært angrebet armenere,
assyrere, jøder, grækere, alevitter og kurdere. Som Tanil Bora,
forfatteren til bogen ”Tyrkiets lynching regime”, beskriver det:
”Når det kommer til alevitter og kurdere, så har det altid været
et område med 'fri skydning'. 'Lynchingen' af venstreorienterede har
altid været tilladeligt. Politiet og 'sensitive borgere' handler på
basis af denne viden.
Det
seneste mål for pøblen er igen kurderne. En Google søgning udført
den 16. september med nøgleordene ”forsøg på lynching” på
tyrkisk, producerede omkring 78.800 resultater for perioden siden den
24. juli, da Ankara genoptog militære operationer mod Det Kurdiske
Arbejderparti (PKK), og knuste forligsprocessen med den væbnede og
ulovlige gruppe.
Det
prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) – tilsvinet af Partiet
for Justits og Udvikling, (AKP), i optakten til valget den 7. juni og
altid anset for en fjende af det ”Det Nationale Aktions Parti” -
har set dets kontorer blive vandaliseret, gennemrodet eller brændt
af. Ifølge tal fra HDPs Medie afdeling, blev 128 partikontorer
angrebet alene i perioden fra den 6. til den 11. september.
Almindelige
kurdere er heller ikke blevet skånet. Kurdiske arbejdere og
buspassagerer, kurdere, der taler kurdisk på gaden og selv folk med
solbrun hud forvekslet med kurdere er blevet angrebet og
kurdisk-ejede butikker er blevet vandaliseret.
I
det forrige århundrede var der en række af pogromer og pøbelvold i
Tyrkiet hvor statsapparatet direkte deltog, handlede som
initiativtager eller dirigent, eller blot kiggede den anden vej. Det
armenske folkemord i 1915, massakrerne i 1914-15, som udslettede
assyrerne fra dette geografiske område, massakrerne i 1937-38 på
13.000 Zaza alevitter i Dersim og deportationen af 12.000 andre kan
ses som aktioner planlagt af staten. Men pogromen i 1934 i Thrakien,
som bevirkede op til 15.000 jøders udvandring, pogromerne i Istanbul
den 6-7. september 1955, hvor græske, jødiske og armenske ejendomme
blev gennemrodet og plyndret, massakrerne i 1978-80 på alevitter i
Maras, Sivas og Corum, og ildspåsættelsen i 1993 af et hotel i
Sivas hvor 37 alevittiske intellektuelle omkom er indgraveret i
hukommelsen som de forfærdelige gerninger af den forrykte
og rasende pøbel.
Man
kan dårligt hævde at demokratiske værdier nu har vundet frem og
dette er noget, som hører fortiden til. Fænomenet er
tilbagevendende.
Det
første forvarsel kom i forbindelse med Gezi Park protesterne i 2013
da stokkesvingende butiksejere og forretningsdrivende gik på gaden
og terroriserede de demonstranter, som udfordrede regeringen.
Præsident Recep Tayyip Erdogan legitimerede stokkene og blev senere
meget omtalt for at sige at ”Når behovet er der, så er
butiksejere politi, soldater, kombattanter eller vogtere af
nabolaget”. Han gik videre i sidste måned og opfordrede formændene
– 'mukhtars' - for lokale boligområder (formænd, som er valgt til
posten) til at gøre deres pligt som angivere: ”Jeg ved at mine
mukhtars er klar over hvilken slags mennesker, som bor i hvert enkelt
hus. Der er brug for, at de går til deres guvernører eller
politichefer og rapporterer til dem om det”. Denne retorik har
sanktioneret en anden form for ulovlighed, som åbner døren til en
ny slags pøbelvold fra en angivers hånd.
Efterhånden
som de militære operationer mod PKK blev genoptaget optrappede PKK
sine egne angreb, og begravelser af politimænd og soldater blev en
daglig rutine. ”Sensitive” borgere, som let ophidses, og gamle
veletablerede nationalistiske grupper, såsom ”De idealistiske
flammer” (engelsk: Idealist Hearth), gik amok på kurderne og fik
følgeskab af hidtil mindre kendt gruppe, den AKP tilknyttede
'Osmanniske ildsteder' i.
Her følger nogle eksempler på den pøbelvold, som har simret siden
slutningen af juli: …..
Læs
hele artiklen af Fehim Taştekin–
på engelsk – her:
http://www.al-monitor.com/pulse/originals/2015/09/turkey-revival-of-lynching-culture-against-kurds.html
iEngelsk:
Ottoman Hearths
Billlede:
Fehim Tastekin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar