”vores brødre både af natur og af Guds nåde”
Uddrag af en
anti-slaveri prædiken af biskoppen af Gloucester, 21. februar 1766
Fra de vilde[i],
som er frie, kommer jeg nu (det sidste punkt jeg tager op til overvejelse) til
de vilde, som er i lænker. Med disse mener jeg de store folkemasser, som årligt
stjæles fra det modsatte kontinent og af kolonisterne ofres til deres store
afgud – profit-Guden.
Men hvad siger de så, disse oprigtige tilbedere af Mammon? De siger, at det er vores
egen ejendom, som vi ofrer. Oh gode Gud! At tale
(som man gør om kvæg) om skabninger med rationale evner som ens ejendom!
Skabninger begavet med alle vores evner og som besidder alle vores kvaliteter
på nær samme hudfarve, vores brødre både af natur og af Guds nåde – det
chokerer alle menneskelige følelser og står i modsætning til al sund fornuft.
Men ak! Findes der mon overhovedet noget, som chokerer dem, blandt de uendeligt
mange overgreb, som forekommer i samfundet? Dog kan intet være mere sandt – og
åbenbart for alle – end det, at den skændige slavehandel krænker både
guddommelig og menneskelig lov. Naturen skabte mennesket frit, og nåden
inviterer det til at gøre krav på sin frihed.
Som undskyldning for denne krænkelse har man foregivet, at
endskønt disse ynkværdige menneskelige udskud rent faktisk rives bort fra deres
hjem og fædrelande med vold og bedrag, så bliver de derved mere lykkelige og
deres livsvilkår mere passende. Men hvem er du, som foregiver, at du kan dømme om et andet
menneskes lykke? Den tilstand, som ethvert menneske - under sin skabers vejledning
- danner for sig selv – men ikke det ene menneske for det andet. At vide, hvad
min og din lykke består i, er en fortrinsret, der alene tilhører ham, der
skabte os, og som støbte os ud fra så varierende og forskelligartede
støbeforme. Har dine slaver nogensinde beklaget sig til dig over deres
ulykkelighed iblandt deres hjemlands skove og ødemarker? Eller lad mig snarere
spørge, har de nogensinde ophørt med at beklage sig over de vilkår, som de har
under jer, deres jordiske herrer? Hvor de virkelig ser civilisationens
bekvemmeligheder, men ser dem alle overgå til andre, mens de selv ingen gavn
får af dem. Så vær da så nådige – I
snæversynede tyranner over menneskelig frihed – at lade jeres slaver dømme for
sig selv, i forhold til hvad deres lykke består i. Og så kan I jo se, om de
ikke vil realisere den i form af en tilbagevenden til deres eget land, snarere
end i kontemplationer over jeres storhed, som udgør så stor en del af deres
kummerlighed.
En tilbagevenden de længes så inderlig efter, at
fortvivlelsen over den manglende udsigt til lykke i dette liv og hermed menes
muligheden for at undslippe deres grusomme herrers og arbejdslederes lænker,
får dem til at trøste sig selv ved at bilde sig ind, at det bliver himlens
nådige belønning engang i deres fremtidige
[i] På engelsk : Savages , i dag forbindes den
ret bogstavelige oversættelse ”vilde” med en nedladende eller måske endda
racistisk attitude. Jeg har valgt at holde mig til denne oversættelse, fordi
biskoppen blot anvendte ordet som betegnelse for mennesker med rødder i de
afrikanske stammer.
Læs mere i :
https://docs.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agSlBqZUhja05CQVE/edit?usp=sharing
Ingen kommentarer:
Send en kommentar