Ronald Reagan - tale til nationen om begivenhederne i Libanon og Granada
Præsident Ronald Reagan:
Tale til den amerikanske nation om begivenhederne i Libanon og Granada.
Den 27. oktober 1983
Oversættelse til dansk:Heine Strømdahl
Mine amerikanske landsmænd:
For omkring 2 måneder siden blev vi chokerede over den brutale massakre på 269 mænd, kvinder og børn, heraf flere end 60 amerikanere, da et koreansk passagerfly blev skudt ned. Og for nylig brød volden ud igen i Libanon og Grenada.
I Libanon har vi 1600 marinesoldater, der er en del af en multinational styrke, som søger at hjælpe det libanesiske folk med at genoprette ro og orden i dette plagede land. Vores marinesoldater er posteret i den sydlige del af Beirut, nær den eneste fungerende lufthavn i Libanon. Omkring en mil derfra er det italienske kontingent, og ikke langt derfra er franskmændene og en gruppe britiske soldater.
Sidste søndag klokken 22 minutter over 6 efter Beirut tid i det tidlige morgengry nærmede en lastbil -som lignede mange andre køretøjer i byen - sig lufthavnen langs en travl hovedvej. Der var intet ved dens fremtræden, som tydede på, at den var anerledes end de andre lastbiler og biler, som det var normalt at se i og omkring lufthavnen. Men denne her var anerledes. Ved rattet sad en ung mand på en selvmordsmission.
Lastbilen medbragte omkring 2000 pund sprængstoffer, men der var ingen måde, hvorved vores marinesoldater, som stod vagt, kunne ane dette. Den første advarsel om, at noget var galt, kom, da lastbilen brasede igennem en række barrierer, heriblandt pigtrådsafspærring og et hegn aflåst med kæder. Vagtposterne åbnede ild, men det var for sent. Lastbilen smadrede igennem dørene til den bygning, der var hovedkvarteret for vores marinesoldater, og hvor de lå og sov, hvorefter den øjeblikkeligt eksploderede. Den fire etagers høje cementbygning kollapsede til en dynge murbrokker.
Mere end 200 af de sovende mænd blev dræbt i dette ene grufulde, vanvittige angreb. Mange andre blev sårede og ligger nu på hospital her eller i Europa.
Dette var ikke afslutningen på rædslerne. I næsten det samme øjeblik smadrede en anden lastbil på en selvmordmission ind i det otte etager høje hovedkvarter for den franske fredsbevarende styrke og ødelagde det og dræbte mere end 50 franske soldater.
Før denne rædsels-dag var der sket flere tragedier for vores personnel i den multinationale styrke. Angreb fra snigskytter og mortér-granater havde krævet deres ofre.
Jeg ringede op til enker og forældre til ofrene for på vegne af os alle at udtrykke vores sorg og medfølelse. Af og til var der spørgsmål. Og nu er der mange af, som spørger: Hvorfor skulle vores unge mænd gå i døden i Libanon? Hvorfor er Libanon vigtigt for os? 
http://www.reagan.utexas.edu/archives/photographs/grenada.html
læs resten i Google docs linket : https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=explorer&chrome=true&srcid=0B4hjJTbOj_agYTAwMzBiMzAtNDA3OC00ODI0LTgyYjEtZTZjNjZmMDBlN2Vm&hl=da ...................................................
Ingen kommentarer:
Send en kommentar