Linking doesn't constitute endorsement. I may share (some) of the same beliefs and wievpoints presented in a link, but generally speaking I have chosen to link to articles I find relevant to issues that I focus on -whether I agree with the author or not.
Most read posts
-
FS 10 matematik maj 2012 - besvarelseseksempel til internettet Smart enhedsomregner: Kan findes her: http://heine-stromdahl-blog.blogspo...
-
http://www.reagan.utexas.edu/archives/photographs/berlinwall.html "Tear Down This Wall" Tale af Præs...
-
Publikation af oversættelse af : SADDAM HUSSEIN: ...
-
Til venstre Oberst Sanders, til højre : American beauty , frøken Katie Mohler Naturligvis er det ikke den virkelige Oberst Sanders og gru...
-
Et råb om frihed: Da Safia Taleb Al Souhail og andre irakiske kvinder bad den engelske Premierminister Tony Blair og verden om hjælp til b...
-
Not entirely correct – factual error in BBC report about Turkish air strikes against PKK bases. Subject: Error today in http://www.bb...
-
Medielicensen: upopulær, ulovlig og unødvendig ? Det nuværende system med tvungen licens for alle, der har et licensforpligtet apparat, e...
-
Formelberegner: Løsning af to ligninger med to ubekendte i Excel: Automatisk Formelberegner: Løsning af to ligninger med to ubekendte ...
torsdag den 2. august 2012
Polakker og danske næsehornshorn
Polakker ville stjæle danske næsehornshorn - linket går til en artikel fra Jyllands-Posten
In
memoriam: William Thomas Rainer. Gud være æren
Det er en cliché. Men det er sandt. Livet kan ændre sig i løbet af et
sekund. Vores fint ordnede planer bliver ikke altid realiseret. Vores drømme
kan tilsyneladende blive ituslået i et øjeblik.
Jess og Rachel Rainer vågnede op den 3. februar med spænding og
forventning. De var flyttet til Hendersonville, Tenessee for at plante en
kirke. Jess var i færd med at lave radio interviews om sin bog ”The Millennials”, (Millennial-generationen, Millennials er navnet på generationen født efter 1980, og
som er vokset op med internettet -
oversætter) som han havde skrevet sammen med mig. Og mere end noget andet, så ventede
de sig deres anden søn, William Thomas Rainer.
Den 3. februar var også dagen hvor Rachel havde aftalt en tid med lægen. Under den forrige samtale sagde lægen til
Rachel at hun ville tjekke nogle ting, men hun var nu ikke særlig bekymret. Men nyhederne var dårlige. Meget dårlige.
Babyen havde en særlig sygdom, som normalt ikke detekteres før afslutningen af
graviditeten, nogenlunde det tidspunkt hvor Rachel var henne i sin
ventetid. Jess og Rachel fik begge at
vide at deres søns chancer for overlevelse var små. Men de bad. De bad for et mirakel. De bad med
håb. Frem for alt så bad de om at Guds vilje måtte ske.
En søn fødes. En søn dør.
Den 6. februar, med fare for Rachels liv, udførte lægerne et kejsersnit.
William Thomas Rainer blev født om eftermiddagen klokken 15:31. Han døde kl.
16:31. Han vejede lidt over to et-halvt
kilo, og havde et hoved med sort hår ligesom hans far og bedstefar. Han fik
også navn efter Jess (hans mellemnavn er William) og mig. Rachel skrev disse
ord kort efter Will’s død : ”Will gik hjem til Herren klokken 16:31. Både Jess
og jeg holdt om ham. Will døde fredfyldt i vores arme, uden lidelse. Vi elsker
ham og kan ikke vente med at blive genforenet med ham en dag i Himmelen. Vi glæder os i Herren over hans liv.” Jess
sendte denne enkle men dybsindige besked på Twitter: ”Vi glæder os over vores
søn, William Thomas’s fødsel og død i dag. Så taknemmelige over at Gud er i
fuldstændig kontrol.”
Mine tros-helte
Jess og Rachel er iblandt mine tros-helte. De mistede en søn. De holdt ham
i deres arme mens han døde. De gennemgår en sorg ulig nogen sorg jeg har kendt
til. Men de priser Gud. De ser frem til en dag at kunne være sammen med deres
søn. De bad om at han måtte leve, men de finder hvile i Guds beslutning om at
kalde ham hjem. Det knuser mit hjerte at se Jess og Rachel planlægge deres søns
begravelse. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se så sørgeligt et øjeblik i
deres liv. Men jeg er forundret over deres tro og styrke. Den tro de har, er
blevet prøvet. Den tro de har, er blevet lutret og er ægte. Jeg ønsker at blive
mere som Jess og Rachel.
Fra bedstefar
Jeg har skrevet personlige blogindlæg om hver eneste af mine tre andre
børnebørn efter de blev født. Jeg driver nok nogle til vanvid ved at tale og
skrive så meget om min familie. Men Will vil ikke blive udeladt. Han er mit
fjerde barnebarn. Jeg elsker ham så meget. Jeg vil ikke kunne se ham vokse op,
lege og spille eller blive gift. Jeg vil ikke kunne babysitte ham, som jeg gør
det med de andre børnebørn. Men jeg vil se ham igen. Og jeg vil godtgøre den
tabte tid når jeg slår følgeskab med ham i Himmelen.
Will, hvis du kunne læse disse ord, så ville jeg ønske at du skal vide, at
du har de bedste forældre i verden. De
elsker dig, og de gjorde alt hvad der stod i deres magt for dig. De var
taknemmelige for de tres minutter de fik sammen med dig. Og de ved at de vil
tilbringe evigheden sammen med dig.
Og Will, vid også at din bedstefar elsker dig. Jeg er så stolt over at være
din navnefælle. Jeg savner dig kammerat. Men jeg vil se dig snart.
William Thomas Rainer
Født den sjette februar 2011.
Gik ind i Guds himmel den samme dag.
Gud tilhører æren.
Posteret af Thom Rainer, den 14. februar 2011
Engelsk
originaltitel: ”
William Thomas Rainer: In Memory. To
God Be the Glory.” Oversættelse til
dansk: Heine Strømdahl.
Findes på :
Thom Rainer er præsident
for organisationen LifeWay Christian Resources, som er beliggende i USA. Han
har tidligere tjent i 12 år ved ”Southern Baptist Theological Seminary” –
Sydstats Baptisternes teologiske seminarium – med vægt på bl.a. mission og
evangelisation. Han har både en kandidatgrad og en Ph.D. grad i teologiske
studier. Rainer er gift, har tre voksne børn og har forfattet 22 bøger.
“Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans
plan og virke fra begyndelsen til enden.” Prædikerens bog
© Oversættelse til dansk: Heine Strømdahl, marts 2011, august 2012
mandag den 9. juli 2012
En ødsel far - Lukas 15,11-32
Prædiken ved folkekirkepræst Martin Drengsgaard :
"En personlig historie
I onsdags havde jeg besøg af min bror, der arbejder i TDC. Han var på et kursus her i København. På kursuset var der nogle iværksættere, der fortalte deres personlige historie. En af personerne skilte sig markant ud fra de andre iværksættere. Hun havde levet et ødselt liv, og nogen vil måske sige et impulsstyret liv uden den store omtanke. Trods impulser og kaotiske tilstande havde hun faktisk formået at skabe indtil flere virksomheder og lige nu arbejder hun med velgørenheds arrangementer, hvor hun hvert år formår at samle omkring 6 millioner kr. ind. Hun hedder Michelle Hviid, og nogen af jer kender hende måske fra radioen, hvor hun optræder i et program som kærligheds minister. På kursusset fortalte Michelle Hviid en meget interessant historie fra hendes liv. En historie, som vidner om hendes impulsstyrede tilværelse uden omtanke, men samtidig er det en historie, der kalder på eftertanke.
Historien om de to rumænere som blev til femMichelle Hviid fortæller, at, da hun var ung og arbejdede på en cafe, en dag kommer to rumænere ind i cafeen. Rumænerne siger, at de lige er kommet til Danmark og mangler et sted at sove. Michelle reagerer impulsivt og promte, og giver dem nøglen til hendes lejlighed, hvor de kan sove, og fortæller dem, at hun selv vil komme hjem omkring midnat, hvor hun har fri fra arbejde. Da hun kommer hjem er der ikke bare to men fem rumænere, som gerne vil sove i hendes lejlighed. Det er fint for Michelle og de fem rumænere sover der nu den næste uge. De har en hyggelig uge og ugen slutter med at de går rundt sammen på et gademarked i København, hvor Michelle ser en stor messing morter, som hun gerne vil have. Hun har desværre ikke råd til morteren og efterfølgende tager rumænerne videre, og hun ser dem ikke mere. To år efter banker det på Michelles dør, og udenfor står der en rumæner med en stor flot messing morter, som han overrækker til Michelle. Rumænerne var efter de havde sovet hos Michelle igen taget tilbage til Rumænien. Her bestemte rumænerne sig for, at de ville gengælde Michelle, den gæstfrihed, som hun havde vist. Fordi rumænerne ikke kunne huske hendes adresse, men blot det sted, hvor hun boede, samlede de penge sammen, så at en af dem kunne tage til Danmark og overrække hende Messing Morteren.
Gæstfrihed eller ødselhed?Michelles historie virker vanvittig, og de fleste af os vil nok mene, at hun handler uden omtanke med henblik på de konsekvenser, som det kan medfører at lukke 5 fremmede mennesker ind i hendes lejlighed. Hun er en ung forsvarsløs pige der i gang med at ødsle sig liv bort.
Den ødselhed, som Michelle lever sit liv med, har sine ligheds punkter med Jesu lignelse om faderen og de to sønner. Og det er ikke den første søns ødselhed, jeg her tænker på. Den søn som rejser til udlandet og bruger hele sin fars arv uden omtanke og investerer i noget uden værdi. Nej, det er faderens ufattelige ødselhed." Læs videre på
tirsdag den 3. juli 2012
tirsdag den 26. juni 2012
lørdag den 16. juni 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)
