Læs hele artiklen her:
https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agR2tIaVh0VkpEVGc/view?usp=sharing

Verden har brug for at vide hvad der sker i Tyrkiet.

Klokken 21.39 den 28. december 2011 angreb tyrkiske F-16 fly 38 fattige kurdiske landsbybeboere fra den tyrkisk/kurdiske by Roboski mens de befandt sig i grænseområdet mellem Tyrkiet og Irak. Da bombardementet var forbi lå 34 kurdere døde i sneen.

”De, som blev dræbt, var engageret i traditionel samhandel på tværs af grænsen. Roboski er en fattig landsby, hvor der er lidt eller intet arbejde. Handel på tværs af grænsen giver en lille og velkommen indkomst til de ældre mænd og lommepenge til køb af bærbare og stationære computere og kuglepenne til teenagere. De 19 børn, som blev dræbt, havde været i skole i løbet af ugen og kun lejlighedsvist sluttede de sig til deres brødre, onkler eller venner på turen tværs over grænsen for at købe billig benzin og cigaretter. Turen frem og tilbage tager tre timer, lidt længere tid i sne, og grænsen er historisk set porøs. Beboerne i Roboski har familier på begge sider af grænsen og denne slags handel har en lang historie. ⁱ

Begravelsesplads i Roboski. ⁱⁱ

Roboski mødre, som mistede deres drenge i bombardementerne.

Senere kom det frem i The Wall Street Journal, at en amerikansk Predator drone havde overvåget området og spottet gruppen fra Roboski, amerikanske militære analytikere havde derefter sendt besked til det tyrkiske militær, som åbenbart antog at at de var fra PKK og i færd med at krydse grænsen mellem Irak og Tyrkiet. Den amerikanske drone blev efterfølgende sendt væk fra området og selve beslutningen om at angribe var ifølge WSJ, som citerer amerikanske forsvarskilder, ”ikke en amerikansk beslutning”, ”det var tyrkerne, som tog beslutningen”. ⁱⁱⁱ

Ironisk og tragisk er det, at den forrige amerikanske præsident, G.W. Bush, få år tidligere stod ved siden af den daværende tyrkiske præsident Gul og sagde at ”PKK... er en fjende for mennesker, som ønsker at leve i fred. Sammen med Tyrkiet konfronterer De Forenede Stater disse folk. Og vi vil fortsætte med at konfrontere dem for fredens sag.” ^iv Så Amerika trådte ind – ”for fredens sag” - i en gammel kompleks konflikt og hjalp indirekte det tyrkiske militær med at myrde 34 kurdiske landsbybeboere. (Omend utilsigtet)

Idag er det amerikanske flag stadig gennemvædet af kurdisk blod.

Mig bekendt har USA aldrig tilbudt nogen form for erstatning til de efterladte familier i Roboski.

Fornylig forsvandt seks syriske kurdere fra ”Folkets beskyttelsesenheder”, bedre kendt som YPG, pludselig mens de opholdt sig (så vidt vides legalt) i Tyrkiet, hvor de fik lægehjælp for de sår, de havde pådraget i Syrien i kampen mod ISIS. Myndighederne i Rojava mistede al kontakt med dem. En tyrkisk kurder og parlamentsmedlem fra HDP, Idris Baluken, pressede de tyrkiske myndigheder for en forklaring og det kom frem, at tyrkisk politi/militær havde deporteret dem tilbage til Syrien. Men ikke tilbage til deres kurdiske brødre, men hen over en grænseovergang hvor de kom i hænderne på Al-Nusra^v – som er en Al-Qeada lignende gruppe. ^vi

Erklæring fra YPG. ^vii

Hvordan ville danskere mon føle det, hvis tyrkiske myndigheder havde udleveret seks sårede danske jægersoldater i hænderne på Al-Nusra? Hvordan ville tyskere mon føle det, hvis tyrkiske myndigheder havde udleveret seks sårede tyske frømandssoldater fra Kommando

Spezialkräfte i hænderne på Al-Nusra? Hvordan ville britere mon føle det, hvis tyrkiske myndigheder havde udleveret seks sårede britiske jægersoldater fra SAS i hænderne på Al-Nusra?

Og sådan er der så meget, det kunne jeg – som ikke er ekspert, eller uddannet i tyrkiske eller kurdiske forhold – skrive om i ugevis. En internetadgang og et grundliggende engelsk er groft sagt alt, hvad der behøves for enhver, der vil gøre sig den umage at sætte sig lidt ind kurdiske forhold i Tyrkiet – og Syrien og Irak.

Verden har brug for at vide hvad der sker i Tyrkiet - og i Rojava.

Remedan Fariq, 48 gammel, RIP.

”48-year-old Remedan Fariq, father of five, was from the village of Girdê in south Kobanî.
Welat Şêxo, a resident of Siftek village, stated that Fariq was shot dead by soldiers as he attempted to cross the border into Northern Kurdistan, the Kurdish region in Turkey, to earn a living for his family” ^viii

Screenshot DIHA. ^ix

Den tyrkiske stat og ”fredsprocessen”.

Den snu AKP regering har i virkeligheden aldrig søgt en freds- og forsoningsprocess med PKK og det kurdiske mindretal, men har tværtimod vist megen hjerteløs fjendtlighed overfor kurdere både i Syrien og Tyrkiet.

Erdogan har

1: Kaldt YPG for terrorister ”i lighed med PKK”. PKK har altid været ”terrorister” i hans optik – han virker fuldstændig iskold og uforsonlig. ^x

2: Sammenlignet PKK med ISIS. ^xi

3: Blokeret for humanitær og militær hjælp til Kobane og Rojava i 2014 og 2015. ^xii (For ikke at nævne den mere generelle blokade mod Rojava ^xiii ) Der er stadig ikke en åben humanitær korridor ind til den kraftigt medtagede grænseby Kobane. Kun begrænsede forsyninger kommer over grænsen. (såvidt jeg ved i skrivende stund) En så ond handling, der skriger til Himlen, er han naturligvis nødt til at prøve at retfærdiggøre på en eller anden måde. Derfor har han kaldt PYD og YPG for terrorister.

Denne dybt chokerende og onde handling – at afskære Kobane fra fri adgang til militære og ikke-militære nødvendige forsyninger er mig bekendt ikke blevet fordømt offentligt af en eneste præsident eller premierminister i den vestlige verden. Skuffende – for at sige det mildt. Alle vestlige ledere går blindt og tankeløst videre i Neville Chamberlains fodspor?? – foruroligende. I disse dage taler alle om en lille drengs tragiske druknedød, Alan Kurdi fra Kobane, men hvor var alle de vestlige ledere henne i de seneste 12-16 måneder, hvor Kobane har haft så store behov? Selv har jeg flere gange siden marts skrevet til adskillige Folketingsmedlemmer og opfordret dem til at gøre noget seriøst for at åbne en humanitær korridor ind til Kobane og hjælpe Rojava ^xiv , men på nær et Folketingsmedlem fra Enhedslisten og en enkelt fra Venstre er der stort set ingen, der overhovedet gjorde sig den umage at svare. Tidligere Statsminister Helle Thorning-Schmidt sendte dog et tydeligt indscannet svar gennem sin sekretær (og med en personlig underskrift af denne), hvor hun venligt takkede for henvendelsen og meddelte, at den var videresendt til udenrigsministeren da den hører ”under udenrigsministeriets ansvarsområde”. Mange andre over hele verden har talt og protesteret mod den tyrkiske regerings handlinger.

Den fjendtlighed Erdogans løgnagtige og uforsonlige regering har vist overfor kurderne i Rojava kan ikke adskilles fra ”fredsprocessen” med PKK og Erdogan regeringens relation til de tyrkiske kurdere, som desperat og efter bedste evne har søgt at hjælpe deres syriske brødre i kampen mod ISIS – og Al-Nusra. ^xv

Terroristen

PKK er på EU's terrorliste. Men når jeg tænker på de syriske kurdere (og måske nogle tyrkiske kurdere og nogle arabere), som tyrkisk grænsepoliti/militær har skudt ned og dræbt det seneste års tid (mens verden har været tavs), når jeg tænker på hvor forholdsvis let og uhindret ISIS har kunnet anvende tyrkisk territorium de seneste 1-3 år, når jeg tænker på blokaden mod Rojava, når jeg tænker på Erdogans fjendtlige og hjerteløse udtalelser mod kurdere, når jeg tænker på den manglende retssikkerhed for kurdere – og andre - i Tyrkiet, når jeg tænker på hvordan den berømte tyrkiske forsker İsmail Beşikçi røg 17 år i fængsel og fik mange af sine bøger forbudt i Tyrkiet fordi han udtrykte ”forbudte” synspunkter om det kurdiske spørgsmål, når jeg tænker på den endeløse række af ydmygelser, som tyrkiske kurdere har været udsat for fra statens hånd i årtier - men også de seneste år og måneder ^xvi , når jeg tænker hvordan AKP valgte at isolere Abdullah Ocelan tidligere i år, når jeg tænker på hvordan kurderne er blevet koloniseret og massakreret efter Sèvres-traktaten ^xvii blev annuleret og erstattet af Lausanne-traktaten, når jeg tænker den knitrende og ubønhørlige maskingeværild fra tyrkisk militær, som regnede ned over en kurdisk by for få dage siden mens de desperate indbyggere prøvede at lave en “fredsbarrikade” ^xviii , så føler jeg så føler jeg, at PKK's status som terrororganisation måske meget godt reflekterer en uretfærdig og monstrøst oversimplificeret officiel europæisk tilgang til konflikten.

Vi hylder med glæde mændene i George Washingtons kontinentale hær som frihedskæmpere, vi hylder danske modstandsfolk fra anden verdenskrig som frihedskæmpere, men vi vender det blinde øje til kurdernes historie og nuværende situation og officielt set kalder vi PKK en terroristorganisation. Må Himlen have barmhjertighed med os.

”Vi ved, hvad det betyder at blive undertrykt i sit eget land. Vi kender en moders smerte når hendes barn er forsvundet, ... Vi ved, hvad det betyder når ens nationalitet og kultur bliver krænket ... Jeg er en del af den kurdiske kamp. Jeg er en af jer. ”

Citat: Nelson Mandela - ^xix

Men tak og lov for alle de fredsommelige kurdere, som har beriget Danmark og vestlige lande med deres tilstedeværelse, venlighed og arbejdsomhed.

Ja Obama, vi er terrorister.

"We kurds have no friends but the mountains".

Nederste Billede: Med tilladelse af Delil Souleiman. https://www.facebook.com/dlil1?fref=ts , https://twitter.com/Delilsouleman

Citat: ^xx

Jeg opfordrer i vores fælles medmenneskeligheds navn alle mænd og kvinder med velvilje til at fremme fred og forligelse og justits i Tyrkiet, såvidt det måtte stå til den enkelte. Det ”kurdiske spørgsmål” bliver aldrig løst, så længe kurderne nægtes justits af en autoritær og undertrykkende stat. Det, som mange åbenbart ikke kan eller slet ikke vil forstå er, at

”ligegyldigt hvad PKK har gjort i fortiden, , så kan det aldrig retfærdiggøre den tyrkiske stats utallige myrderier og kriminalitet og vedvarende undertrykkelse”

Jeg anbefaler til overvejelse artiklen ”Nok er nok: Der er behov for en sikkerhedszone i det Sydøstlige Tyrkiet.”, af Fréderike Geerdink. Artiklen er oversat til dansk fra engelsk (af mig selv).

Må Gud velsigne Tyrkiet og alle dets indbyggere. I Jesu Kristi navn.

Gentofte 05-09-15 Redigeret en lille smule 29-01-16

Heine Strømdahl

Bilag:

Prøver Tyrkiet igen at kvæle livet i Kobane? ^xxi

Af Fréderike Geerdink. ^xxii

8. Maj 2015.

”Vi kan ikke gøre noget for at stoppe dem i at vende tilbage”, siger Fayza Abdi til mig, hun er med-præsident i Kobanes lovgivende forsamling. Vi taler ved en konference om genopbygningen af Kobane efter YPG, YPJ, Peshmergaer og amerikanske bomber sparkede ISIS i røven og jog dem ud af kantonen i januar. ”Vi siger til Kobanes indbyggere, som ønsker at vende hjem, at de skal vente, men hvad kan vi gøre hvis de ikke lytter?” Den eneste ting Kobanes administration kan gøre er at bønfalde Tyrkiet om at åbne toldporten ved grænsen så ikke kun mennesker, men også materialer kan passere igennem. Men Tyrkiet lytter ikke til Kobanes bønfaldelser. Hvad dette indebærer foruroliger mig virkelig.

Billede: Fréderike Geerdink.

Ødelæggelse omkring Frihedspladsen i Kobane, januar 2015.

Hvor mange af Kobanes indbyggere, som nu er vendt tilbage til den befriede - men ødelagte - by og de omkringliggende landsbyer er uklart. Ikke alle som vender tilbage bliver. Nogle vender tilbage til Tyrkiet når de ser at der endnu ikke er en rimelig sandsynlighed for at leve et normalt liv eller når de finder deres hus helt ødelagt. Nogle mennesker kan ”vende tilbage” flere gange igennem Mürsitpinar grænseporten idet de rejser frem og tilbage mellem Tyrkiet og Kobane (og ofte kommer tilbage til Tyrkiet på illegale måder). Der findes ingen statistik.

Ved konferencen, der blev afholdt i Diyarbakir, blev der fremlagt statistikker om Kobanes tilstand. ”Skadesvurderingen” blev grundigt gennemgået af Diyarbakirs afdeling af Sammenslutningen af ingeniører og arkitekter (TMMOB). For at tage et par af tallene: Boligkvarterer er sommetider ødelagt på et 50 procents niveau, sommetider på et svimlende 98% niveau, omkring halvdelen af husene er jævnet med jorden og den anden halvdel står stadig men er svært beskadiget. Ud af 46 offentlige bygninger er 30 beskadiget, men kan stadig genopbygges, 16 er så ødelagte at de ikke kan genopbygges, 80 procent af de traktorer, der anvendes til landbrug er ødelagt, de fleste af de en million frugttræer er beskadiget, og alle 370.000 kyllinger er døde. Alle fire hospitaler er ubrugelige, i deres sted er der én lille klinik, som næsten ikke har nogen materialer til at hjælpe patienterne.

Ikke særligt ansvarligt.

Det er, hvad de hjemvendte kommer tilbage til. Og der er andre fysiske konsekvenser af krigen som slet ikke er nævnt endnu: landminer, som ISIS efterlod i husene (som allerede har dræbt og såret flere borgere), rådnende og sygdoms-spredende lig, som ikke alle er blevet fundet og renset op endnu, et ødelagt kloaksystem og mangel på rent vand, begge dele udgør en sundhedsrisiko.

Gadebillede fra Kobane. Billede: Fréderike Geerdink.

Man kan sige, at det ikke er særligt ansvarligt af borgerne at vende tilbage til Kobane mens byen stadig er i denne alvorlige situation, men det ville ikke gøre megen nytte. Faktum er at borgerne vender tilbage. Tyrkiet tillader Kobanes borgere at passere igennem Mürsitpinar, samme tilladelse får folk med visse professioner (som læger, for et maksimum på tre dage) eller fra foreninger (som arkitekterne fra TMMOB, og advokater fra Sammenslutningen af Advokater), og politikere – men det er det hele. Journalister har i øvrigt ikke lov til at komme ind, så medmindre jeg kryder grænsen illegalt (hvilket jeg ikke vil), så er der ingen måde, hvorpå jeg selv kan tjekke situationen.

Men ting, som Tyrkiet ikke tillader at komme ind, for at nævne nogle få, er: byggematerialer, hospitalsbehov, landmine-detektions og ødelæggelsesteams (demining teams), landbrugsmaskiner - eller kort sagt alt, som vil forbedre folks liv og gøre livet i Kobane sundere eller direkte beskytte liv. Kan du se billedet for dig?

Enhver, som ønsker at vende tilbage har Tyrkiets tilladelse til at passere, men derefter skal de sørge for sig selv uden at nogen hjælp udefra får lov at nå dem.

En eneste mursten.

I mellemtiden sprudlede konferencen med energi, med viljen til at begynde genopbygningen af byen og de omkringliggende landsbyer ( som ikke alle er blevet befriet endnu) og det myldrede med ideer om hvorledes byen kan gøres bæredygtig og økologisk, på linje med Rojavas sociale kontrakt, som Kobane er en del af. Jeg spurgte Sinam Mohamad, repræsentanten i Europa for alle de tre Rojava kantoner, hvordan det føles at optegne planer for Kobanes fremtid i bevidstheden om, at Tyrkiet ikke vil tillade en eneste mursten, et eneste operationsbord, en eneste demineringsekspert, en eneste traktor, at komme igennem. Hun sagde: ”Det er naturligvis sørgeligt, men samtidig er det afgørende at lave solide planer for Kobane, i særdeleshed nu hvor grænsen er lukket for alle, pånær borgerne. Med disse planer, der udarbejdes af eksperter og som der er truffet afgørelse om på demokratisk vis, kan vi forsøge at overbevise det internationale samfund til at presse Tyrkiet til at tillade materialer at komme ind, at åbne en toldport ved grænsen.”

Efter at have besøgt Kobane i slutningen af januar, efter at have talt med mange flygtninge, som ønsker at vende tilbage, efter at have besøgt konferencen og hele tiden høre om grænseproblemet, spekulerer jeg: hvad er det Tyrkiet prøver at gøre? Kvæle, ødelægge livet i Kobane endnu engang?

Fréderike Geerdink. http://kurdishmatters.com/about-me/

Fréderike Geerdink er en meget kompetent hollandsk journalist, som har været bosiddende i Tyrkiet i flere år.

Hjælp Kobane og Rojava.

Forslag: Skriv til eller kontakt en politiker og spørg om han/hun vil anmode Tyrkiet om at åbne en humanitær korridor ind til Kobane. Eller giv her:

http://helpkobane.com/

Links til artikler fra min (HS) hånd, om Rojava og dets krig mod ISIS kan tilgås her:

Folk i verden, kig på Rojava!

Fra sejr til sejr i kampen mod ISIS – YPG

Fra http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/

https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agdkFNTERYOFd5am8/view

Denne kamp vil vi vinde

For knapt 70 år siden lød et råb om hjælp fra Berlin og ud til verden. Folk frygtede at miste deres frihed under et kommunistisk diktatur, som vesten dengang lå i forhandlinger med om Berlins fremtid. Den daværende borgmester i Vest-Berlin, Ernst Reuter, gik på talerstolen den 9. september 1948 og fremførte en indtrængende appel:

”Dette folk i Berlin kalder i dag på hele verden. For vi ved, hvad der i dag foregår ved de forhandlinger i kontrolrådets bygning i Potsdamer Straβe, som nu er gået i stå, og ved forhandlingerne senere i Moskva i Kremls stenpaladser....Når i dag dette folk i Berlin i hundredtusinder rejser sig her, så ved vi, at hele verden ser dette Berlin....Den, som ville prisgive denne by, dette folk i Berlin, ville prisgive en verden; endnu mere – han ville prisgive sig selv, og han ville ikke prisgive kun dette folk i Berlins vestsektorer og i Berlins østsektor......Når vi derfor i dag i denne time råber til verden, så gør vi det, fordi vi ved, at vort folks kraft er den baggrund, som vi er blevet store på, og som bliver større og stærkere, indtil mørkets magt vil være nedbrudt og slået i stykker.....

I verdens folk, I folk i Amerika, i England, i Frankrig, i Italien! Se på denne by og erkend, at I ikke må prisgive, ikke kan prisgive denne by og dette folk! Der findes kun en mulighed for os alle: fælles at stå sammen så længe, indtil denne kamp er vundet, til denne kamp endelig er beseglet ved sejren over fjenderne, ved sejren over mørkets magt.

Folket i Berlin har talt. Vi har gjort vor pligt, og vi vil fortsætte med at gøre vor pligt. Folk i verden! Gør også jeres pligt og hjælp os i den tid, der står foran os, ikke kun med drønet fra jeres flyvemaskiner, ikke kun med de transportmuligheder, som I skaffer hertil, men med den standhaftige og evigt eksisterende indeståen for de fælles idealer, som alene kan sikre vor fremtid og som også alene kan sikre jeres fremtid. Folk i verden, kig på Berlin! Og folk i Berlin, vær sikre på, denne kamp vil vi, denne kamp vil vi vinde^xxiii

Folk i verden, kig på Rojava!

I verdens folk, I folk i Amerika, i England, i Frankrig, i Italien! Se på Rojava og erkend, at I ikke må lade dette folk stå alene i deres kamp! Der findes kun en mulighed for os alle: fælles at stå sammen så længe, indtil denne kamp er vundet, til denne kamp endelig er beseglet ved sejren over fjenderne, ved sejren over mørkets magt.

Folket i Rojava har talt. Vi har gjort vor pligt, vi har drevet ISIS ud af Kobane og vi står i dag nu kun cirka 60 kilometer^xxiv fra slangens hoved – Raqqa - og vi vil fortsætte med at gøre vor pligt. Folk i verden! Gør også jeres pligt og hjælp os i den tid, der står foran os, ikke kun med drønet fra jeres flyvemaskiner, ikke kun med de modige frivillige mænd og kvinder, som rejser fra jeres lande og hertil for at kæmpe på vores side, men med den standhaftige og evigt eksisterende indeståen for de fælles idealer, som alene kan sikre vor fremtid og som også alene kan sikre jeres fremtid. Folk i verden, kig på Rojava! Og folk i Rojava, vær sikre på, denne kamp vil vi, denne kamp vil vi vinde!

Tak til min trofaste og uundværlige samarbejdspartner og korrekturlæser:

Christian Engelstoft

Gentofte 10-06-15

Heine Strømdahl

Bilag B:

Kære udenrigsminister Martin Lidegaard, MF Lars Barfoed, MF Mette Bock, MF Søren Pind, MF Holger K Nielsen, MF Søren Espersen og MF Morten Bødskov, Nikolaj Villumsen, udenrigsordførere og folketingsmedlemmer for Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten. Mf Mike Legarth (K).

Vil De gøre noget for flygninge i nærområdet?

Så vil jeg foreslå at De indtrængende anmoder Tyrkiet om at åbne en humanitær korridor ind til den smadrede ruinby Kobane - og gerne til hele Rojava.

Her er hele min appel, med udgangspunkt i en artikel af en dygtig hollandsk journalist, som har været bosiddende i Tyrkiet i flere år, og som blandt andet benyttes af BBC:

Prøver Tyrkiet igen at kvæle livet i Kobane?

Af Fréderike Geerdink. i

8. Maj 2015.

….......................................

Med venlig hilsen
Heine Strømdahl
Ungdomsskolelærer, Københavns Kommune

Bilag C:

Kære ærede Folketingsmedlemmer, Justitsminister Søren Pind og medlemmer af Det Udenrigspolitiske nævn:

Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan, Jakob Elleman-Jensen, Ane Halsboe-Jørgensen,

Zenia Stampe, Ellen Trane Nørbye, Pia Adelsteen, Søren Espersen, Orla Hav, Søren Pind, Morten Bødskov, Holger K Nielsen, Nikolaj Villumsen, Karsten Lauritzen, Mette Bock.

Kurdisk landsby/by for få dage siden. Den automatiske maskingeværild fra det tyrkiske militær knitrer ubønhørligt løs i baggrunden (papapapapa..), mens de kurdiske beboere desperat prøver at lave en fredsbarrrikade.

https://www.youtube.com/watch?t=61&v=KgjQpuwbfN0

Erdogan har fået sin krig :

Bese Hozat, co-leader of the PKK in the Qandil mountains in Northern Iraq: " early April, we understood Erdogan wanted a full out war. We had to get ready.’" She stressed: ‘We have been working on self governance and self defence for years, but the first two years of the ceasefire we halted that and we seriously worked for the peace process. But we understood it was over when Erdogan distanced himself from the Dolmabahce agreement (in which PKK leader Öcalan, the HDP and the government reached an agreement on the road to peace, at the end of February this year) and said there was no Kurdish issue and no negotiation. All communication with Öcalan was cut off. Then, early April, we understood Erdogan wanted a full out war. We had to get ready.’
https://www.beaconreader.com/frederike-geerdink/pkk-prepared-for-peoples-war-during-ceasefire

Dette er en af tidens store (ubemærkede) tragedier, var det sket i Gaza havde samtlige store TV-kanaler, lokalt og globalt, naturligvis vist billederne (og lyden) af den knitrende maskingeværild, talsmænd og politikere ville tone frem på skærmen og....

Hvis diplomatiske relationer med Tyrkiet betyder noget anmoder jeg igen Folketinget om at overveje alle muligheder for diplomatiske tiltag, der kan fremskynde en våbenhvile og fredsprocess i Tyrkiet - og sikre justits for kurderne og alle andre i Tyrkiet.

Må Gud velsigne Tyrkiet, både kurdere og tyrkere.

Med venlig hilsen

Heine Strømdahl

Bilag D:

Hvor muslimer kæmper og dør sammen med og for kristne.

I Rojava kæmper kristne assyrere og muslimske kurdere og muslimske arabere side om side. Og det endda både kvinder og mænd – også arabiske kvinder og assyriske kvinder har meldt sig i fanerne under YPJ eller kæmper i selvstændige regimenter. Rojava er – pånær de områder af Rojava, som ISIS p.t. okkuperer – et af de sikreste steder for kristne i hele Mellemøsten, hvor de ellers er blevet forfulgt og myrdet i stor stil. EU Parlamentet vedtog fornylig en ikke-bindende resolution, som med bekymring nævnte at mere end 150.000 kristne bliver myrdet årligt på verdensplan ifølge en statistik. ^xxv

I april holdt assyrisk-kristne traditionel ortodoks påskemesse i Al-Hasakah, som delvist er kontrolleret af YPG og myndighederne i Rojava. Efter det kan jeg læse via Google translate gav præsten tak og anerkendelse til alle politi- og forsvarsstyrkerne i Rojava, mens politistyrkerne - “Asayiş” force - stod udenfor og holdt vagt.

Traditionel assyrisk-kristen Påskemesse i Al-Hasakah i dagene omkring 11. april 2015. ^xxvi Kilde ANHA News.

Men kurderne, som jo er majoriteten, gør mere end at beskytte deres kristne brødre. De har endda givet deres egne liv for at tilbageerobre “kristne” assyriske områder, som ISIS indtog under en offensiv i februar, hvor ISIS dræbte et “mindre antal” assyrere og bortførte cirka 200 hundrede andre, som de nu angiveligt kræver 30 milllioner dollar for at udlevere^xxvii.

Billedet nedenfor viser syv mænd og to kvinder, formentlig alle kurdere – såvidt lige forstås) , der alle døde – som “martyrer” - i kampen for at befri assyriske landsbyer i området omkring floden Khabur. Muslimer, der dør og kæmper for deres kristne fæller.

“YPG/J brødre og søstre – ni af dem, som er i billedet, faldt som martyrer i Khabur”^xxviii

In Memoriam:

Serhed Hesekê , Erkîn Hesekê ,Welat Hesekê , Jiyan Cûdî og 5 andre. ^xxix

Falden YPJ soldat.

Landsbyer ved Khabour floden i Nord-Syrien, det var en del af disse landsbyer som ISIS løb over ende i februar og efterfølgende kidnappede cirka 300 assyrere, hvoraf omkring 200 stadig holdes fanget – måske er nogle af blevet befriet under operationerne denne uge.

Kurdiske og assyriske militære ledere i Rojava.

Dilovan Elmelek, Bunyan Elnehar og Şeiban Kurdî.

Billede af tre faldne YPG soldater: Overskriften og teksten lyder:

“En revolution for menneskeheden: Tjente broderskabet på slagmarken.”

“Takket være de ofre, som de faldne martyrer har gjort, skal visnende blomster i dette land atter skyde frem....tre af vores kammerater, som bidrog effektivt til modstandskampen i Serêkaniyê (en by i Rojava) kæmpede med en ånd af offervilje, og led martyrdøden i kamp, en kurder og to arabiske kammerater, som kæmpede frygtløst skulder til skulder mod vores tidsalders mørke kræfter.”

People’s Defense Units (YPG) Media Center, April 27, 2015.^xxx

Det gule YPG flag og det grønne YPJ flag blafrer sejrrigt i Tel Shamiran i Rojava, side om side med flaget for de kristne assyriske styrker (MFS) – flaget i midten af billedet.^xxxi Billedet er taget denne uge.

Journalisten Evangelos Aretaios rejste til Rojava i foråret og skrev siden en større artikel om sin “opdagelsesrejse” ^xxxiidertil. I byen Qamishli gik han ind til en Gudstjeneste i et assyrisk kvarter, hvor han talte med en af kirkegængerne:

”For over to år siden, da jihadisterne ankom til Sarakaniyie, omkring 100 kilometer fra Qamishli, foreslog de YPG krigerne at de fik 24 timer i de kristne kvarterer i Qamishli og bagefter ville de så trække sig tilbage uden at røre muslimerne. YPG nægtede og fortsatte krigen. Uden YPG ville vi være blevet slagtet eller forsvundet for længst.

Gabriel er af kirkens kantorer. En mild mand med en stemme som en hvisken. Hans kone og to døtre er ved siden af ham. ”Vi føler os sikre her i syrisk Kurdistan. Vores kristne brødre i irakisk Kurdistan føler sig også trygge, der hvor de er beskyttet af Peshmerga. Kurderne har reddet os fra tilintetgørelse”, siger hans kone.

I et andet kristent kvarter står Peter foran sin kirke og taler roligt, men hans øjne er fulde af følelser. Hans sn kæmper i en YPG enhed, og hans datter er med i en komité af assyrerne.

Evangelos Aretaios

Regeringssystemet i Rojava er det bedste for os kristne. Ikke kun for kristne, men for alle folk i Rojava, kurdere, arabere og tjetjenere. Det er en model for hele Syrien. Vi ønsker at blive i Syrien, alle os som er her. Vi ønsker ikke uafhængighed, vi tilhører Syrien. Men et demokratisk Syrien, der respekterer menneskerettigheder og forskelligheder. ”

Arabiske Rojava-krigere, som har tæsket ISIS i den forløbne uge.

Store og smertefulde ofre

Det er store og smertefulde ofre, som Rojavaborgerne og de seje mænd og kvinder i YPG og YPJ har bragt for at nå så vidt i krigen mod ISIS og andre terrorgrupper. Mange faldne krigere, både mænd og kvinder, har de måttet lægge i graven. Hvor mange, der nu ligger på hospitalerne er ukendt. Hvor mange, der er invalideret på livstid er ukendt. Ak, hvilken pris.

Men de kæmper videre, selvom de har meget meget enkle midler, for ingen har leveret dem højteknologiske våben, ja selv noget så simpelt som skudsikre veste og hjelme har de ikke som standardudstyr.

Bilag E:

Grunden til at vi skal byde den Kurdiske Selvstyre Region velkommen i Syrien.

Et åbent brev til den amerikanske præsident, den amerikanske kongres og det amerikanske folk.

Tirsdag den 12. november 2013 proklamerede det kurdiske folk i Syrien dannelsen af en selvstyrende region under kurdisk administration. Denne region ligger nær den syrisk-tyrkiske grænse, dens vigtigste by er Qamislo (som det skrives i en af dets mange translitterationer. )

Dette er et positivt skridt. Det går parallelt med dannelsen af Den Kurdiske Selvstyreregion i Irak for 22 år siden, en forandring som har vist sig at være til gavn for alle. Den Kurdiske region i Syrien er også opstået under en lang krig, som den Kurdiske Region i vid udstrækning har holdt sig ude af. Bestræbelser på at rekruttere det kurdiske folk til den ene eller anden side i konflikten har ikke været succesfulde, og den nye selvstyrende region er dedikeret til at opretholde denne neutralitet.

At holde sig ude af krigen har ikke været let. Siden juli måned har der været en omfattende invasion i det kurdiske område af styrker fra Al-Nusra fronten. Religiøs ekstremisme ligger fjernt for næsten alle kurdere, og helt sikkert for kvinderne.

Billeder af kvindelige kurdiske soldater er dukket op i massevis på internettet siden juli måned da de greb til våben i hobetal for at beskytte deres territorium mod styrkerne fra Al-Nusra. Al-Nusra er nu stort set blevet fordrevet fra kurdisk territorium, men det er sket på bekostning af mange liv, heriblandt mange unge modige kurdiske kvinder. Disse kvinder og deres brødre må ikke dø forgæves.

I Irak har det kurdiske folk skabt en lomme med fred og velstand. Nu er der gunstige kulturelle og handelsmæssige udvekslinger, internationale flyruter til Erbil og alle de gavnlige ting som fred og udvikling fører med sig – selv om resten af Irak fortsat er i dyb krise. Det vil være til gavn for De Forenede Stater og alle andre at følge trop og anerkende Den Kurdiske Selvstyreregion i Syrien.

Lucina Kathmann

International Vice-præsident, PEN International.

Oversat fra engelsk af Heine Strømdahl efter teksten på http://civiroglu.net/open-letter-to-the-president-the-congress-and-the-people-of-the-usa/

Bilag F:

Joint Declaration by Kurdish, Chaldean-Syriac-Assyrian Parties and Associations. ^xxxiii

August 6, 2015

We call for an immediate end of Turkish violations against our people, country and airspace
and we call on international bodies including NATO, UN, US and the EU Member States to support our peoples in the struggle against ISIS.

Today we stand together as Kurdish parties representing by election the majority of the Kurds in Iraq, Iran, Syria and Turkey as well as many Kurds in Europe. We are emboldened that Ezidi- Kurds and Chaldean-Syriac-Assyrian Christians have joined with us in taking a united stance as fellow peoples of our country.

Today we stand united with all those victims of the new Turkish aggression against the Kurds and all those of different ethnicities. Now we are the targets of both Turkish aggression and the fundamentalist terrorism by ISIS. We deeply grieve over the pointless killing in Zargali where Turkish jets bombed Kurdish civilians killing 9 people and we express condolences for all those who lost their loved ones. We deplore the destruction of our villages and medical facilities.

The world applauded our fight against ISIS as a last stand against this enemy of humanity. Now we feel utterly disappointed by those who said they would support us but did not when it really mattered.
How can the war against ISIS can succeed if we also have to contend with Turkish aggression at the same time? How can the Kurds and Syriac Christians defend themselves against ISIS if Turkey bombs them as well?

We represent the opportunity that the world is hoping for. We want a Middle East where there is democracy, real rights and personal freedom, freedom of religion, equality between men and women and equality of all peoples. In fact we want a modern and stable Middle East more than anyone else. We know many Turks want the same but the current Turkish government policies represent the old mentality that is dragging our region down as can be seem with absolute clarity now.

We therefore demand an immediate end of Turkish violations against our people, country and airspace. There is no justification for the Turkish attacks on a neighbouring peaceful country. Turkey suddenly stopped the peace process with the Kurds and started overnight a war that turned into a war against our whole people and a blatant political assault on the HDP, a democratic elected party with broad support.

We are very shocked and deeply alarmed that NATO, the UN and USA have all abandoned international law, normal standards of diplomacy and most of all abandoned our peoples who are in the frontline of this important struggle of humanity.

We call on all these international bodies and the EU Member States to return to international standards and law and to support our peoples in our struggle. We have welcomed the support received until now but this help will become pointless if current Turkish aggression is not stopped.

We call on the EU, US, UN and NATO to insist that Turkey immediately ends its attacks and urge it to resume the peace process and to preserve its democracy.
The future of peace in the Middle East depends on the Kurdish struggle. Kurds as a key part of the democratic forces are the ultimate guarantee of security and stability in the region. Their model of living together with all the other ethnic and religious groups in equality and respect will establish the basis for lasting peace. We know that many ordinary people and many politicians around the world sympathise with our aspirations and understand that our struggle is one for the whole of humanity.

We call on you to take appropriate action and raise your voice with us to end this violence.Signatories:
KNK (Kurdistan National Congress)
PUK (Patriotic Union of Kurdistan -Iraq)
Peoples’ Democratic Party-HDP
Goran Movement, Kurdistan-Iraq
PYD (Democratic Union Party -Syria)
PJAK (Party of Free Life of Kurdistan – Iran)
Kurdish Institute Brussels
European Syriac Union
Solidarity committee with Rojava
YXK, Kurdish Students Union-Europa
Ezidi Council Sinjar in Exile
FKE, Ezidi Federation in Europa
KCD-Europa (Kurdistan Democratic Community in Europa)
TJKE (Kurdistan Women’s Movement –Europa)
Kurdistan Islamic Union (Yekgertu)
PRK, Kurdistan Liberation Party
PSDK (Kurdistan Socialist Democratic Party –Iraq)
Hizbî Zehmetkêşanî Kurdistan-Iraq
PIK (Islamic Party of Kurdistan)
Kurdistan European Green Organization
The Free woman in East Kurdistan
Yar-Kurd, Democratic Organization for Yarsan
Komala Islami Kurdistan- Iraq
MDDP Mezopotamya

In memoriam

Dilovan Elmelek, Bunyan Elnehar og Şeiban Kurdî.

Billede af tre faldne YPG soldater: Overskriften og teksten lyder:

“En revolution for menneskeheden: Tjente broderskabet på slagmarken.”

People’s Defense Units (YPG) Media Center, April 27, 2015.^xxxiv

In memoriam

Ashley Johnston

SDG

i State crime in Turkey: the Roboski Massacre

PENNY GREEN and SANIYE KARAKAS 12 May 2014

https://www.opendemocracy.net/penny-green-saniye-karakas/state-crime-in-turkey-roboski-massacre

ii https://www.opendemocracy.net/penny-green-saniye-karakas/state-crime-in-turkey-roboski-massacre

iii http://www.wsj.com/articles/SB10001424052702303877604577380480677575646 , http://www.spiegel.de/international/world/documents-show-nsa-and-gchq-spied-on-partner-turkey-a-989011.html

iv http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2008/01/20080108-3.html

v http://www.hdp.org.tr/images/UserFiles/Documents/Gallery/HDP%20-%20Application%20to%20the%20Presidency%20of%20United%20Nation%20Security%20Council.pdf punkt 15

vi http://www.hurriyetdailynews.com/hdp-deputy-claims-turkey-handed-over-ypg-fighters-to-al-nusra-allied-group.aspx?pageID=238&nID=86750&NewsCatID=352

vii https://twitter.com/RedurXelil/status/632833811471052800

viii http://en.hawarnews.com/turkish-army-kills-48-year-old-kobani-resident-near-border/

ix http://www.diclehaber.com/

x http://aranews.net/2014/10/erdogan-considers-syrian-kurdish-fighters-terrorists/

xi http://www.todayszaman.com/anasayfa_pkk-isil-are-the-same-says-erdogan_360766.html

xii https://vimeo.com/109958302

xiii https://www.opendemocracy.net/arab-awakening/anni-pues/scottish-green-solidarity-with-kurdish-people

xivTo af henvendelserne er her: http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/2015/06/hjlp-til-kurdere-i-tyrkiet-og.html Andre kan findes på bloggen, andre igen er ikke offentliggjort. http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/2015/04/partnerskab-med-og-sttte-til-rojava.html , http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/2015/03/vaben-til-ypg-nu.html

xv https://www.youtube.com/watch?v=IMNlr0Ujpj0 - Efter cirka 2 minutter kan man se hvordan desperate kurdere stormer en barrikade, barrikaden adskiller formentlig Tyrkiet og Kobane.

xvi https://www.facebook.com/video.php?v=453323178203849 , http://www.hdp.org.tr/images/UserFiles/Documents/Gallery/HDP%20-%20Application%20to%20the%20Presidency%20of%20United%20Nation%20Security%20Council.pdf

xvii http://www.hri.org/docs/sevres/part3.html Artikel 62-64.

xviii https://www.youtube.com/watch?t=61&v=KgjQpuwbfN0

xix https://www.youtube.com/watch?v=9hARafCXCV0 , http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/2015/06/hvad-er-formalet-med-at-kalde-pkk-en.html

xx http://www.huffingtonpost.co.uk/mehdi-hasan/islamic-state-arming-kurds_b_6032922.html

xxi http://heine-stromdahl-blog.blogspot.dk/2015/06/prver-tyrkiet-igen-at-kvle-livet-i.html

xxii http://kurdishmatters.com/2015/05/08/is-turkey-trying-to-suffocate-life-in-kobani-again/

xxiiiOversat efter http://www.berlin.de/berlin-im-ueberblick/geschichte/historische-reden/ernstreuterrede.de.html . Oversættelse: Christian Thorning Engelstoft - efter min anmodning.