Sider

tirsdag den 9. juni 2015

Hvad er formålet med at kalde PKK en terrororganisation?

Hvad er formålet med at kalde PKK en terrororganisation? 


PKK på terrorlisten - Hvad er formålet?

Det kurdisk-tyrkiske arbejderparti PKK har erklæret og opretholdt en våbenhvile siden 2013, det samme kan man bestemt ikke sige om den tyrkiske stat, som har udført adskillige aggressive operationer med bombefly, droner og soldater i bjergegne hvor PKK holder til. PKKs styrker har nogle få gange svaret ret symbolsk på denne aggressive fremfærd med nogle varselsskud. Men for nuværende står PKK stadig på EU's terrorliste. Jeg spørger, hvad er formålet med det? At dvæle på fortidens tragiske borgerkrig i Tyrkiet mellem PKK og den tyrkiske stat? At behage det officielle Tyrkiet så vi problemfrit kan eksportere og importere? At få PKK til at nedlægge alle våben? Hvordan skulle det gavne fredsprocessen i Tyrkiet at fastholde PKK på terrorlisten? Det kurdiske spørgsmål er kompliceret, meget kompliceret, men så sandt som PKK og dets fængslede leder Abdullah Öcalan er rede til at søge en fredelig løsning på spørgsmålet burde vi så ikke som minimum vise den velvilje at fjerne PKK fra terrorlisten?

Er det fair at kalde PKK en terrororganisation og samtidig blot kalde Tyrkiet ”en stat”?

Hvor mange kurdere har tyrkisk politi og militær skudt og myrdet i Tyrkiet siden PKK erklærede våbenhvile? 100? 150? 200? 300? Jeg ved det ikke, og jeg tror det kan være svært at finde det præcise tal. Særlig fordi størsteparten af de vestlige medier virker fuldstændigt ligeglade med kurdernes lidelser og stort set ikke rapporterer om disse ting. Tyrkiet er naturligvis også indirekte skyld i utallige døde og kvæstede kurdere i Rojava, både mænd og kvinder. Eftersom politikken har været at Rojava i Nordsyrien ikke må få nogen våbenhjælp over grænsen har hele verden været øjenvidne til det fuldkommen absurde og groteske skue, at unge kurdiske mænd og kvinder i YPG/YPJ i de seneste par år har måttet kæmpe mod både ISIS, Al-Nusra og andre velgørende organisationer, i snickers, uden hjelme og uden skudsikre veste og med primitive våben som Kalasnikov AK-47. Da USA endelig kastede nogle hårdt tiltrængte våbenkasser ned over Kobane i oktober sidste år til støtte for de belejrede kurdere var præsident Erdogan meget utilfreds. Men ISIS har næppe været utilfreds med den ”lukkede grænse”, for ifølge alle troværdige rapporter har mange ISIS krigere krydset grænsen mellem Tyrkiet og Syrien – med en ukendt mængde våben eller forsyninger.

Müna Derwiş
Den anden juni forsøgte Müna Derwiş, 35, at krydse grænsen og gå ind i Rojava, hvor hendes mand havde arbejde. Tyrkiske soldater åbnede ild og sårede hende så alvorligt at hun døde, det samme gjorde hendes 7 måneder gamle ufødte barn. Hun blev begravet den 5. juni nær byen Tell Temir i Rojava.


Narîma Hesen Mistefa

Narîma Hesen Mistefa, Rojavakurder, 35 år, mor til fire, blev skudt og dræbt tyrkiske soldater i april mens hun var færd med at plukke urter i grænseområdet mellem Rojava og Tyrkiet. i


Og der er meget andet, som kunne tages op. Fængslinger, manglende retssikkerhed, diskrimination, angreb mod det “prokurdiske” parti HDP (HDP er endda blevet angrebet med bomber, bombeangrebet ved valgfesten i lørdags kostede mindst 5 mennesker livet ) og andet. I Encyclopædia Britannica on-line kan man læse at “De tyrkiske kurdere fået en usympatisk behandling i regeringens hænder, som forsøgte at berøve dem deres kurdiske identitet ved at betegne dem som “Bjerg-tyrkere”, ved at forbyde det kurdiske sprog (eller repræsentere det som en tyrkisk dialekt), og ved at forbyde dem at bære det karakteristiske kurdiske tøj i eller i nærheden af vigtige administrative byer. Den tyrkiske regering undertrykte kurdisk politisk agitation i de østlige provinser og tilskyndede kurdisk migration til byområderne i det vestlige Tyrkiet, og kunne således fortynde koncentrationen af den kurdiske befolkning i højlandet.”

Nelson Mandela er citeret for at sige ”Hvis du virkelig ønsker at kende til den tyrkiske regering, så prøv at være en kurder i en time.” Dette citat kan jeg dog ikke i skrivende stund verificere – men det virker til at være i samme ånd som disse sætninger, der også tilskrives Mandela:

Vi ved, hvad det betyder at blive undertrykt i sit eget land. Vi kender en moders smerte når hendes barn er forsvundet, ... Vi ved, hvad det betyder når ens nationalitet og kultur bliver krænket ... Jeg er en del af den kurdiske kamp. Jeg er en af jer. ”

Det er nogle af de ord, Nelson Mandela ytrede på et kurdisk Festival i Tyskland i september 1997. i
Det er iøvrigt blevet sagt, at den høje spærregrænse på 10% til det tyrkiske parlament var designet med henblik på at holde kurderne ude af den politiske process, hvilket formentlig er korrekt. Men stort tillykke med valgsejren til HDP!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar