Ronald Reagan - Tale den 23. december 1981 til nationen om juletiden og situationen i Polen

( Billedet : President Reagan giving an address from the Oval Office to the nation on the situation in Poland. 12/23/81.    http://www.reagan.utexas.edu/archives/photographs/large/C5719-6A.jpg  )

 Ronald Reagan

Tale til nationen den 23. december 1981 om juletiden og situationen i Polen

Oversættelse til dansk: Heine Strømdahl

  I.N.J 

“That man is little to be envied whose patriotism would not gain force upon the plain of Marathon, or whose piety would not grow warmer among the ruins of Iona.”

Samuel Johnson 1709 - 1784

Journey to the Western Islands (1775), Inch Kenneth   

Forord

Til alle, som vil gøre sig den anstrengelse at søge kildeinformationer om ”den kolde krig” og Præsident Ronald Reagan, præsenterer jeg hermed en oversættelse (endnu) en af Reagans taler. Talen blev fremført den 23. december 1981 i ”Det Hvide Hus”, under en periode hvor den polske fagforening ”Solidaritet” stod op mod den kommunistiske undertrykkelse i Polen.   Som det fremgår af talen tog Reagan et meget markant standpunkt mod kommunisternes handlinger og udtrykte en meget klar støtte til Solidaritet.

Ronald Reagan var en bemærkelsesværdig og modig mand, om hvem der er skrevet meget.  Prædikanten og evangelisten Billy Graham – USA’s mest kendte og elskede kristne prædikant – lærte først Ronald Reagan at kende i 1953, og det blev begyndelsen på et mangeårigt venskab.   

Billy Graham skriver i sin selvbiografi ”Just as I am” at ”Ronald Reagan er et af de mest vindende mennesker jeg nogensinde har kendt”. 

 Og endvidere ” Mens han var Præsident tildelte Ronald Reagan mig en af fornemste æresbevisninger, jeg nogensinde kunne forestille mig. Den 23. Februar 1983, overrakte han mig ”the Presidential Medal of Freedom”, den højeste civile æresbevisning vores regering kan give til en amerikaner for tjeneste for nationen. Jeg følte mig uværdig til denne æresbevisning, og det gør jeg stadig. Men hvad det ellers betyder så vil det altid minde mig om en bemærkelsesværdig mands generøsitet og venskab og om en varm og vedblivende ven, Ronald Wilson Reagan. ” (fra kapitel 29, ”Lede med vid og overbevisning – Præsident Ronald Reagan”)   

Wilson Reagan. ” (fra kapitel 29, ”Lede med vid og overbevisning – Præsident Ronald Reagan”)

         

Billedet:  Ronald og Nancy Reagan hilser på Billy Graham 

http://www.reagan.utexas.edu/archives/photographs/large/C508-22A.jpg   

Og endnu en gang skal der lyde et tak til min uundværlige kollega og medhjælper og korrekturlæser – Christian Thorning Engelstoft! 

Gentofte den fireogtyvende november 2012

Heine Strømdahl

Ved juletid iklæder hvert hjem sig en særlig skønhed, en særlig varme, og det samme kan helt sikkert siges om Det Hvide Hus, hvor så mange berømte amerikanere har tilbragt deres jul igennem årene.  Dette fine gamle hjem, folkets hus, har set så meget og været så stor en del af alle vores liv og vores  historie.  Det har gjort os ydmyge, og det har været inspirerende for Nancy og mig at tilbringe vores første jul på dette sted.     

Vi har boet her som jeres lejere i næsten et år nu, og hvilket år det har været.  Som nation har vi været igennem temmelig meget - - øjeblikke med glæde, med tragedier, og med ægte bedrifter og virkelige fremskridt – øjeblikke som, jeg tror, har bragt os alle nærmere hinanden. 

G.K. Chesterton sagde engang ”at verden vil aldrig lide under mangel på vidundere, kun forundringen over vidundere” [i] 

På denne særlige tid af året fornyer vi alle vores  evne til forundring, ved at erindre historien om den første jul i Betlehem for næsten 2000 år siden.  

Nogle fejrer julen som fødselsdagen for en stor og god filosof og lærer. Andre af os tror på guddommeligheden ved barnet født i Betlehem, at han var og er den lovede Fredsfyrste.  Ja, vi har stillet spørgsmål til, hvorfor han, der kunne udføre mirakler, valgte at komme iblandt os som en hjælpeløs baby, men måske var det hans første mirakel, hans første store lektie- at vi måtte lære at drage omsorg for hinanden. 

I aften, i millionvis af amerikanske hjem, er gløden fra juletræet en reflektion af den kærlighed, Jesus lærte os om.  Ligesom hyrderne og de vise mænd fra denne første jul har vi amerikanere altid forsøgt at følge et højere lys, en stjerne, om du vil.  Ved ensomme lejrbål langs grænserne til uudforskede områder[ii], i de mørkeste dage under ”Den store depression”, igennem krig og fred har de to tvillinge-ledestjerner  af tro og frihed oplyst den amerikanske himmel. Til tider har vores fodtrin måske nok vaklet, men med tillid til Guds hjælp er vi aldrig faret vild.        

Lige tværs hen over vejen fra Det Hvide Hus står de to store symboler på denne juletid: En Menorah, der symboliserer den jødiske Channukah festival, og det nationale juletræ, en smuk blå gran fra Pennsylvania, der tårner sig op.  Lige som det nationale juletræ er vores land en levende og voksende organisme plantet i rig amerikansk jord.  Kun vores hengivne omsorg kan bringe den i fuldt flor.  Så lad denne juletid blive en tid, hvor vi igen fornyer vores indvielse til de amerikanske idealer.

Men selv mens vi glæder os, så lad os dog huske på,  at for nogle amerikanere vil det ikke blive så lykkelig en jul, som det burde være.  Jeg kender lidt til, hvad de føler.  Jeg husker en julemorgen under ” Den store depression”, hvor min far åbnede det, han troede var en julehilsen. Det var en notits om, at han ikke længere havde et job. 

I det forløbne år har vi påbegyndt det lange hårde arbejde henimod økonomisk genopretning. Vores mål er et Amerika, hvor hver borger, som har behov for og ønsker et job, kan få et job.  Vores genopretningsprogram har kun været igang tolv uger nu, men det begynder at fungere. Med jeres hjælp og jeres bønner vil det blive en succes.  Vi vinder kampen mod inflation, og mod offentligt forbrug og skatter, der løber løbsk –  og den sejr kommer til at betyde mere økonomisk vækst, flere job og flere muligheder for alle amerikanere. 

Nogle få måneder før han tog bolig her i dette hus, forsøgte en af mine forgængere,  John Kennedy, at opsummere datidens tankegang og sindelag med et citat fra en forfatter, der er tæt knyttet til julen – Charles Dickens.  Vi lever, sagde han, i den bedste af alle tider og i den værste af alle tider. Nuvel – på visse måder er det endnu mere sandt idag.  Verden er fuld af farer, såvel som ting der ser lovende ud.  Alt for mange af jordens mennesker lever – endda lige nu – i skyggen af afsavn og tyranni. 

Mens jeg taler til jer i aften, så hænger skæbnen for en gammel og stolt nation i en tynd tråd.  I tusind år har julen været fejret i Polen, et land med en dyb religiøs tro, men denne jul giver sparsom glæde til det modige polske folk.  Det er blevet forrådt af sin egen regering. 

---

[i] 

Reagan sagde  ” G. K. Chesterton once said that the world would never starve for wonders, but only for the want of wonder.”     Jeg har lavet en meningsbaseret oversættelse af Chestertons citat.    Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard skrev at ” Forundring er Erkjendelsens Udgangspunkt.” Kierk.​VI.325.   Set på http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=forundring

[ii]  

Reagan tænkte sandsynligvis særligt på de nybyggere, som kom til USA, og senere drog ud i landet, og udforskede det dengang store og ukendte landområde.     Måske på personer som dem, der fremhæves på følgende hjemmeside http://www.linecamp.com/museums/americanwest/hubs/pioneers_explorers_frontiersmen/pioneers_explorers_frontiersmen.html  

”   Pioneers Explorers Frontiersmen of the Wild West  They were the first!  Explorers and frontiersmen discovering and exploring vast regions of the west, known only to the Indians.  Leaving civilization behind and traveling where ever the river or next mountain ridge might take them.   Pioneers followed in their footsteps seeking opportunity, conversion of the Indians, and gold” 

Læs mere i linket .......