Medielicensen: upopulær, ulovlig og unødvendig ?

Medielicensen: upopulær, ulovlig og unødvendig ?


Det nuværende system med tvungen licens for alle, der har et licensforpligtet apparat, er blevet upopulært :

”Danmarks Radio finansieres i dag via en medielicens, der i international sammenhæng er meget høj. En holdningsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning viser, at et flertal på 60 procent mener, at man skal have mulighed for helt at fravælge licensen. En yderligere undersøgelse gennemført af Catinét viser, at kun en femtedel af befolkningen ville være villig til at betale det, som DR i dag koster, hvis de havde en valgmulighed.” Den nævnte undersøgelse er fra sidste år, men stadig relevant. (A)

Folk ønsker valgfrihed! At tvinge alle til at betale til DR, uagtet at mange, bl.a. studerende, ikke benytter sig af, endsige ønsker DR’s tjenester, er en besynderlig måde at inddrive en afgift på.

Autoriserer Den Danske Grundlov virkelig en forordning hvor man kan tvinge folk til at betale for en ydelse de hverken ønsker eller benytter eller har behov for?

Statsstøtten til DR og TV2, som er kommet ind gennem skat og den tvungne licens, har tjent deres formål vel, forsåvidt at de har sikret et finansielt grundlag for opstart og senere drift, og dermed indirekte har banet vejen for programmer som TV2 Lorry, STATION2 , ”Clement Direkte” og mange andre gode programmer. Men er tiden ikke for længst kommet, hvor enhver form for offentlig pengestøtte til tv- og radiostationer så glimrende kunne eller burde afskaffes? Vi lever i et frit land med ytringsfrihed – selvom frygten for voldelig ekstremisme kan lure i baggrunden- og sagen er den at de mange dygtige og energiske journalister, producenter, forfattere og skribenter, der brænder for deres håndværk, sagtens kan klare sig uden først at skulle hente en stor pose penge hos SKATTE- eller licensfar.



Jeg har en fornemmelse af, at en del danskere vil føle at vi måske risikerer at miste en del af vores nationale og kulturelle identitet, hvis ovenstående foreslag gennemføres. Det er ikke en bekymring jeg deler.

Påstand. Det vil kun gavne at få fri konkurrence på lige vilkår. Sådan er det i mange andre lande, og såvidt jeg er bekendt fungerer det godt, eller endda ypperligt masser af steder. Se på avisbranchen i Danmark, fungerer den ikke udemærket? Konkurrencen mellem de mange aviser skærper dem til yde deres bedste. Flere pålidelige undersøgelser viser desuden at privatisering generelt fører til mere effektivitet, så hvorfor skulle det ikke også være tilfældet indenfor mediesektoren? Og ødelægger eller hæmmer det nuværende system med de tvangsindkrævede licensmilliarder reelt set ikke et frit og velfungerende TV-marked ? Lad os f.eks. forestille os, at Politikens hus fik en kapitalindsprøjtning og stod klar til at søsætte en spritny TV-kanal, med hovedfokus på nyheds og dokumentar-programmer. Hvordan skulle denne kanal kunne klare sig overfor en konkurrent med Folketinget/Licensen i ryggen?

Nu siger du: ”Men DR er meget populær, den har flere millioner lyttere og seere dagligt”. Glimrende! Så meget desto mere er der grund til at privatisere Danmarks Radio. Det økonomiske grundlag er jo helt sikkert med sådan et kundeunderlag.





Desværre er der både politikere og meningsdannere, som straks vil finde udsøgte skræmmeeksempler frem, steder hvor de mener at det frie marked ikke leverer, som det bør gøre. De vil også på forhånd komme med ”forskrækkelige” advarsler om hvilket forfærdeligt kulturelt armod og fordærv vi vil synke ned i. Perfekt eksemplificeret tidligere i år i en kronik her i Politiken. (B) Sådan er det når man har ringe tillid til mennesker , men stor tro på formynderisk statsstyring. Men gode landsdækkende kanaler med en regional, national og international bredde i nyhedsdækning, samt en bredde i kulturelle og øvrige produktioner, vil have alle muligheder for at høste store seer- og abonnementstal. Danskere både ønsker og søger sådanne muligheder. Men frygten for det frie marked stikker tilsyneladende dybt hos nogle? Måske ideologisk betinget? Privatiser eller nedlæg Danmarks Radio og vi har en national identitetskrise?! (For nogle!) Bliver Danmarks Radio anset for en slags kulturarv, der skal statssikres med tvangslicensen? Er folketingets medlemmer bange for at miste eksponering i TV-medierne hvis DR bliver privatiseret? Man skal ihvertfald næppe forvente at se socialdemokratiet kæmpe for en privatisering af DR. Tværtimod! I forbindelse med det nye medieforlig, som formentlig kommer til at betyde at DR må afgive P2, så vi straks vreden rejse sig iblandt socialdemokraterne. ”Regeringen er ude i en sand ideologisk angrebsbølge på DR i øjeblikket, som nu kulminerer med det her, siger MF Mogens Jensen.” Ord som korstog blev også brugt, og de truer endda med at rulle aftalen tilbage, hvis de vinder næste valg. Enhver form for nytænkning mødes med vrede og vanvittige anklager.

”Noget kan og skal gøres”

I en kommentar i Berlingske Tidende, ” TV skal tage EU alvorligt”, den 9.april, skrevet af Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S) og Emilie Turunen (SF), alle MEP’ere, kan man se følgende vendinger. ”Noget kan og skal gøres”, “ TV er for vigtig en formidler til at lade stå til og lade EU-formidlingen sejle sin egen sø på noget, der reelt ligner markedsvilkår.” Kommentatorerne mener at EU stoffet i TV bør opprioriteres. De har nogle pointer, og personligt er jeg enig et stykke hen af vejen, men i citaterne fra denne kommentar ser vi ganske tydeligt den indstilling, at der absolut skal reguleres og styres (med statspenge) inde fra Christiansborg. Det er blevet et uantasteligt dogme for en del politikere. Dogmet kan findes i sin tydeligeste form i ”Frihed, fællesskab og kvalitet-Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.” Her står der følgende: ”Mediepolitik er først og fremmest kulturpolitik”, og ”Stærke public service-medier: Public service skal stå stærkt i dansk mediepolitik. Uden et stærkt modspil til de kommercielle tilbud svækkes (kursiv, min tilføjelse) den kvalitet og alsidighed, som er nødvendig (min fremhævelse) for at opfylde befolkningens demokratiske, sociale og kulturelle behov.”(C) Det er det klassiske socialistisk-ideologiske verdensbillede, der ses her. De initiativløse og uvidende danskere, som ikke selv ejer dømmekraft og evne til at organisere sig kulturelt og demokratisk, kan prise sig lykkelige over at staten garanterer for deres ”demokratiske og kulturelle behov” ved ”Et stærkt DR” , uden hvilket de grumme og dybt ”dybt kommercielle kanaler” ville føre os i retning mod kulturelt og demokratisk fordærv.



Kultur koster kassen - Socialdemokratiet vil føre dyr kulturpolitik for dine penge

Mediepolitik er ifølge medieudspillet ”først og fremmest kulturpolitik”. Og hvordan står det så til med det danske kulturliv? Der er masser af kulturelt liv og kulturelle aktiviteter i Danmark, danskerne er på mange måder et flittigt, kreativt og arbejdsomt folkefærd og en mangfoldighed af alskens folkelige og kulturelle aktiviteter finder sted midt iblandt os. Et rigt og blomstrende foreningsliv i alle mulige slags former, heriblandt politisk, for danskerne elsker at debattere og krydse klinger på synspunkterne. Folkefester og folkelige arrangementer som koncerter, festivaler, debatmøder, sportsstævner, løbearrangementer og sommerstævner af mange forskellige slags. Oven i købet finder der en løbende berigelse sted fordi den kulturelle interaktion i den ”globale (internetforbundne) landsby” og det moderne EU er meget stor. Det Danmark jeg ser, er på mange måder ”kulturelt stærkt og spillevende”.

Men det er åbenbart slet ikke tilstrækkeligt for MF, hr. Mogens Jensen kulturordfører for Socialdemokratiet. I kronikken ”Nej til mentalt junk-food samfund” (E), udpensles alle de mange mange gode kulturpolitiske ambitioner, han har for kunst- og kulturlivet i Danmark.

” Jeg ønsker, at Danmark skal være et stærkt kulturelt samfund, der baserer sig på borgernes aktive engagement og deltagelse. Danmark skal være et land, der sprudler af kunstnerisk energi og aktivitet, og hvor danskerne selv får de bedste forudsætninger for at opleve, diskutere og skabe.



Danmark har derfor behov for en offensiv kulturpolitik, hvor vi investerer langt mere i kunstens muligheder og borgernes egen kreativitet og skaberevne.



Jeg tror på, at kunsten har en særlig rolle i samfundet. Kunsten er nysgerrige spørgsmål om forholdet mellem mennesker og dets omgivelser. I lyset af et samfund, der ofte reduceres til fornuft og praktiske løsninger, er kunsten de vilde ideer og umulige tanker.



Kunsten er den luksus at kunne stille spørgsmål uden at have svar. Kunst er sammenlignelig med grundforskningen, hvis umiddelbare resultater ikke kan måles og vejes nu og her, men ikke desto mindre er altafgørende for viden, vidensproduktion og nytænkning.

..... Der er derfor et stort behov for at understøtte borgernes kreative udfoldelsesmuligheder.”

Lignende højtravende og pladderhumanistiske/(universelt anvendelige) udsagn fylder det meste af hr. Jensens kronik. Hele 16 gange fremføres det, at der angiveligt er er et kulturelt eller kunstnerisk ”behov”, ordene kunst og kultur forekommer mere end 120 gange. Og det kommer selvfølgelig til at koste når hr. Jensens velmenende ambitioner for dansk kultur og kunst skal tilfredsstilles:

”Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder kunstnerisk udvikling og produktion. Det har vi som land alle muligheder for. Men det kræver, at vi investerer de nødvendige offentlige økonomiske ressourcer i at styrke kunstens udviklingsmuligheder.” Fremhævelsen er min.

Socialdemokratiet vil åbenbart gerne føre dyr kulturpolitik for dine hårdttjente (licens)penge. DR er tydeligvis et flagskib i kulturpolitikken, og ve den åndsformørkede og uoplyste stakkel der vover at foreslå at skære i pengene til DR. DR og Public-service skal jo SAMLE nationen om ”fælles oplevelser og fælles samtale”, og for enhver rettænkende socialist er det en umulighed at landet sagtens kunne klare sig ligeså godt eller bedre med et privatiseret mediemarked. De initiativløse og kastrede danskere- det er sådan de direkte eller indirekte fremstilles- bliver ofre for grumme markedskræfter. Ulven (eksempelvis Fox News) kommmer!

Men folketinget iler de stakkels forarmede danskere til hjælp, og sikrer den nødvendige samling med Public-service- og en licens- og skatteregning. For kultur og kunst : Det skal vi edderpetervælteme ha’. Kulturen skal være kittet der holder landet sammen. Mogens Jensen skriver:” Kunsten og behovet for kunstneriske oplevelser hører til i bunden af behovspyramiden. Den er det væsentlige brændstof i vores mentale maskinrum og forudsætningen for en stærk intellektuel og kreativ infrastruktur i Danmark.”
Derfor eller af andre årsager har folketinget og kommunerne postet enorme megagigantiske milliardbeløb i ”kulturen” igennem årene. Ikke kun mediekultur, men også alle de andre pengeslugere der kan rubriceres under kultur, som eksempelvis det Kongelige Teater, højskoler, penge til lokale biografer og løn til udvalgte ikoner, som Klaus Rifbjerg. Og helt i tidens trend er det selvfølgelig STATEN, der skal tage initiativ, lave love, bruge oceaner af penge og bevare hele molevitten. Og når først der er blevet bevilget penge til den næsten urørlige kultur, så er det ofte uhyre vanskeligt at skære ned på den igen. Se bare den lille nedskæring (ca. 3,5 %) i DR’s 4 milliarder kr store budget, og den ballade det giver. Faktisk er det ikke engang en generel Public-service nedskæring, for pengene skal bruges til en ny Public-service radiokanal.



Afskaf den nuværende Public-service model

Det Danmark jeg ser, er på mange måder ”kulturelt stærkt”, og det største ”behov” i den henseende er at opmuntre og støtte folk i deres virkelyst og kreative udfoldelser. Men skal det absolut ske ud fra den pessimistiske tilgang, at hvis ikke offentlige penge kommer ind over ligningen, så mister vi en masse kultur? Hvad er der blevet af de ”skønne mø’r og mænd og raske svende” som ”bebo de danskes øer”? Der er en negativ selvforstærkende virkning i den attitude, der ser som staten som mere eller mindre uundværlig FORDI borgerne reduceres til svage initiativløse ofre, der ikke selv kan organisere en kultur, som er fin nok for hr. Jensen og andre Medlemmer af Folketinget. Ronald Reagan plejede at spøge med at de værste 12 ord man kan høre på engelsk er følgende : ”I am from the government and I am here to help you”, dvs. ”Jeg er fra staten, og jeg er her for at hjælpe dig”.

Danmark har ikke mere brug for DR og TV2 i deres nuværende licensfinansierede former, end vi har brug for en ”Danmarks Avis”, en statsdreven og skattefinansieret avis, som kunne trykkes og omdeles til alle husstande i hele landet 7 dage hver uge. (D) Vi har bare vænnet os til goderne og underholdningen fra DR og TV2, og nu tør vi ikke give slip på det trygge og vante?! Det fremgår af medieudspillet at man ønsker at ”public service skal fungere som et folkeligt samlingspunkt for fælles oplevelser og demokratisk samtale.” Men er den nuværende meget dyre Public-service model da virkelig så grusomt nødvendig? Kan danskerne da virkelig ikke selv bevare deres demokrati og kultur uden at staten absolut og nødvendigvis skal skabe licensfinansierede rammer ”i form af stærke public service medier...der samler Danmark foran skærmen”??(C) Vel, hvis man har en urokkelig overbevisning herom og vil statssikre kulturen over en dyr kulturpolitik via bl.a. Public-service og DR....



På egne ben.

Tak til folketinget, som i sin tid tog initiativet og var med til etablere og sikre driften af Danmarks Radio og TV2. Nu er tiden kommet, hvor de udemærket kan stå på egne ben. Slip licens- og skattetøjlerne og lad dem gå ud på det frie marked og konkurrere på lige fod med alle andre. Når en ”privatisering” er blevet gennemført, så kan staten dog stadig sætte udbudsrunder op for helt særlige emner, man ønsker dækket. En mulighed, der er god at have i baghånden.





(A): http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/danskerne-stoetter-muligheden-for-fravalg-af-danmarks-radios-produkter-og-fritagelse-for-betaling-af

(B): http://politiken.dk/debat/kroniker/article998371.ece

(C): Frihed, fællesskab og kvalitet- Medieudspil for elektroniske medier fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre

(D ): Tænkt eksempel, med inspiration fra det tidligere Sovjetunionen.

(E) : http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1027334/nej-til-mentalt-junkfood-samfund- 





©

Oktober 2010

Heine Strømdahl